Søgeresultater: 30

Gangsteren Lonne var en kendt skikkelse i dne kriminelle underverden i mange år: Alfonseri, smugling, våben, stoffer, hæleri, vold - Hans synderegister var uendeligt. Fra de luskede værtshuse på Vesterbro styrede han sine lyssky forretninger med hård hånd - men også som gentleman, med charme og smil. Han var venner med Simon Spies og mange andre kendte mennesker, som han gerne skaffede letlevende damer og sprut. Lonne førte sig frem. Han havde en stor bil, gavmildt gav han omgange på værtshusene, og damerne flokkedes om ham.

Born Free er historien om Lonne. Gangsteren Lonne. Fra opvæksten i en beskeden arbejderlejlighed på Vesterbro til toppen af det kriminelle hierark, hvor luderne arbejdede i kælderen, stofferne blev distribueret under bordet, og enorme pengesumme skiftede hænder. Brandstiftelser, afstraffelser og drabsforsøg var dagligdag.

Men livet som gangster på Vesterbro, hvor penge og sex aldrig var et problem, havde også en bagside. Lonne har indskrevet sig i Danmarkshistorien som en af de personer, der har været indespærret i flest år. Mere end 31 år bag tremmer er det blevet til.

Born Free er Lonnes ærlige og dramatiske historie. Det er historien om stenbroens skæve eksistenser og lette damer. Det er historien om et kriminelt underdanmark. Peter Grøndlund blev født i 1970 og debuterede med ungdomsromanen Sub-Land i 2004. Born Free er hans bogudgivelse nummer 11. Ved siden af forfatterskabet er Peter Grønlund en hyppigt brugt foredragsholder og siden 2007 har han skrevet freelancerartikler til aviser og magasiner om storbyens skyggesider og danske og internationale subkulturer.

I DE 28 MÅNEDER, HAN VAR MEDLEM AF BANDIDOS, BLEV STREGERNE PÅ DET KRIMINELLE DANMARKSKORT TRUKKET OP PÅ NY. Banden Værebros Hårde Kerne blev til rockerklubben Satudarah, Bandidos fik fodfæste i Holland, men lå i krig med en udbrydergruppe fra Sydsjælland, mens rivalerne fra Hells Angels mistede en bid af hashsalget på Christiania og et af klubbens mest magtfulde medlemmer. Brian Sandberg havde et hjørne i alle historierne. Men det var hans mindste problem, da han den 31. marts 2015 pludselig blev smidt ud af Bandidos. I bad standing. EXIT SANDBERG er fortællingen om nye tider i den danske underverden. Om nye høvdinge, interne magtkampe, bandekrig og borgfred, banditter i habitter – og om, hvordan en toprocker endte i et exit-program efter en skæbnesvanger chat på Facebook.

En dramatisk true crime-fortælling om syv venner fra Østerbro i København, der blev landets mest berygtede bankrøverbande. De kaldte sig Partners in Crime, og røvede den ene bank efter den anden. De mange millioner kroner i udbytte festede de op, og politiet var ikke nærheden af at afsløre dem. Indtil den dag de begik en fatal fejl og en fra gruppen angav de andre. Bankrøver er en detaljeret insider beretning fra en verden, man normalt ikke har adgang til. Fra de første forsøg på at røve en bank til storhedstiden– hvor det flød med kontanter, våben, luksus, kvinder og farverige drinks –til de mange år i fængsel.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Herstedvester er et lukket fængsel 15 km syd for København. Hvert år sendes en eller flere grønlændere til afsoning på ubestemt tid. De har begået alvorlig kriminalitet, men de straffes dobbelt hårdt, fordi de er fjernet fra deres familie og kultur. Nogle har aldrig tidligere været i Danmark og taler ikke dansk.

Bogen bringer samtaler med de dømte grønlændere og er et indlæg mod den umenneskelige deportation som både danskere og grønlændere lukker øjnene for.

"Jeg vil fortælle, hvordan jeg gik fra at være et uskyldigt barn til at blive dobbeltmorder. Samtidig vil jeg fortælle, at der findes en vej ud, uanset hvor meget lort, man sidder fast i." De kalder mig Solvallamorderen er svensk-finske Janne Raninens selvbiografiske beretning om sit liv. I tre dele følger vi ham gennem opvæksten i et nedslidt boligområde i forstaden Jordbro, syd for Stockholm, hvor han som barn er vidne til, at hans mor bliver brutalt mishandlet i hjemmet. Oplevelsen mærker ham for livet og bliver hans afsæt ind i en stadig mere hårdkogt kriminel tilværelse, der ender med en livstidsdom. Janne fortæller både om likvideringen på en gangsterboss på travbanen Solvalla, som han begik som 20-årig, og om mordet på sin barndomsven, der blev begået i efterdønningerne af Arlandarøveriet. Han beretter om livet bag tremmer, om kampen for et familieliv som indsat, og om vejen tilbage til et liv i frihed. Bogen giver et skræmmende og spændingsmættet indblik i Sveriges og Finlands kriminelle underverden.

