Søgeresultater: 3

Ditlev Tamm fortæller om retsvidenskabens historie og udvikling i Danmark igennem de sidste mange hundrede år. Bogen tager sit udgangspunkt i middelalderens sparsomme litteratur om retsvidenskaben og går derefter videre til at fortælle om det store skift, der opstod, da universitetet blev oprettet i 1530‘erne. I 1800-tallet opstod der imidlertid en selvstændig dansk retsvidenskab, som Ørsted i høj grad kan tage æren for. Bogen tegner et spændende billede af denne essentielle del af det danske samfund og vores fælles historie helt op til slutningen af det tyvende århundrede. Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Bogen formidler Rockwool Fondens forskning i emnet ”kriminelles levevilkår og betydningen af alternative afsoningsformer”. De overordnede problemstillinger er betydningen af livsvilkår for den individuelle tilbøjelighed til at begå kriminalitet samt konsekvenserne af samfundets straf af kriminelle. Et beslægtet spørgsmål er forholdet mellem kriminalitet og ledighed. Er det manglende arbejde, som fører til kriminelle handlinger, eller er det kriminel adfærd, som besværliggør ens muligheder for beskæftigelse? Bogens første del bringer en introduktion til dansk og europæisk retshistorie med det sigte at skabe en perspektivering af nutidens retssystem og de reformtanker, det løbende udsættes for.

Med Juraens 100 bedste historier - rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag giver professor i retshistorie Ditlev Tamm juraen kød og ånd.

Bogen kan bruges til oplysende lystlæsning, da hver historie kan stå for sig selv. Men læst i sin helhed giver Juraens 100 bedste historier ikke bare et samlet overblik over juraens udvikling, men også et flerstemmigt blik på den vestlige verdens udvikling, da forfatteren trækker på både på den idehistoriske udvikling og også inddrager politiske og historiske perspektiver og referencer i sine fortællinger.

De 100 fortællinger favner til sammen bredt rettens kulturhistorie. Vi hører bl.a. om, hvorfor vi fra en jurists synspunkt ikke skal have ondt af Struensee, da han mister hovedet i 1772, og får også baggrunden for den aktuelle diskussion om offentlighedsloven.