Søgeresultater: 56

Uffe Ellemann udtaler om denne enestående bog:

"Nok den bedste bog jeg har læst om den danske indsats i Afghanistan! Bogen emmer af internationalt udsyn og dansk lune.”

Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS

En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og gøre en forskel for andre midt i Indiens kaos og fattigdom.

I DE 28 MÅNEDER, HAN VAR MEDLEM AF BANDIDOS, BLEV STREGERNE PÅ DET KRIMINELLE DANMARKSKORT TRUKKET OP PÅ NY. Banden Værebros Hårde Kerne blev til rockerklubben Satudarah, Bandidos fik fodfæste i Holland, men lå i krig med en udbrydergruppe fra Sydsjælland, mens rivalerne fra Hells Angels mistede en bid af hashsalget på Christiania og et af klubbens mest magtfulde medlemmer. Brian Sandberg havde et hjørne i alle historierne. Men det var hans mindste problem, da han den 31. marts 2015 pludselig blev smidt ud af Bandidos. I bad standing. EXIT SANDBERG er fortællingen om nye tider i den danske underverden. Om nye høvdinge, interne magtkampe, bandekrig og borgfred, banditter i habitter – og om, hvordan en toprocker endte i et exit-program efter en skæbnesvanger chat på Facebook.

Biografi om søofficeren Jørgen F. Bork, der gjorde tjeneste i den danske flåde fra 1945-1990.

I en tid hvor der jævnligt er fokus på det danske fængselssystem, giver denne bog læseren en almindelig fængselsbetjents beretning om, hvordan livet bag murene udformer sig - en beretning, der kaster lys over både fangers og personales vilkår.

Gennem 16 år havde fængselsbetjenten Preben Lund sin daglige gang blandt nogle af landets mest kriminelle. I sine erindringer fortæller han råt for usødet om livet bag murene. Her er blandt andet historierne om den unge mand, der uforvarende er kommet til at slå sin bror ihjel, den 17-årige højgravide narkoman, som bliver sendt på hospitalet for at føde og asylsøgeren, der vælger at hænge sig ved hjælp af en læderrem.

Preben Lund beretter om sine oplevelser i en personlig og eftertænksom tone, mens han uden at lægge fingre imellem gør det klart, hvornår han mener, at han selv, systemet eller fangerne begår fejl.

I denne bog diskuterer forfatter Albert Dam i en samling artikler fængselsstraffe, deres historiske baggrund og funktion i det moderne samfund.

Gavner fængselsstraffene i den retning, de tilsigter, gør de forbrydelsernes tal mindre? Det er min mening, at afskrækkelsen ved fængselsstraffene er højst problematisk, at forbedringen er ganske illusorisk, værre endnu, fængslerne bliver let en planteskole for forbrydelser, drivehuse til forbryderes fuldstændige demoralisation og mulige abnormiteters fabelagtig vækst.

Den 23. september 2005 bliver dansk-pakistanske Ghazala Khan (1986-2005) dræbt foran Slagelse Banegård. Drabsmanden er hendes bror, der på farens ordre har skudt sin søster, efter at tanten har lokket hende hen til banegården. Årsagen til drabet er æresrelateret, for de sidste fire år har Ghazala Khan levet sammen med sin store kærlighed Emal, som hun har nået at være gift med i 49 timer, inden pistolskuddet lød.

Sagen er en af de mest opsigtsvækkende og brutale æresdrab i danmarkshistorien. I "Ghazala" giver journalist Arne Schmidt Møller et indblik i Ghazala Khans liv i årene op til drabet og i hendes kærlighed til Emal, som hendes familie anså som æreskrænkende i en sådan grad, at hun måtte betale den højeste pris for den.

I bogen fortælles også om den efterfølgende retssag, hvor udfaldet blev nogle af danmarkshistoriens strengeste domme.

Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet. Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet.

