Søgeresultater: 4

Lisbeth Zornig Andersen har skrevet en ærlig til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov, og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.Voksne Lisbeth tager et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.

Julie går i 6. klasse, og da de skal have emneuge, beslutter hun sig for at lave en opgave om sin storebror, Kim. Kim er mongol, og det er ikke altid lige nemt for ham at blive accepteret og forstået af omverdenen. I løbet af ugen går det til gengæld op for Julie, at de faktisk har mere til fælles, end hun havde regnet med. Den danske forfatter Kirsten Mejlhede Krog (f. 1925) er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri. Kirsten Mejlhede Krog har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn.

I 1951 blev 22 grønlandske børn skilt fra deres familier og sendt til Danmark i familiepleje. De skulle påvirkes med dansk sprog og kultur, så de kunne blive spydspidser i den nye velfærdsstat, Grønland. Ved hjemkomsten fik børnene et chok: De havde glemt deres modersmål og var afskåret fra at tale med deres familier. Og i stedet for at vende tilbage til deres hjem, blev de indlogeret på Dansk Røde Kors’ nyoprettede børnehjem i Nuuk. Her indledte de nu en tilværelse som en lille, rodløs og marginaliseret gruppe i periferien af deres eget samfund. Hvert af disse børn lever nu med dybe ar på sjælen.

Tine Bryld opsøgte de tidligere børnehjemsbørn og deres familier og lader dem fortælle deres personlige og dramatiske historier om ensomhed, identitetsproblemer og det at befinde sig på skellet mellem to kulturer – om konsekvenserne ved at være en del af et socialt eksperiment.

Bogen er rigt illustreret med både arkivfotos og Per Folkvers fotos af de 22 grønlændere. Den udkom første gang i 1998.

Fik Dean et bedre liv, da han blev anbragt uden for hjemmet? Dean har aldrig været på forsiden af Ekstra Bladet eller hovedperson i en tv-dokumentar. Han er ‘bare’ et af de flere tusinde børn, der hvert år anbringes uden for hjemmet, uden at vi hører om det. Heller ikke, når anbringelsen bryder sammen, og barnet igen må pakke sit tøj og flytte et nyt sted hen. 15 måneder gammel bliver Dean fjernet fra sin familie for første gang. Bogen følger ham fra barndomshjemmet hos en mor, der er stofmisbruger, over to plejefamilier og en døgninstitution, indtil han ender i netværkspleje hos moderens barndomsveninde. Alle, der arbejder med eller er involverede i udsatte børn og unges liv, kan blive klogere af denne bog. Den viser, hvilken enorm afstand der kan være mellem barnets bagland og ‘systemet’. Bogen bygger på interviews med Dean, hans netværk og de fagprofessionelle i sagen – bl.a. sagsbehandlere, pædagoger og plejefamilier.