Søgeresultater: 5

En gade, et drab, en drabsmand. Hvert af de omkring hundrede drab, der årligt begås i Danmark, er en tragedie. Men hvert drab er også en historie af den type, der pirrer vores nysgerrighed og som får os til at sluge kriminalromaner og avisreportager. I denne bog beskrives en række usædvanlige drab, der knytter sig til bestemte steder i hovedstaden. Det er kriminalitet, der blev lagt særligt mærke til og som er blevet en del af offentlige hukommelse. Det gælder for eksempel hypnosemordet på Nørrebro, dobbeltmordet på Peter Bangsvej, de to terrordrab og likvideringen af rockerlederne 'Høvding' og 'Makrellen'. Niels Martinov formidler disse true crime-fortællinger med sans for både de menneskelige og historiske sider af dramaerne på den københavnske dødsrute. Guiden til gerningsstederne indeholder også korte beskrivelser af de enkelte lokaliteter, som de fremtræder mange år efter forbrydelserne fandt sted.

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemærkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der nærmest lød panisk: "Skyd, skyd, skyd!""

Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemængde. En fredelig demonstration mod EU på Nørrebro udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter, og i nattens turmult blev 113 skud affyret af en politistyrke, der ikke var forberedt på den eskalerende situation. Det blev startskuddet til en af de mest omdiskuterede retssager i det politiske Danmark. Daværende kriminalassistent Carsten Ørum var en af betjentene på arbejde den skæbnesvangre aften. I "Bag skjoldet" skildrer han natten, hvor alle mistede kontrollen, tiden efter, hvor ledelsen svigtede, og det politiske efterspil, hvor ingen var vindere.

Carsten Ørum (f. 1964). Tidligere kriminalassistent i København. Forlod København i 1994 og blev ansat som kriminalassistent på Fyn. Blev forfremmet til vicepolitikommisær i Billund i 2008.

Den definitive historie om den mest berømte og berygtede enhed i dansk politi. Uropatruljen opstod i 1966, da politiledelsen i København besluttede at holde bedre øje med hippierne, der røg hash og skabte uro i området omkring Storkespringvandet på Strøget. Betjentene kom fra ordenspolitiet, men optrådte i civil for at komme tættere på narkomiljøet, hvilket fra starten gav anledning til kritik både internt og eksternt. Uropatruljen skulle observere og samle information - og gribe ind, hvis der forekom ulovligheder. Denne løse definition, hvad angik arbejdsopgaver og struktur i det hele taget, skulle - på godt og ondt - blive definerende for Uropatruljens udvikling helt frem til nedlukningen i 2001.

Uropatruljen fik med tiden ry for at være politiets hårde halse, der blev sat ind, hvor det gik hårdest til. Det gjaldt i forhold til Verdensbankurolighederne, Slaget om Byggeren samt hashhandlen på Christiania og den vildtvoksende narkotikakriminalitet på Vesterbro i området omkring Istedgade og Halmtorvet - ligesom de var involveret i håndteringen af BZ-aktioner og rockerrelaterede sager. Den sidste store begivenhed var Nørrebro-urolighederne 18. maj 1993, hvor billederne af stenkastende urobetjente var dråben, der fik bægeret til at løbe over, og førte til afviklingen af patruljen i årene efter. I både sam- og eftertiden var der en heftig diskussion omkring Uropatruljens metoder. Gik de over stregen i deres hårdhændede arbejde på gadeplan eller var de blot dygtige betjente, der udførte et politiarbejde i den spidse ende?

18. maj 1993 brændte sig ind i Københavns historie, da vrede demonstranter stødte sammen med politiet efter EU-afstemningen. Politiet åbnede ild mod demonstranterne den nat, som ingen af de deltagende nogensinde vil glemme. Frederik Strand fortæller om den voldsomme nat på Nørrebro, hvor der kun ved et lykketræf ikke gik liv tabt. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Med udgangspunkt i de nyeste og mest alvorlige terrorsager opruller bogen, hvordan den islamistiske terror slog rod i Danmark. Undervejs tages læseren helt ind i de moskélokaler, drengeværelser og chatrooms, hvor unge muslimske mænd har ladet sig lokke til at bedrive hellig krig mod det land, de er vokset op i.

Bogen fokuserer på de konkrete personer, miljøer og begivenheder, som har skabt grobunden for de danske terrorister, og gør det i en dramatiseret og medrivende form som det kendes fra for eksempel bøgerne om Blekingegadebanden. Undervejs blotlægges forbindelsen mellem de danske terrorsager, ligesom deres kontakt til Al Qaeda og andre organisationer lægges frem.

Alt i bogen er baseret på omfattende journalistisk research hos danske og udenlandske kilder, hvilket bringer læseren tættere på fænomenet end dagspressen tilnærmelsesvist har været i stand til. Bogen indeholder oplysninger, som må formodes at skabe stor interesse i dagspressen, herunder konkrete oplysninger, som PET hidtil har hemmeligholdt.