Da PETER ADLER ALBERTIS svindel var gjort op, stod der helt nøjagtigt 14.462.268 kroner og 29 øre i anklageskriftet. Danmarks justitsminister indtil 1908 faldt fra magtens tinde og kunne nu se frem til flere år i tugthus. Svindlen startede lang tid før, ALBERTI blev justitsminister. Via sin fars netværk, sin funktion som formand for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse og leder af Smøreeksportforeningen havde Alberti nem adgang til penge – penge, der ikke var hans, men blev brugt, som om de var. Ugennemsigtige regnskaber, økonomisk urent trav, risikable handler med sydafrikanske guldaktier og suspekte boligspekulationer i København var indbegrebet af Alberti. Mistanker og beskyldninger klæbede til ham. ALBERTI blev trods alt dette valgt ind i Folketinget og senere justitsminister under Venstres første statsminister J.C. Christensen. Alberti var en handlekraftig politiker, var med til at bringe dansk politik ud af stilstanden, men var også en populistisk opportunist og kompromisløst brutal over for den kritiske presse og sine politiske modstandere. I årene som justitsminister blev ALBERTI mere og mere forblændet af sin egen magtfuldhed og fortsatte svindlen, der tog til i styrke. Lige indtil presset på ham blev for voldsomt, afsløringerne kom for tæt på, og han meldte sig selv til politiet.

Volmer Nissen blev cand.jur. i 1941 kun 22 år gammel og ansat hos Københavns Politi, hvor modstandsbevægelsen bad ham undersøge, om folk var stikkere eller ej. I givet fald blev de likvideret. Ydermere deltog Volmer Nissen i våbennedkastninger i Gribskov og våbentransporter. Meget tyder på, at hans rolle i modstandskampen er langt større end tidligere antaget.

Som seksårig bliver Sapran Hassna og hendes tre søstre anbragt i pleje efter en familietragedie. På en gård ved Skælskør slår et ægtepar dørene op til deres hjem. Han er elektriker, hun er dagplejemor, og gennem seks år foretrækker de fleste at tro, at Gunnar og Lise har skabt et hjertevarmt hjem for fire forældreløse børn. Indtil Retten i Næstved i 2008 sætter et uhyggeligt punktum i pigernes forbandede barndom. Sapran Hassnas selvbiografi er en gribende og grum beretning om et ufatteligt forlis i verdens dyreste socialsystem. Hun fortæller om en barndom fuld af sult, straf og ydmygelser. Om vreden, der sætter sig som en mørk plet i sindet, når ingen vil tro på ens råb om hjælp. Og om skammen, der tager over, når mareridtet hører op. Men Sapran Hassnas fortælling er også fuld af livsmod og vilje. Hun nægter at leve et liv som offer for en plejefar fra helvede. Hun tager sin skæbne på sig og lever med den. I dag er hun 22 år. Gammel nok til at leve sit eget liv, gammel nok til at fortælle sin historie.

Han var en helt almindelig politimand i otte år. I en regn af brosten på Christiania. På jagt efter indbrudstyve. I håndgemæng med voldelige ægtemænd, jaloux kærester og nøgne, selvmordstruede psykiatriske patienter. I hælene på spritbilister, tunede knallerter og cyklister uden lys. Han har dirigeret trafikken til kongeligt bryllup, eskorteret ambulancer med fødende kvinder og fjernet børn, som levede i deres eget skidt. Sine sidste fire år i politiet tilbragte han som ”observatør” og levede det meste af sit arbejdsliv i en blå Mazda stationcar, forklædt som brolægger, motionist eller hundelufter, så tæt som muligt på narkobagmænd, drabsmænd og rockere. I dag er Kristian Bech kendt fra tv. Han har afleveret skiltet tilbage, men kaldet er det samme, når han går på jagt efter kriminelle som ankermand på Kanal 5’s “Eftersøgt” om opsporingen af verdens mest eftersøgte personer. I et lettilgængeligt sprog for enhver, der er interesseret i politiliv og det kriminelle hverdags-Danmark, fortæller Kristian Bech om sine 12 år i dansk politi, og om hvordan mødet med velfærdssamfundets skyggeside har påvirket ham.