12 år gammel sætter Christian Zwettler kursen efter Den Røde Stjerne. Hvor hans jævnaldrende drømmer om at blive pop- eller sportsstjerner, drømmer han om at gøre oprør og tager Spartacus, Che Guevara og Andreas Baader som sine idoler. Christian begynder at forme sig selv som revolutionær. Han er en kriger. På vej væk fra et hjem i opløsning. I gadekamp med nynazister og politi over hele Tyskland lærer Christian at slås, som 25-årig danner han sin egen revolutionære celle i København, og da et bankrøveri slår fejl, fortsætter kampen som statens fange. Også selv om de andre indsatte, dem, han vil befri, ikke fatter et ord af, hvad han har gang i. Efter tre år kommer Christian ud. Det er 1995, og hans forestilling om at lede en væbnet revolution har ikke rigtigt tiden med sig. Men Christian holder fast, hvor andre giver slip. Alene kaster han sig ud i jagten på den næste front. Jeg revolutionær er en historie om at kæmpe mod alle odds og fare vild i forsøget på at gøre noget rigtigt. Det er en historie om, at man skal lytte til andre, hvis man vil lave verden om.

I Landbetjent i storbyen møder vi politiassistent Rud Ellegaard. Han er gadebetjent på stenbroen, og menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. Han måder mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, på gaden og i de mange dårlige boliger. Dette er hans fortælling om jobbet som gadebetjent på Vesterbro, et af Danmarks mest belastede miljøer.

Samlet udgave af Peter Øvig Knudsens succesrige historie om Blekingegadebanden og dens gerninger. Der fortælles om det politiske klima i tresserne og halvfjerserne, da den stærkt venstreorienterede Gotfred Appel samlede sin gruppe af politiske fantaster om sig, om modsætningerne inden for gruppen og om røverier og kidnapninger. Beretningen kulminerer med en detaljeret kortlægning af bandens et år lange forberedelse af dens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades postkontor i København i november 1988. Selve røveriet følges minut for minut, fra gruppen mødes og til en ung politibetjent dør.

"Suzuki-Torben blev landskendt, da han i al hemmelighed blev fotograferet med politikeren Henrik Sass-Larsen på et værtshus i Køge. Suzuki-Torben var et kendt medlem af Bandidos i Køge, og mødet mellem rockeren og politikeren blev skæbnesvangert for Henrik Sass-Larsen. Denne bog fortæller historien om Suzuki-Torben, der har været i - mener han selv - en hård, uretfærdig og årelang kamp med myndighederne om at få lov til at se sit barn. Det er også historien om en mand, der har levet et usædvanligt liv i et af de tidlige motorcykelmiljøer, og som siden kom i fængsel som kriminel Bandidos-rocker. Men som hele vejen igennem har sat en ære i at have fast arbejde. Peter Grønlund, der har skrevet flere true-crime-bøger, fortæller historien om Suzuki-Torben."

Kriminalitet har store menneskelige og økonomiske omkostninger og al tilgængelig statistik synes at pege på, at de kriminelle aktiviteter i det danske såvel som i andre vestlige samfund er høje.

I Forbryderen og samfundet analyserer en gruppe førende forskere ud fra en økonomisk tilgang nogle væsentlige, men indtil i dag kun sparsomt belyste temaer i kriminologien.

To temaer er i fokus: Det første er det klassiske, om arbejdsløshed fremmer kriminel adfærd, og i forlængelse af dette et nyt relevant emne: Om aktivering af ledige er med til at mindske kriminaliteten?

Det andet tema er samfundets uformelle straf, dvs. de ændringer i den kriminelles liv, som følger efter dom og afsoning. I bogen her bliver den uformelle straf belyst ved ændringer i den kriminelles arbejdsliv og indkomst samt ved chancerne for at finde og holde på en partner. Ikke mindst den uformelle straf er af betydning for en vurdering af virkningerne af den eksisterende straffepraksis på kriminalitetens omfang og mønster, mens det første emne er af betydning for arbejdsmarkedspolitikken.

Inden forskerne fremlægger deres analyser, giver bogen et overblik over udviklingen i kriminaliteten i Danmark.

I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere.