Søgeresultater: 11

Vicekriminalinspektør Niels Kjøller, der var en af Danmarks dygtigste efterforskere, beskriver i sine erindringer et liv i politiets tjeneste, omgivet af svindlere, røvere, voldsmænd og mordere. Niels Kjøller fortæller også åbenhjertigt om den sag, der i 1973 fik ham selv og en kollega suspenderet fra tjenesten i ni måneder. Han var en mand, der turde sige sin mening, og det gør han også i denne bog, når han beskriver, hvordan politiets arbejde har været gennem fire årtier, og hvordan kriminaliteten i samme periode har forandret sig drastisk.

18. maj 1993 brændte sig ind i Københavns historie, da vrede demonstranter stødte sammen med politiet efter EU-afstemningen. Politiet åbnede ild mod demonstranterne den nat, som ingen af de deltagende nogensinde vil glemme. Frederik Strand fortæller om den voldsomme nat på Nørrebro, hvor der kun ved et lykketræf ikke gik liv tabt. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

De seneste 30 år har Henrik Orye ofte været med i forreste række, når der var store, spektakulære politiaktioner i København.

I POLITIETS FRONTLINJE er hans dramatiske og øjenåbnende fortælling fra gadeplan om de store sager, der ramte overskrifterne; opgøret med BZerne ved Sorte Hest, masseanholdelsen under COP 15-topmødet, rydningen af Ungdomshuset, terrorangrebet på Krudttønden, kampen mod rockere og bandegrupperinger - og håndteringen af de store fodboldkampe med tilskueruroligheder.

Men bogen fortæller også historien om at blive suspenderet fra tjeneste på grund af Tibet-sagen, der stadig er under efterforskning. Den undersøgelse gør, at Henrik Orye ikke foreløbig kan vende tilbage til det politiliv, han i mange år levede og åndede for.

Bogen er skrevet i samarbejde med Jakob Fälling.

I 1975 blev Ole Stig Andersen chef for Politiets Efterretningstjeneste – PET. Det var under Den Kolde Krig, og det var lidt af en omvæltning og en uriaspost for en ung, ærgerrig jurist, som kom fra den hårde læreplads i juristvæsenets maskinrum.    

Som PET-chef havde Ole Stig Andersen bl.a. ansvaret for kontroversielle personregistreringer, som senere blev kulegravet af PET-kommissionen, hvis undersøgelser han kritiserer.    

Det er ikke småting, Ole Stig Andersen har oplevet, og han fortæller om dem med den indsigt, der afspejler en embedsmands mangeårige erfaringer med politisk kontroversielle spørgsmål og håndtering af fortrolige oplysninger. Bogen rummer mange inspirerende betragtninger om ret og rimelighed og om så forskellige personer som professor Alf Ross, justitsministrene Orla Møller, Ole Espersen og Ninn Hansen, departementschef Niels Madsen og højesteretsdommer Mogens Hornslet fra Tamilsagen og mange andre. 

Vi har i tidens løb set flere bøger om PET, både fra manden på gulvet og fra højtstående operative medarbejdere, men ingen fra den øverste top, så er der én bog fra magtens korridorer, man bør læse, er det denne.

OM FORFATTEREN
Ole Stig Andersen. Født 1940. Cand.jur. 1965. Øverste chef for PET 1975-1984. Fra 1984-1995 generalsekretær for Advokatsamfundet og fra 1995-2000 direktør for Folketinget.

I årene under og efter 2. Verdenskrig skaber varerationeringen den ideelle grobund for sortbørshandel. Der tjenes formuer på illegal handel med varer og rationeringsmærker, og i København er Svend Aage Hasselstrøm og Johannes Linde blandt hovedpersonerne i de kriminelle transaktioner. De har vidt forgrenede kontakter både i det kriminelle miljø og inden for Københavns Politi.
Edderkoppen er beretningen om en af danmarkshistoriens største kriminalsager. Vi følger i hælene på de kriminelle og er med, når rationeringsmærkerne bliver stjålet og videresolgt. Vi hører om veritable orgier, hvor det flyder med originale vine, ægte kaffe, cognac og whisky, svingende jazzmusik og letlevende damer i salonerne. Og vi følger den intense og omfattende opklaring af sagen.
"Bekymringen havde samtidig bredt sig til landets regering. ... Edderkoppesagen var ikke længere en stor kriminalsag om nogle bagmænd i den kriminelle underverden. Den var blevet en alvorlig korruptionsaffære, hvis gigantiske omfang, ingen længere turde spå om. En korruptionsaffære, som satte et alvorligt spørgsmålstegn ved hele den samlede politietats troværdighed. Situationen var ganske enkelt ude af kontrol. Noget drastisk måtte gøres med det samme," lyder et citat fra bogen.

