Søgeresultater: 170

Jeg holder meget af at fortælle, så i lang tid var det mig, der fortalte godnathistorier, når vores datter, Cecilie, skulle sove. Oftest var det historier, som jeg selv fandt på, og som min datter valgte emne eller stikord til, f.eks. historien om: "Manden, kæppen og hullet i jorden," eller "Pigen, hesten og den sorte taske." Fælles for alle historierne var, at der skulle være tre ting med, og at de altid skulle ende godt. Ofte nåede vi i øvrigt ikke til slutningen, fordi den ene af os, eller vi begge, faldt i søvn, men det gjorde ikke noget. Vi begyndte bare på en ny den næste aften. Da vi imidlertid sammen havde oplevet en hel masse spændende ting, og historierne blev flere og flere, kom problemet: Cecilie ville høre nogle af de første igen! Jeg prøvede ihærdigt at granske min hukommelse, men ligegyldig hvor stor umage, jeg gjorde mig, så blev jeg konstant afbrudt og rettet. "Nej, sådan var det ikke." "Gerda mødte først drengen bagefter, kan du ikke huske det?" "Kan du overhovedet ikke huske noget?" Efterhånden overtog Cecilies mor mere og mere min fortælletjans, og efter at min datter fyldte ni år, var det, at jeg følte, at hendes beundring over min fortællekunst blegnede med samme takt, som rettelserne undervejs i fortællingerne tog til. Da var det, at jeg en dag blev reddet som historiefortæller: "Far, vil du ikke godt fortælle om dengang, du var dreng?" "Fortæl om dengang du var på børnehjemmet og om dengang, du red på ornen!" 114 sider, illustreret,

Christian S. Richardson var ude på sin sidste patrulje i Afghanistan, da han 200 meter før porten ind til Armadillo trådte på en nedgravet sprængladning og mistede begge ben. Hjemme i Danmark fulgte et langt og svært behandlings- og genoptræningsforløb, som endnu ikke er afsluttet. Men Christian har midt i smertehelvedet formået at skabe sig et nyt liv med både drømmen om at få en familie med sin kæreste og blive idrætsudøver på højeste plan. Han har gennemført både Copenhagen og New York Marathon på en håndcykel, og næste mål er at deltage i De Paralympiske Lege i Rio i 2016.
 
EFTER KRIGEN er historien om en ung soldat, hvis stærkeste våben er viljen. Han har betalt en høj pris for sin deltagelse i Danmarks internationale fredsskabende missioner. Men han har accepteret sin skæbne og fighter for at vende tilbage til et liv med nye mål og drømme.

E-bogen indeholder links til spændende ekstramateriale.

Hells Angles sætter Brian Sandberg i stævne en julidag i 2017. Med ét er hans status i miljøet ændret til bad standing - et brændemærke, der varsler unåde og placerer ham i det farlige ingenmandsland, hvor han i sin tid som toprocker selv har sendt flere medlemmer hen. Hvor søger han hen, når rygdækningen fra broderskabet er væk? Kan han ryste gamle vaner og fjender af sig, eller lader han sig friste, når miljøet alligevel giver ham en udvej? Og kan han lægge kokain, vold og hurtige penge på hylden? Brian Sandberg fortæller den utrolige historie om at være bodyguard for en britisk gangster på Tenerife, afslører hele sandheden om arbejdet for storsvindleren Stein Bagger og beskriver indgående bagsiden af broderskabet mellem rockere. Tre gange har fjender været tæt på at slå ham ihjel, men det er først da et blødende modermærke under en overstreget Hells Angels-tatovering viser sig at være kræft, at Sandberg for alvor frygter for sit liv. Unåde - Mit Liv i Bad Standing er en insider beretning om livet ind og ud af rockermiljøet. Men også fortællingen om en forbryder, der endelig bliver indhentet af sin egen samvittighed. Brian Sandberg må derfor tage et sidste nødvendigt opgør med sig selv.

