Søgeresultater: 38

Det var et stykke verdenshistorie, da retfærdigheden indhentede Osama bin Laden i Pakistan en nat i 2011. For Navy SEAL-soldaten Mark Owen var det endnu en mission. Forud gik ti strabadserende år med træning og utallige succesfulde og fejlslagne operationer, som ikke ændrede verdens gang, men formede ham som en førsteklasses Navy SEAL. En vellykket mission er summen af alle de forudgående fiaskoer i felten, forklarer Mark Owen i denne bog. Og den bedste elitesoldat er den, der erkender sine fejl. Men nægter at leve med dem. NAVY SEAL er en ydmyg mands rejse gennem en enestående karriere. Bogen giver et unikt indblik i værdier som tillid og kammeratskab og løfter sløret for, hvordan en elitesoldat håndterer følelser som frygt, panik og stress. Hvordan man holder hovedet koldt og bliver ved med at dykke, når hele kroppen skriger efter ilt. Hvordan man bevarer fokus i frit fald, når man lige har skåret sin faldskærm af efter et ukontrolleret spin. Og hvad man kan bruge det til på en frostkold nat i skarp kamp mod Taliban.

En autentisk beretning om at være mål for personfarlig kriminalitet over fire dage

En gade, et drab, en drabsmand. Hvert af de omkring hundrede drab, der årligt begås i Danmark, er en tragedie. Men hvert drab er også en historie af den type, der pirrer vores nysgerrighed og som får os til at sluge kriminalromaner og avisreportager. I denne bog beskrives en række usædvanlige drab, der knytter sig til bestemte steder i hovedstaden. Det er kriminalitet, der blev lagt særligt mærke til og som er blevet en del af offentlige hukommelse. Det gælder for eksempel hypnosemordet på Nørrebro, dobbeltmordet på Peter Bangsvej, de to terrordrab og likvideringen af rockerlederne 'Høvding' og 'Makrellen'. Niels Martinov formidler disse true crime-fortællinger med sans for både de menneskelige og historiske sider af dramaerne på den københavnske dødsrute. Guiden til gerningsstederne indeholder også korte beskrivelser af de enkelte lokaliteter, som de fremtræder mange år efter forbrydelserne fandt sted.

I Danmark er socialområdet præget af en udbredt mangel på viden om, hvad der virker. Denne bog giver værktøjer til at vurdere de sociale indsatser til alle, der arbejder med det sociale område, såvel strategisk som økonomisk og praktisk.

Hver gang vi bruger penge på det sociale område, skal vi gøre os klart, hvad effekten er – og om der var andre initiativer, der ville have større nytteværdi. For det er samfundets penge – og det offentlige har en samfundsmæssig og etisk forpligtels til at levere de bedst mulige indsatser. Og derfor skal vi stille spørgsmålet: Kan det betale sig? Det mener Mette Lindgaard, Peter Thorgaard og Morten Wiene.

Bogen forklarer grundigt, hvordan man kan udarbejde en nytteværdianalyse – og klæder læseren på til at svare på, om det kan betale sig. Afsættet er en såkaldt SROI-metode: Social Return on Investment, der dels består af en økonomisk beregning og dels en vurdering af velfærdseffekter som sundhed, familierelationer, netværk, selvbestemmelse, arbejdsliv, trivsel og tryghed.

Bogens metodegennemgang inddrager konkrete cases. Disse eksempler viser områdets kompleksitet – og hvordan metoden kan bruges som værktøj. Formålet med en nytteværdianalyse er at kunne dokumentere og værdisætte social nytteværdi, så beslutningstagere på området har noget at sammenligne med i forhold til mål, prioriteter og indsatser.

I TRE METER FRA BREIVIK skildrer de det dramatiske retsforløb og fortæller gennem øjenvidneberetninger fra retssalen historien om massakren på Utøya og bombeangrebet i Oslo.

Allerede som 5-årig vidste Pernille Rahbek, at hun måtte klare sig selv, for der ikke var nogen andre til at klare noget for hende. Kan man se, at jeg har grædt? er hendes gribende ærlige fortælling om, hvordan det er at vokse op med en mor, der hellere vil drikke alkohol end være sammen med sine børn - men udadtil har en perfekt facade og et pænt og nydeligt hjem.

Hovedmanden bag danmarkshistoriens største kup, Steffen Andersen, afslører for første gang insiderhistorien om, hvordan røveriet blev planlagt – og om, hvor udbyttet på 70 mio. kr. blev af.

