Søgeresultater: 38

I TRE METER FRA BREIVIK skildrer de det dramatiske retsforløb og fortæller gennem øjenvidneberetninger fra retssalen historien om massakren på Utøya og bombeangrebet i Oslo.

Allerede som 5-årig vidste Pernille Rahbek, at hun måtte klare sig selv, for der ikke var nogen andre til at klare noget for hende. Kan man se, at jeg har grædt? er hendes gribende ærlige fortælling om, hvordan det er at vokse op med en mor, der hellere vil drikke alkohol end være sammen med sine børn - men udadtil har en perfekt facade og et pænt og nydeligt hjem.

Det kommende årti ændrer seniorårene for en stor del af danskerne sig langt mere dramatisk, end vi ofte gør os klart. I 2012 var 41 procent af FOA’s menige medlemmer på efterløn som 61-årige og blandt de 64-årige var hele 73 procent på efterløn. For deres kolleger, der i dag er i 40’erne, bliver virkeligheden dramatisk anderledes. De må fortsætte på arbejdsmarkedet, indtil de kan få folkepension – og med en stigende pensionsalder kommer den først, når de er 68, 69 eller 70 år. Vi taler altså om en stigning i tilbagetrækningsalderen på 5-8 år inden for en relativ kort årrække. Den anerkendte journalist og forfatter Lars Olsen gennemgår i ”Kampen om seniorårene” konsekvenserne af de omfattende reformer af efterløn og pensionslader, som har fundet sted i Danmark i de seneste tiår. Ved hjælp af cases og en omfattende research afsløres den store ulighed, som reformerne medfører. Der sammenlignes også med de langt mere nænsomme pensionsreformer i vore nabolande, og der gives forklaringer på, hvordan disse forhold har sneget sig under offentlighedens radar

Illustreret bog om flådens sænkning under 2. Verdenskrig.

»Vi krammer farvel. Jeg har svært ved at slippe min mor og min storesøster. Det er vanskeligt at balancere ned ad de store glatte stentrappetrin, selv om jeg bliver holdt i hånden af en fremmed mand, der skal ro os ud til M/S Disko, og det er nervepirrende at træde ned i den lille robåd, der vipper meget, da jeg stiger ombord. Jeg bliver sat på toften ved siden af Agnethe. Vores små numser kan lige være der. Vi er meget stille og alvorlige, vores mødre står helt fremme ved gelænderet, og jeg kigger intenst op på min mor og tænker på, hvorfor hun lader mig rejse.« Helene er 7 år, da hun sammen med 21 andre grønlandske børn bliver sendt til Danmark i 1951 for at lære dansk. Halvandet år senere vender hun hjem til Godthåb, kun for at opdage, at hun slet ikke skal bo hos sin familie, men på et helt nyt børnehjem, opført af Dansk Røde Kors. Hun har glemt sit modersmål og bliver sammen med sine skæbnesøskende opdraget efter tidens danske normer, samvittighedsfuldt effektueret af Benze, børnehjemmets forstanderinde. Målet er at gøre de grønlandske børn til mønsterborgere og forbilleder for deres landsmænd. Men børnene bliver fremmede i deres eget land. I bogen I den bedste mening har Tine Bryld berettet om dette sociale eksperiment – og senest har spillefilmen Eksperimentet hentet stof i den autentiske historie. Helene Thiesen har været en central kilde i begge tilfælde. Nu får vi hendes egen knivskarpt erindrede beretning om sin barndom – fra faderens død, til der pludselig står en fremmed mand i hjemmet og overtaler hendes mor til at sende hende til Danmark. Fra tilbagekomsten til Grønland og livet på børnehjemmet, til hun kommer på efterskole i 1960 som 16-årig. Som filminstruktør Louise N.D. Friedberg skriver, er man i et NU med den lille Helene, der oplever alt for første gang.

Ulrik Langens Tyven er en medrivende beretning om guld, pantelånere, fængsler, falskmøntnere, opfindere, ære, selviscenesættelse og meget andet, der er med til at tegne billedet af danmarkshistoriens mest berømte tyv. Samtidig er det en skildring af en enestående skæbne i Guldalderens København, skrevet af en af Danmarks mest kendte, anerkendte og læste nutidige historikere.

Den 2. maj 1989 åbnede kriminalinspektør Jørn Moos døren til Blekingegade 2, 1.th. Som leder for røveriafdelingens efterforskningsenhed havde Moos i månedsvis stået i spidsen for en efterhånden desperat jagt på beviser mod en gruppe venstrefløjsaktivister, som politiet mistænkte for drabet på en ung betjent under et groft røveri mod Købmagergades Postkontor i det indre København. En gruppe, som netop på denne forårsdag gik over i historien som Blekingegadebanden. For bag døren fandt politiet en sand terroristrede. Her opbevarede Blekingegadebanden planer over udførte og planlagte røverier og kidnapninger, stribevis af falske id-kort og våben nok til at forsyne en mindre borgerkrig – fra håndvåben til plastisk sprængstof og panserværnsraketter. Med fundet i Blekingegade faldt brikkerne på plads i en række spektakulære sager, som i årevis havde ligget uopklarede. I Blekingegadebetjenten fortæller Jørn Moos sin historie om den nervepirrende opklaring af Blekingegadebandens mange forbrydelser og om sin tid i politiet før og efter Blekingegadesagen. Om værtshusslagsmål og småforbrydere i slummen på Nørrebro i 60’erne, om narkobaroner i Vridsløselille Statsfængsel i 70’erne, om politimorderen Palle Sørensens præmieobligationer og meget mere. "Blekingegadebetjenten" er også bogen bag TV2's krimi/drama tv-serie "Blekingegade" fra 2009, hvor rollerne blev spillet af blandt andre Thure Lindhardt, Ulrich Thomsen og Nicolaj Coster-Waldau.

