Søgeresultater: 35

"Det var et hovedanliggende for den ældre adelshistoriske forskning at forklare, hvorfor den aristokratiske forfatning tilsyneladende uden nævneværdig modstand brød sammen i 1660, kun 12 år efter, at den med Frederik III‘s håndfæstning i 1648 syntes at have fejret sin største triumf, og da virkede så grundmuret som ingen sinde tidligere."



Knud J.V. Jespersen fortæller om den danske adel i 1540-1650 og dens forpligtelser over for konge og fædreland. Han fortæller om adelsmændenes pligt til at møde op i fuld rustning og forsvare kongen, hvis nogen truede ham, og de store omvæltninger den danske adel undergik fra 1540 til 1650. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Den allersidste samba giver gennem 12 autentiske kriminalsager et unikt indblik i politiets arbejdsmetoder og efterforskernes sejre og nederlag i det ofte månedslange opklaringsarbejde. En verden, der ligger meget langt fra formiddagsbladenes hurtige spisesedler og mediernes overfladiske omtale. Historierne i denne bog: Rovmordene i Det Sydfynske Øhav Den sorte enke Et spørgsmål om ære Som brødre vi dele "Det skal koste dyrt" Skelettet i skoven Tænk på et tal Den allersidste samba Bødlen i Sydhavnen Bad standing "Sorte svin" + Uopklaret: Mordet i Mågeparken

De mænd, der deltog i Den danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig var på én gang toptrænede soldater og flygtninge. "Flygtning og soldat" fortæller om de politiske og militære forudsætninger for Brigadens opståen samt organisationens udvikling helt frem til, at den efter befrielsen ikke længere var nødvendig og kunne opløses. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

FØR NEDIM YASAR VAR FYLDT 10 ÅR, HAVDE HAN BESLUTTET SIG: HAN VILLE VÆRE GANGSTER. Nedim ville have magten, æren og pengene. Og som barn i betonblokkene på Københavns Vestegn i 1990’erne kunne han finde alle de rigtige læremestre i rocker- og bandemiljøet lige uden for sin gadedør. Han lærte at svindle, true og afpresse, inden han kastede sig ind på det lukrative hashmarked. Han opbyggede sit ry og sit netværk i de kriminelle miljøer i og uden for fængslerne. Som præsident i sin egen bande og direktør i sin egen rygerklub nåede han barndommens mål. Først da opdagede han, at der fandtes en anden vej. I denne bog følger journalist Marie Louise Toksvig Nedim Yasars opstigning i bandemiljøet. Det er en beretning om kammerater og krig, forretninger og fængsler – og om de utallige uskrevne regler, der regulerer både vold og magt i de kriminelle parallelsamfund. Det er en historie om gangsterlivets grundskole. Om ærgerrighed og livsfarlige æresbegreber. Og om ghettodrengen, der måtte kappe alle rødder, da han endelig søgte vejen ud.

Mange danskere kender den karismatiske og sympatiske jægersoldat Magnus Hansson fra TV 2’s programserie Korpset. Altid fremad er hans personlige beretning om et turbulent liv fyldt med op- og nedture.
Magnus må kæmpe for at finde en retning i tilværelsen, indtil han målrettet begynder at forfølge sin drøm om optagelse i Jægerkorpset. Det lykkes, men efter fire udsendelser til Afghanistan med flere traumatiske nærdødsoplevelser betaler han en høj pris i form af en PTSD-diagnose. Magnus gennemlever en dyster periode, mens han stadig passer sit arbejde i korpset og et sommerjob i Kretas hektiske natteliv. Depression og selvmordstanker følger, inden Magnus bremser nedturen og indleder jagten på et nyt mål: kærlighed, harmoni og fred fra sine indre dæmoner. Altid fremad er en barsk historie skrevet med ar på sjælen. En Jægersoldat kan også knækkes. Men en jægersoldat kan også bygge sig selv op på ny.

Preben Wilhjelm bygger i Kampen for retsstaten videre på sit kerneområde - den jura, som er grundlaget for, at et demokratisk samfund kan fungere. Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjlem for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. Kampen for retsstaten er et personligt og brændende forsvar for vores retskulturelle arv.

Preben Wilhjelm er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker, medstifter af partierne SF og VS. Som forfatter er han vedblevet med at bevare sin aktualitet med udgivelser som Krisen og den udeblevne systemkritik (2012) og Man kan sagtens være bagklog (2015). Tidligere udkom også Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den (1991).

