Søgeresultater: 52

Vi kender den slags møder: Chefen væver rundt om sagen, kolleger taler forbi hinanden og der er ingen plan for mødet. Grafer og diagrammer kommer og går i ét væk. Men bagefter ved ingen, hvad konklusionen blev. Vi mister gejsten og risikerer at gå fejl af hinanden – både under og efter mødet. Alligevel er selve mødet sjældent på dagsordenen.

Denne bog ser møder som den lim, der holder sammen på virksomheder. Med 13 bud og mange eksempler gennemgår den trin for trin, hvordan god mødeledelse skaber bedre resultater og mere arbejdsglæde.

Gode møder er den femte bog i en serie af ganske korte og praktiske bøger om kommunikation.
 

Politiet fortæller igen og igen, at korpset har brug for flere ressourcer selvom kriminalitetsraten falder. Men måske har politiet brug for flere penge. For som der bliver sparet mere og mere i social- og sundhedssektoren, får politiet en ny rolle som socialrådgiver og psykolog for samfundets udsatte. Spørgsmålet er, om det er en udvikling, vi ønsker? Det moderne politikorps er det hele og lidt til. Politikorpset er socialarbejdere med våben. Revolvermænd i socialt arbejde. De skal sørge for fred og bekæmpe forbrydere. De skal være blinde håndhævere af loven og arbejde efter eget skøn. De skal tage sig af samfundets skraldespand, levere et socialt tilflugtssted efter almindelig lukketid – og være vagthunde for industri- og finansverdenen. Det betyder, at betjenten befinder sig i en udefineret og umulig rolle i et ængsteligt samfund, præget af hurtige lovændringer, og flere bevillinger og magtbeføjelser til korpset. Samtidig bliver der i stigende grad stillet krav til korpset om effektivitet og resultater. Faren er, at effektiviteten bliver det primære mål, for så bliver retsstaten langsomt, men sikkert til en politistat. Bogen analyserer og diskuterer politiets paradoksale og prekære rolle som både statens og borgernes beskytter, og det centrale omdrejningspunkt er det nye trendord 'tryghed', der siden 2004 har indfundet sig i politiloven.

Palle og Bune gik mere og mere i panik. De vidste begge, hvad der ville ske, hvis de blev anholdt med tyvekoster i vognen. Palle ville komme i psykopatforvaring, mens Bune ville returnere til sikkerhedsforvaring. Den tanke var næsten ikke til at bære for Palle. Et par klodsede tyverier og en biljagt på Amager udviklede sig natten til den 18. september 1965 til en national tragedie. Vaneforbryderen Palle Sørensen skød og dræbte fire unge betjente med koldt blod. I tre dage var han midtpunkt i en intens menneskejagt, inden han selv meldte sig og blev den vel mest forhadte kriminelle i Danmarkshistorien. Siden sad han næsten 33 år i fængsel, heraf mange i isolation. I 1998 benådede justitsminister Frank Jensen ham med ordene: ”Nok er nok.” Dette er historien om hans barndom, ungdom, dom, isolation, den lange vej til frihed, livet efter løsladelsen – og ikke mindst om de ti minutter, der ændrede hans liv for altid. Frank Bøgh har over et halvt år fulgt Palle Sørensen og talt med vidner fra dengang, medfanger og politiske aktører. Resultatet er en bog, der giver et grundigt indblik i de mange nuancer, som historien om Palle Sørensen i virkeligheden indeholder.

Martin Walldén Jespersen med kaldenavnet SPE deltog som F-16-pilot og missionsleder i den danske del af luftkrigen mod Gadaffis styrker i Libyen og var den første danske pilot i libysk luftrum. I bogen beskriver han de mange intense og dramatiske timer i cockpittet, hvorfra han er med til at sikre en fremtid for det libyske folk. Han fortæller om de enorme forberedelser, enhver mission kræver for at sikre, at bombningen aldrig går ud over civilbefolkningen. Og han fortæller om den tvivl, der nogle gange opstår i skarpe situationer, og hvordan man kommer videre og fokuserer på opgaven.

SPE tager os også med til basen i Sigonella på Sicilien, hvor det danske personel knokler i døgndrift for at forberede missionerne og gøre flyene klar til togter både nat og dag.

"Som jagerpilot oplever man mange ting, der ikke er helt normalt. At flyve på hovedet. At blive udsat for så kraftige g-kræfter, at farvesynet forsvinder. At flyve 900 km/t i 30 meters højde. At flyve i alt vejr, nat og dag. At deltage i øvelser i ind- og udland. Intet af dette står dog mål med de ting, jeg har oplevet i luften over Libyen."

"I FORRESTE RÆKKE giver et fantastisk indblik i den store opgave, vores forsvar løser."
- Lene Espersen, tidl. udenrigsminister

"... en vigtig historie om troværdige, dybt professionelle soldater, man må have stor respekt for."
- Berlingske

Der er stor vilje og handlekraft i befolkningen til at gøre en forskel for andre mennesker. Socialt iværksætteri er blevet stort, og ganske almindelige, men initiativrige danskere skaber store resultater – fra Vejle til Vestafrika.