I sommeren 2007 tog Martin Fryd Petersen begejstret imod invitationen fra Hells Angels og meldte sig under fanerne til det nye tæskehold, der skulle gå til kamp mod indvandrerbanderne. AK81 blev svaret på hans drømme: Han ville være en del af et fællesskab, og han ville slås. Han var 22 år, havde uddannelse og arbejde, et par voldsdomme og et solidt forbrug af hash. I mere end to år levede han i en verden af vold og straf, mellem muskelsvulmende unge mænd som ham selv, altid klar til kamp for klubben. Belønningen blev en lædervest og titlen som hangaround hos Hells Angels MC Copenhagen. Da havde han skudt en mand i en kiosk på Vesterbro og begyndte at ane, at prisen måske var for høj. GULDFUGLEN er en frontberetning fra den københavnske bandekrig, fortalt af en mand, der gik hele vejen for sin klub, indtil han fik nok og fandt en vej ud. Fra foråret 2010 vendte Martin Fryd Petersen sig mod sine ’brødre’ i og omkring Hells Angels. Han blev et centralt vidne for politiet i adskillige sager om vold og drab, der sendte rockere i hobetal bag tremmer. Et valg, der kostede ham alt.

Det er en almindelig antagelse, at vold er tiltagende i det moderne samfund. Nogen har afsky, andre fascineres. Er vold indlejret i den menneskelige natur? Eller er vold fremelsket af sociale forhold? Bogen belyser fænomenet vold samfundsmæssigt, mediemæssigt og psykologisk.

Det kommende årti ændrer seniorårene for en stor del af danskerne sig langt mere dramatisk, end vi ofte gør os klart. I 2012 var 41 procent af FOA’s menige medlemmer på efterløn som 61-årige og blandt de 64-årige var hele 73 procent på efterløn. For deres kolleger, der i dag er i 40’erne, bliver virkeligheden dramatisk anderledes. De må fortsætte på arbejdsmarkedet, indtil de kan få folkepension – og med en stigende pensionsalder kommer den først, når de er 68, 69 eller 70 år. Vi taler altså om en stigning i tilbagetrækningsalderen på 5-8 år inden for en relativ kort årrække. Den anerkendte journalist og forfatter Lars Olsen gennemgår i ”Kampen om seniorårene” konsekvenserne af de omfattende reformer af efterløn og pensionslader, som har fundet sted i Danmark i de seneste tiår. Ved hjælp af cases og en omfattende research afsløres den store ulighed, som reformerne medfører. Der sammenlignes også med de langt mere nænsomme pensionsreformer i vore nabolande, og der gives forklaringer på, hvordan disse forhold har sneget sig under offentlighedens radar

Illustreret bog om flådens sænkning under 2. Verdenskrig.

»Vi krammer farvel. Jeg har svært ved at slippe min mor og min storesøster. Det er vanskeligt at balancere ned ad de store glatte stentrappetrin, selv om jeg bliver holdt i hånden af en fremmed mand, der skal ro os ud til M/S Disko, og det er nervepirrende at træde ned i den lille robåd, der vipper meget, da jeg stiger ombord. Jeg bliver sat på toften ved siden af Agnethe. Vores små numser kan lige være der. Vi er meget stille og alvorlige, vores mødre står helt fremme ved gelænderet, og jeg kigger intenst op på min mor og tænker på, hvorfor hun lader mig rejse.« Helene er 7 år, da hun sammen med 21 andre grønlandske børn bliver sendt til Danmark i 1951 for at lære dansk. Halvandet år senere vender hun hjem til Godthåb, kun for at opdage, at hun slet ikke skal bo hos sin familie, men på et helt nyt børnehjem, opført af Dansk Røde Kors. Hun har glemt sit modersmål og bliver sammen med sine skæbnesøskende opdraget efter tidens danske normer, samvittighedsfuldt effektueret af Benze, børnehjemmets forstanderinde. Målet er at gøre de grønlandske børn til mønsterborgere og forbilleder for deres landsmænd. Men børnene bliver fremmede i deres eget land. I bogen I den bedste mening har Tine Bryld berettet om dette sociale eksperiment – og senest har spillefilmen Eksperimentet hentet stof i den autentiske historie. Helene Thiesen har været en central kilde i begge tilfælde. Nu får vi hendes egen knivskarpt erindrede beretning om sin barndom – fra faderens død, til der pludselig står en fremmed mand i hjemmet og overtaler hendes mor til at sende hende til Danmark. Fra tilbagekomsten til Grønland og livet på børnehjemmet, til hun kommer på efterskole i 1960 som 16-årig. Som filminstruktør Louise N.D. Friedberg skriver, er man i et NU med den lille Helene, der oplever alt for første gang.