I 1975 blev Ole Stig Andersen chef for Politiets Efterretningstjeneste – PET. Det var under Den Kolde Krig, og det var lidt af en omvæltning og en uriaspost for en ung, ærgerrig jurist, som kom fra den hårde læreplads i juristvæsenets maskinrum.    

Som PET-chef havde Ole Stig Andersen bl.a. ansvaret for kontroversielle personregistreringer, som senere blev kulegravet af PET-kommissionen, hvis undersøgelser han kritiserer.    

Det er ikke småting, Ole Stig Andersen har oplevet, og han fortæller om dem med den indsigt, der afspejler en embedsmands mangeårige erfaringer med politisk kontroversielle spørgsmål og håndtering af fortrolige oplysninger. Bogen rummer mange inspirerende betragtninger om ret og rimelighed og om så forskellige personer som professor Alf Ross, justitsministrene Orla Møller, Ole Espersen og Ninn Hansen, departementschef Niels Madsen og højesteretsdommer Mogens Hornslet fra Tamilsagen og mange andre. 

Vi har i tidens løb set flere bøger om PET, både fra manden på gulvet og fra højtstående operative medarbejdere, men ingen fra den øverste top, så er der én bog fra magtens korridorer, man bør læse, er det denne.

OM FORFATTEREN
Ole Stig Andersen. Født 1940. Cand.jur. 1965. Øverste chef for PET 1975-1984. Fra 1984-1995 generalsekretær for Advokatsamfundet og fra 1995-2000 direktør for Folketinget.

En lokalpolitiker skal ikke være en folkevalgt udgave af en virksomhedsleder, mener Carsten Lê Madsen og Ulrik Kjær, for samfundet har brug for amatører i kommunalpolitik. Ikke de inkompetente amatører, men de ikke-politisk-uddannede amatører. Madsen og Kjær diskuterer i denne bog, hvad amatører kan bruges til i lokalpolitik – og i det hele taget, hvad kommunalpolitikernes, kommunalpolitikkens og kommunernes rolle er og bør være i vores samfund.

Forfatterne taler for, at lokalpolitikere netop ikke skal konkurrere med de ansatte embedsmænd i forvaltningerne om at være mest professionelle. De skal tilføje deres forskelligartede baggrund og ståsted til det kommunalpolitiske: ”Vi ser det som værdifuldt, at der [i lokalpolitik] deltager folk, der igennem civile job eller uddannelser udsættes for samfundet omkring dem, og som derfor kan tilføre kommunalpolitikken flere forskellige sociale perspektiver.”

Forfatterne tegner et billede af, hvad lokalpolitikeren kan – og ikke kan – i kommunalpolitik. Og giver læseren et overblik over, hvad lokalpolitikeren har af råderum i forhold til borgerne, kommunen, forvaltningerne, medarbejderne i kommunen, staten, partiet … Og hvor lokalpolitikeren har sin berettigelse som amatør. Det overblik har enhver med interesse i kommunalpolitik brug for!

Manglende omsorg, mobning, lavt selvværd, skilsmisser, kriminalitet, svigt, død, vrede, vold, alkohol, hash og destruktiv adfærd er nogle af de voldsomme nøgleord i denne bog. Bogen giver et unikt indblik i 12 vidt forskellige unge menneskers liv. Det eneste, de har tilfælles, er, at de blev fjernet fra hjemmet og anbragt på forskellige opholdssteder. De unge fortæller skræmmende oprigtigt om deres opvækst inden anbringelsen, mødet med ”systemet”, livet som anbragt og ikke mindst, hvordan den kaotiske opvækst har påvirket deres liv som voksne. Sigtet med bogen er, at voksne, der uddanner sig til at arbejde med socialt udsatte unge, kan se, hvad anbragte unge selv tænker om det, de har været igennem både før, under og efter anbringelserne. Bogen er skrevet således, at et bredt publikum med interesse for målgruppen kan læse med.

Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup, Steffen Andersen, afslører for første gang insiderhistorien om, hvordan røveriet blev planlagt – og om, hvor udbyttet på 70 mio. kr. blev af.

I sommeren 2007 tog Martin Fryd Petersen begejstret imod invitationen fra Hells Angels og meldte sig under fanerne til det nye tæskehold, der skulle gå til kamp mod indvandrerbanderne. AK81 blev svaret på hans drømme: Han ville være en del af et fællesskab, og han ville slås. Han var 22 år, havde uddannelse og arbejde, et par voldsdomme og et solidt forbrug af hash. I mere end to år levede han i en verden af vold og straf, mellem muskelsvulmende unge mænd som ham selv, altid klar til kamp for klubben. Belønningen blev en lædervest og titlen som hangaround hos Hells Angels MC Copenhagen. Da havde han skudt en mand i en kiosk på Vesterbro og begyndte at ane, at prisen måske var for høj. GULDFUGLEN er en frontberetning fra den københavnske bandekrig, fortalt af en mand, der gik hele vejen for sin klub, indtil han fik nok og fandt en vej ud. Fra foråret 2010 vendte Martin Fryd Petersen sig mod sine ’brødre’ i og omkring Hells Angels. Han blev et centralt vidne for politiet i adskillige sager om vold og drab, der sendte rockere i hobetal bag tremmer. Et valg, der kostede ham alt.