Søgeresultater: 14

Skibet Bounty sejlede fra England i 1787 med kurs mod Tahiti. Det blev en lang og hård rejse, men Bounty nåede sin destination uden al for mange komplikationer. På hjemrejsen skete der imidlertid noget, der i mange år har forundret historikerne. En del af besætningen begik mytteri mod skibets kaptajn William Bligh og satte ham og 18 besætningsmedlemmer i en åben båd og overlod dem til det åbne hav. På mirakuløs vis lykkedes det dem at redde sig i land efter næsten 6000 kilometers sejlads.



Hans Gregersen har besøgt mange af de områder, som knytter sig til Bountys historie. I "Mytteriet på Bounty" forsøger han at løse gåden om, hvad der egentlig førte til mytteriet. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

De mænd, der deltog i Den danske Brigade i Sverige under Anden Verdenskrig var på én gang toptrænede soldater og flygtninge. "Flygtning og soldat" fortæller om de politiske og militære forudsætninger for Brigadens opståen samt organisationens udvikling helt frem til, at den efter befrielsen ikke længere var nødvendig og kunne opløses. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Preben Wilhjelm bygger i Kampen for retsstaten videre på sit kerneområde - den jura, som er grundlaget for, at et demokratisk samfund kan fungere. Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjlem for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. Kampen for retsstaten er et personligt og brændende forsvar for vores retskulturelle arv.

Preben Wilhjelm er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker, medstifter af partierne SF og VS. Som forfatter er han vedblevet med at bevare sin aktualitet med udgivelser som Krisen og den udeblevne systemkritik (2012) og Man kan sagtens være bagklog (2015). Tidligere udkom også Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den (1991).

Da Danmark blev befriet den 5. maj, ankom flere tusind toptrænede danske soldater til kajen i Helsingør til lyden af jublen fra de mange fremmødte, der bød dem velkommen hjem. Hvem var disse unge mænd, der på befrielsesmorgenen ankom fra Sverige, og hvor blev de af, da hverdagen indfandt sig igen? Det forsøger Knud J.V. Jespersen at svare på i bogen "Brigaden – Den danske Brigade i Sverige 1943-1945". Bogen giver et enestående indblik i en vigtig del af krigsudviklingen og den danske modstandsbevægelse. Knud Jesper Vinggård Jespersen er en dansk historier og professor ved Syddansk Universitet, som har udgivet en lang række bøger om dansk historie. Han er blandt andet medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets historie og Videnskabernes Selskab. Knud J.V. Jespersen har modtaget en række hædersbevisninger, heriblandt udnævnelsen til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Livet i Søværnet fortæller historier fra anden halvdel af 1900-tallet om livet om bord på Søværnets skibe, fra orlogskutter til fregat, og lidt fra nogle af landtjenestestederne. Der er historier, der primært er fortalt af de menige, ‘svendene’ på skibene. Men der er også uddrag af interviews fra en etnologisk undersøgelse af Søværnet fra midten af 1980erne, aldrig tidligere offentliggjort. Var der overhovedet nogen fritid til søs? Hvad skete der, når skibene gik i havn, og besætningen gik på jagt efter øl (gerne gratis) og det andet køn? Blev der revolution, da Søværnet fik kvindelige gaster om bord? Den, der ikke kender noget til forholdene til søs, får en indføring i skibsorganisationen med en minestryger som eksempel: Hvad lavede chefen, næstkommanderende, “Mester”, regnskabsføreren, signalgasten, dæks- og maskinfolkene? Hvad skete der om bord under en øvelse? Bogen er rigt illustreret.

Tvangsarbejde og lænker. Og kongens hæder på slagmarken. Christian 4. havde i 1600-tallet brug for mennesker til at vinde sine stort anlagte krige, og kriminelle blev straffet med arbejde. Ikke henrettelse. I 1620 opstod Danmarks første fængsel derfor som et effektivt spildprodukt. Så kunne de lære det. Og vi kan lære om fængslets glemte historie, der også er fortællingen om en af statens grundpiller og om de dramatiske forsøg på flugt. For trods brutal disciplin udviklede fangerne snedige flugtplaner, gravede tunneller og gemte file i køjerne. Men myndighederne slog hårdere og hårdere ned. Johan Heinsen, lektor i historie ved Aalborg Universitet, har buret sig inde for at fortælle fængselshistorie, hvor tvang, frygt og frihedsdrømme er drivkræfter.

Den 14. december 1965 triller en ung kvinde sin flotte nye barnevogn ind mod City. Under kalechen ligger hendes lille datter – den kun 2 1/5 måned gamle Tina. Foran Daells Varehus stiller hun vognen under halvtaget, og går på juleindkøb. En halv time senere er barnevognen og Tina er væk. Politiet sætter den største eftersøgning i Danmarkshistorien i gang. I 27 døgn følger befolkningen eftersøgningen, før to betjente får et gennembrud. I Helsingør besøger de en mor med et spædbarn, og det viser sig at være lille Tina, der nu for rullende kameraer forenes med sine lykkelige forældre. Kun 13 dage efter pakker en ung mor i Odense sin 3 ½ måned gamle søn, Basse, ned i barnevognen og slentrer ind til byen. Akkurat som Tinas mor stiller hun den foran en forretning på hovedgaden og går på indkøb i børnetøjsforretning. Da hun kommer ud på gaden igen og kigger ned i barnevognen er Basse forsvundet – kidnappet? Hang de to sager sammen? Hvad skete der den dag, og hvor er Basse?

Da rytteren slog øjnene op, lå han i den våde muld i den silende natteregn. Hvor var han? Havde hans forfølgere indhentet og fanget ham? Han kunne mærke en sitren i sin krop og en duft af brændt kød i næseborene. Røgen steg til vejrs fra hans livløse rejsefælle der lå ved hans side i den plørede muld. Død. Bragt til standsning af naturens kræfter som havde selveste Gud sluttet sig til deres forfølgere og stoppet deres flugt med ét enkelt flænsende lynnedslag. Rytteren kom vaklende på benene, men som han genoptog sin flugt, glemte han alt om de dokumenter som var indsyet i hans faldne rejsefælles jakkefolder. Dokumenter der på denne dag, den 20. juli 1785, skulle forvandle myten til realitet: Illuminati-ordenen eksisterede. Illuminati-ordenen er blevet et symbol på den ondskabsfulde dukkefører der forsøger at iscenesætte verdens gang og gennemføre sin egen egoistiske dagsorden om at opnå det totale verdensherredømme. Men hvad ved vi egentlig om Illuminati-ordenen? Eksisterer den overhovedet? Hvordan opererer den? Og hvem er ordenens medlemmer? Myter og mysterier er en serie af lette fagbøger for større børn om uopklarede mysterier på kanten af myte overtro og videnskab. Hver bog i serien under et enkelt emne og stiller spørgsmålet: Hvor går grænsen mellem fakta og fiktion?

Indtil 1. juli 1969 var billedporno forbudt i Danmark. To år tidligere var forbuddet mod tekstporno blevet ophævet. Morten Things bog om pornografiens historie i Danmark udkom, da der i Danmark havde været fri adgang til porno (undtagen børneporno) i tredive år.

"Pornografiens historie i Danmark" beskriver en tilstand, hvor politiet måtte holde markedet under opsyn for at håndhæve forbuddet mod utugt og spekulation i sanselighed inden for tekster, billeder, film, offentlig optræden og udstillinger. Gennem en nærlæsning af politiets journaler og rapporter tegner bogen et billede af en verden med nogle grænser, som ikke længere eksisterer. Den viser, hvordan politiet tænkte og handlede i forhold til tugt og utugt fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til 1969. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

Bog om flådens sænkning 29. august 1943, der beskriver Søværnets historie fra ”skammens dag” den 9. april 1940 og frem til den dramatiske augustmorgen i 1943, hvor flåden sænkede sig selv. Han giver her ordet til en lang række af de personer, der spillede en rolle i en aktion, som var med til at sikre, at Danmark efter krigen blev talt mellem Tysklands fjender.

Året er 1734. En lokal bonde bliver fundet myrdet. Nogen har brækket halsen på ham, og mistanken falder på de lokale natmænd, der lever et forhutlet liv på samfundets bund.

Forvalteren Niels Lind har påtaget sig den juridiske rolle og fører sagen. Men forhørene handler ikke kun om drabet. Lind har sin egen dagsorden, og i et særegent samspil mellem den lille købstads spidser kommer processen til at omhandle natmændenes generelle tyverier og usædelighed og løfter fligen af en hel kriminel underverden, der har tråde ud over hele Sjælland.

Med udgangspunkt i fyldige forhørsreferater og en omfattende brevveksling mellem de implicerede myndigheder kommer Tyge Krogh helt tæt på disse menneskeskæbner fra første halvdel af 1700-tallet. Med sjælden indlevelse og dramaturgisk sans afdækker han en næsten 300 år gammel kriminalsag og fortæller en nervepirrende og forfærdende historie fra bunden af Holbergs Danmark.

”Tyge Krogh opruller en historisk begivenhed så spændende som nogen krimi.”
– Jyllands-Posten

Livet under Besættelsen gik videre. Under krigens ekstreme situation voksede en omfattende og organiseret kriminalitet - som ellers kun var kendt fra forbudstidens USA - frem. Ikke mindst i den brutale politiløse tid fra 1944. Ulovlig handel med rationeringsmærker, cigaretter mv. fandt sted over hele landet på kaffebarer og i baglokaler. Opfindsomheden var stor blandt menigmand, men også egentlig erhvervskriminalitet, hvor en lang række respektable virksomheder var involveret, fandt sted.

Historiker og universitetslektor Claus Bundgård Christensen udgav oprindeligt Den sorte børs, Fra besættelsen til efterkrigstiden i 2003. Manuskriptet er baseret på hans phd.-afhandling.