I Om at gøre en forskel kan du læse om, hvordan Christopher og David hjælper flygtninge med at finde deres familie på tværs af verden. Læs om, hvorfor Natteravnene får knus i det danske natteliv. Læs om, hvad der sker, når man giver ressourcesvage unge opmærksomhed, anerkendelse og hjælp til personlig udvikling. Læs om, hvilken forskel det kan gøre at holde en juleaften 'som en rigtig familie', når man ellers har haft en opvækst på diverse hjem og institutioner. Og læs om, hvilken forskel det gør, at Maternity Worldwide skaffer midler til, at kvinder i Etiopien kan få en sikker fødsel.

Caroline Boserup og Illa Westrup Stephensen fortæller fem gribende historier om danske, meget forskellige – men succesrige – sociale iværksættere: Natteravnene, Baglandet, Team Succes, Maternity Worldwide og Refugees United. Og de inddrager en række eksperter, der giver deres indspark til svære discipliner som finansiering, professionalisering og synlighed, som er uomgængelige, hvis den gode ide skal realiseres og faktisk gøre en forskel.

Vi går til møder hele tiden. Møder er livsnødvendige i et komplekst vidensamfund
– de er limen, der kitter tingene sammen. Det er her, vi kan
skabe noget, der er bedre end det, vi kan præstere hver for sig. Møder
skal generere viden, ideer, relationer, overblik og beslutninger, men alt
for ofte oplever vi, at møderne gør os flade og forvirrede – de er spild af
tid.
Med Mødeledelse får du hjælp til at forbedre jeres mødekultur og de møder,
du selv leder. Forfatteren øser af sine mange gode fif og ideer, og
bogen rummer masser af værktøjer til at lede bedre møder – til stor
værdi for virksomheden, kunderne og mødedeltagerne.

Bogen handler om det, der skete under terrorangrebet mod Oslo og Utøya den 22. juli 2011. Siri er på sin første sommerlejr på Utøya, og altså på øen, da Anders Bering Breivik skyder 77 unge mennesker. Faderen skulle samme eftermiddag til møde i Oslo - lige der, hvor bomben sprang. Faderen var forsinket og ankom til et kaotisk Oslo. Samtidig bliver han ringet op af datteren, der fortæller, at nogen skyder på Utøya. Siri er på flugt, gemmer sig. Og overlever.

Sleiman Sleiman har palæstinensiske rødder, er født i Libanon og kom til Danmark som barn. Her voksede han op med en brutal og voldelig far og oplevede gennem hele sin barndom omsorgssvigt fra forældre og myndigheder. I vrede og afmagt tæskede drengen selv løs på alt, og i løbet af teenageårene blev han opgivet af skolen, men respekteret og frygtet som bandemedlem – i dag har han været involveret i mange hundrede straffesager, bl.a. drabsforsøg, og han har selv overlevet skudattentat.

Den 12. september 1995 rejser en mand fra Danmark til Zagreb i Kroatien. Planen er, at han skal mødes med sine kammerater og fortsætte over grænsen til Bosnien. Men noget går galt. Manden når aldrig frem. I Allahs danske krigere optrevler Matias Seidelin en dramatisk historie om den ”danske” topterrorist, Abu Talal, som forsvandt på Balkan i 1995 og aldrig siden er set i live.

Vera Wollenberger opdager i 1991, at hun i årevis er blevet forrådt af sin mand, den danskfødte digter Knud. Siden parrets første romance i 1980 har han fungeret som hemmelig meddeler for DDR’s sikkerhedstjeneste, Stasi. Han har spioneret og konspireret og givet Stasi et forspring i kampen mod Vera og hendes venner i DDR’s dissidentmiljø. ”Nu skal vi vel skilles,” er Knuds lakoniske reaktion, da han to år efter Murens fald bliver konfronteret med fortidens synder. Knud og Vera er en dokumentarisk beretning om bedrag og dobbeltliv i overvågningsstaten DDR. Gennem interviews og aktindsigt i Stasis arkiver rekonstruerer Mikael Busch, hvordan Knud Wollenberger som ung lader sig indrullere i Stasi og snart demonstrerer sit talent for agentvirksomhed i Østberlins diplomatmiljø, inden han i 1980’erne bliver tilknyttet sikkerhedstjenestens nøgleafdeling, afdeling XX, der bekæmper den indre opposition i DDR. Bogen dokumenterer Knud Wollenbergers agentvirksomhed akt for akt, men indrammer også skæbnefortællingen om Knud og Vera i et portræt af et orwellsk samfund, hvor professionelt angiveri blev en norm.

Om forskellige former for effektiviseringstiltag samt om hvordan man vælger den effektiviseringsmodel, der passer bedst i en given situation i en offentlig virksomhed.

Den norske forfatter Jon Michelet blev tilkendt 80.000 kroner i erstatning af den norske stat for at have været ulovligt politisk overvåget. Michelet var aktiv på den norske venstrefløj og blev over fire et halvt år i 1970’erne kontinuerligt telefonaflyttet, hans rejser blev overvåget og hans privatliv blev nidkært registreret af efterretningstjenesten. I Min sag gennemgår og kommenterer Michelet indholdet af den mappe som den norske efterretningstjeneste oprettede på ham i halvfjerdserne, og som han fik tilsendt da det norske Storting gjorde det muligt for de ulovligt overvågede at få udleveret kopier af deres sagsmapper.