Lisbeth Zornig Andersen har skrevet en ærlig til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov, og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.Voksne Lisbeth tager et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.

I 23 år udlevede Røde Kai sin barndomsdrøm om at være kriminel. Løbebanen tog hurtigt fart, da Kai i 1968 - 21 år gammel - blev ansat som taxachauffør på Codan-Bilen på Vesterbro, fordi han havde en idé om, at det ville være en god adgangsbillet til Vesterbros underverden. Det skulle i den grad holde stik, for i løbet af bare et par måneder var Kai både luderkarl og guldrøver. Da Knud Thestrup året efter frigav billedpornografien blev Kai aktiv som booker til Københavns liveshows, og i 1971 blev han indehaver af Keyhole - det første liveshow på Istedgade nogensinde. Senere fulgte preludin- og hashsmuglerier, som i begge tilfælde førte til længere fængselsstraffe i henholdsvis Vridsløselille og Horserød, hvor han boede celle om celle med Mogens Glistrup.

Røde Kai har deltaget i biljagter, han har været vidne til de tidlige rockeropgør, han har været bodyguard, og han har i et enkelt tilfælde endda været med i et tæskehold, men siden Kai i 1991 lagde sin kriminelle karriere på hylden, har han ikke stjålet så meget som en æske tændstikker. Alligevel fortryder Kai ikke sin kriminelle karriere, for som han selv udtrykker det: "Hvis jeg ikke havde været kriminel, ville jeg have været urobetjent."

Kai Bo Rasmussen, født 1947. Har tidligere været beskæftiget som blandt andet taxachauffør, liveshowindehaver, dyrehandler, skibskok samt hash- og preludinsmugler. Drev gennem flere år genbrugsbutikken Pinocchio til fordel for omsorgssvigtede børn.

Søren E. Jensen, født 1965. Har blandt andet været fabriksarbejder, tombolaopråber, gadefejer og radiomedarbejder. Er i dag hjælpepræst i Hvalsø og Særløse pastorater.

Bogen Røde Kai og hans kriminelle karriere udkom oprindeligt i 2009.

Da Danmark blev befriet den 5. maj, ankom flere tusind toptrænede danske soldater til kajen i Helsingør til lyden af jublen fra de mange fremmødte, der bød dem velkommen hjem. Hvem var disse unge mænd, der på befrielsesmorgenen ankom fra Sverige, og hvor blev de af, da hverdagen indfandt sig igen? Det forsøger Knud J.V. Jespersen at svare på i bogen "Brigaden – Den danske Brigade i Sverige 1943-1945". Bogen giver et enestående indblik i en vigtig del af krigsudviklingen og den danske modstandsbevægelse. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Livet i Søværnet fortæller historier fra anden halvdel af 1900-tallet om livet om bord på Søværnets skibe, fra orlogskutter til fregat, og lidt fra nogle af landtjenestestederne. Der er historier, der primært er fortalt af de menige, ‘svendene’ på skibene. Men der er også uddrag af interviews fra en etnologisk undersøgelse af Søværnet fra midten af 1980erne, aldrig tidligere offentliggjort. Var der overhovedet nogen fritid til søs? Hvad skete der, når skibene gik i havn, og besætningen gik på jagt efter øl (gerne gratis) og det andet køn? Blev der revolution, da Søværnet fik kvindelige gaster om bord? Den, der ikke kender noget til forholdene til søs, får en indføring i skibsorganisationen med en minestryger som eksempel: Hvad lavede chefen, næstkommanderende, “Mester”, regnskabsføreren, signalgasten, dæks- og maskinfolkene? Hvad skete der om bord under en øvelse? Bogen er rigt illustreret.

Gennem en undersøgelse af domstolenes fortolkningsramme, de teologiske argumenter og den praktiske håndtering af processerne, gøres op med myten om, at den katolske inkvisition skulle have været særlig brutal, modsat forestillingen om det protestantiske, ”humane” Danmark.

Politierindringer er den tidligere minister Birthe Rønn Hornbechs fortælling om 37 år i politi- og anklagemyndigheden. Forfatteren, der var danmarkshistoriens første kvinde i politiuniform, fortæller om sit arbejde på gerningssteder i drabssager og som anklager i sager om drab, vold, voldtægt, bedrageri og pædofili.

Hun beretter fornøjeligt om møde med bisser og bumser, om kvindelige bedragere og andet godtfolk. Samtidig er Politierindringer en spændende og oplysende fremstilling af de udfordringer, som aktørerne i det danske retssystem – politi, anklager, dommer og forsvarer – konfronteres med.