Wiera Malamá Lorentzen – eller Mamma Doc – er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Og som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en »doc«, der egentlig slet ikke bryder sig om våben.

I sin true crime-bestseller MARIES MORDER forsøgte forfatteren og journalisten Peer Kaae at løse gåden om det uopklarede Højbjerg-drab i november 1967 – danmarkshistoriens måske største mordgåde, der her præcis 50 år efter stadig påkalder sig stor interesse. I slutningen af bogen peger Peer Kaae på den sandsynlige gerningsmand: ”repræsentanten”. I I SKYGGEN AF HØJBJERG træder repræsentantens adoptivdatter for første gang frem og fortæller sin historie. Hun tegner et portræt af faderen som et uhyggeligt dobbeltmenneske: udadtil en ulasteligt klædt forretningsmand og senere også folketingspolitiker for Det radikale Venstre, indadtil en psykopat og hustyran. Det er en rystende historie om at vokse op med daglige trusler om psykisk terror og fysisk vold. Men det er også historien om at bryde ud, skabe sig et liv og genfinde et selvværd, selv om man er opvokset … i skyggen af Højbjerg.

En kvinde, en mand, et overgreb. Som 16-årig bliver Thordis Elva voldtaget af den australske udvekslingsstudent Tom Stranger. Hun anmelder det aldrig, men hændelsen kommer til at påvirke hende dybt, og flere år senere vælger hun at kontakte Tom og konfrontere ham med det, han har gjort. Det svar, hun får, overrasker hende: En uforbeholden indrømmelse, der er fyldt med anger. Det bliver begyndelsen på en otte år lang mail-korrespondance, og efter hundredvis af breve med svære spørgsmål og endnu sværere svar bliver de enige om at mødes ansigt til ansigt. De mødes i Cape Town – en by med et af de højeste antal seksuelle overgreb i verden. I løbet af opholdet bliver Thordis’ og Toms liv forandret for altid. Bogen er et unikt samarbejde mellem en overlever og en gerningsmand. En sand historie om at turde se fortidens dæmoner i øjnene og om en lang rejse mod forsoning og tilgivelse. “South of Forgiveness”, som er bogens oprindelige titel, har fået international opmærksomhed og er udkommet i en lang række lande. Bogen er skrevet af Thordis Elva og Tom Stranger og oversat til dansk af Anne Krogh Hørning.

Antropolog Stine Grønbæk Jensen viser i Livtag med fortiden, hvordan disse tidligere børnehjemsbørn som voksne har opsøgt deres journaler på Rigsarkivet, genbesøgt barndommens sovesale og landskaber, forsøgt at finde frem til forældre og søskende, de aldrig har kendt, dannet nye fællesskaber på internettet og skrevet digte og bøger om deres erindringer. Hun viser, hvordan de gennem deres erindringspraksis prøver at vriste sig fri af skam og forandre forholdet til sig selv. Ofte bliver de også politiske aktører, som træder frem i offentligheden for at gøre deres version af historien gældende.

Bent Isager-Nielsen svarer på danskernes mange spørgsmål om lov, orden og kriminalsager til foredrag og i ugebladet Ude og Hjemme. I denne bog har han samlet nogle af de bedste spørgsmål og sine svar under en række temaer, som han herefter uddyber. Bent Isager-Nielsen trækker på sine egne erfaringer som efterforsker, drabs- og Rejseholdschef samt politiinspektør og fortæller om sager, han har været med til at opklare, eller som han har fulgt fra sidelinjen helt op til i dag.

"Engang var det altid mig, der stillede spørgsmålene. Men jeg skal love for, at rollerne i dag er byttet rundt ... Jeg tror, det hænger sammen med det basalt menneskelige i, at vi alle både frygter og fascineres af det menneskelige mørke. Men grundlæggende hersker der bare en dyb interesse for faget."