"Fremragende godt skrevet" - BT
"Åndeløs læsning" - Berlingske Tidende Lars Rix (f. 1968) er en dansk kulturjournalist. Han har i en længere årrække fungeret som kulturredaktør ved Berlingske. "Edderkoppen" er hans debut som forfatter.

I majestætens hemmelige tjeneste er tidligere kongelig livvagt Jesper Lundorfs gribende beretning om sine ti år i baglokalerne på de kongelige slotte som en af kronprins Frederiks mest betroede medarbejdere.

I bogen fortæller han om sin uddannelse hos politiet og optræning til livvagt hos PET. Om tiden som trofast følgesvend for de kongelige. Samt ikke mindst om udfordringerne ved at følge Kronprins Frederiks som en skygge, der aldrig har fri. Bogen, der går tæt på og fortæller, hvordan den danske sikkerhedstjeneste PET opererer bag kulisserne, tegner også et nyt og levende portræt af den danske tronarving som et viljestærkt og ukueligt menneske og en særdeles kompetent og professionel kronprins.

Forfatteren er tidligere mangeårig kampinstruktør med speciale i uddannelse af livvagter og arbejder i dag som højtbetalt sikkerhedsrådgiver for og i det private erhvervsliv. Desuden er han en efterspurgt foredragsholder.

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemærkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der nærmest lød panisk: "Skyd, skyd, skyd!""

Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemængde. En fredelig demonstration mod EU på Nørrebro udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter, og i nattens turmult blev 113 skud affyret af en politistyrke, der ikke var forberedt på den eskalerende situation. Det blev startskuddet til en af de mest omdiskuterede retssager i det politiske Danmark. Daværende kriminalassistent Carsten Ørum var en af betjentene på arbejde den skæbnesvangre aften. I "Bag skjoldet" skildrer han natten, hvor alle mistede kontrollen, tiden efter, hvor ledelsen svigtede, og det politiske efterspil, hvor ingen var vindere.

Carsten Ørum (f. 1964). Tidligere kriminalassistent i København. Forlod København i 1994 og blev ansat som kriminalassistent på Fyn. Blev forfremmet til vicepolitikommisær i Billund i 2008.

Den 1. og 3. marts 1998 sendte TV2 to dokumentarprogrammer om Politiets Efterretningstjeneste. Programmerne afslørede, at PET havde infiltreret lovlige politiske organisationer og aflyttet offentlige debatmøder. For første gang i danmarkshistorien fortalte tidligere agenter og meddelere om deres arbejde for PET.

I denne bog beskriver de to journalister bag TV2-programmerne hele sagen om PET.

Gennem en række "dagbogsnotater" giver forfatterne læserne en enestående mulighed for at få indblik i alle de frustrationer, al den usikkerhed, tvivl og glæde, tilrettelæggerne af tv-dokumentarprogrammer oplever undervejs i produktionen. Læseren er med, når journalisterne planlægger skjulte optagelser med PET-folk, og når de er ude at banke på hos tidligere agenter.

Søren Steen Jespersen og Miki Mistrati blev nomineret til både Cavlingprisen og en TV-Oscar for de to programmer.

Søren Steen Jespersen (f. 1962) er en dansk instruktør, forfatter, producer og grundlægger af LARM FILM. Miki Mistrati (f. 1968) er en dansk journalist og forfatter, som har været nyhedschef og ledende redaktør for Ekstra Bladet.

"Det fjerde skud" er Annie Mai Nielsens personlige beretning om skuddrabet på hendes søn og hendes oplevelser af den efterfølgende retssag. Bogen rummer også en kritik af retssystemet og anklagemyndighedens dobbeltrolle.

Den 1. december 2009 blev Annie Mai Nielsens søn, Michael "Mio" Nielsen, dræbt af skud på en parkeringsplads. Skuddene blev affyret af en politibetjent, der var på patrulje, og som havde fået en indberetning om, at der foregik noget mærkelig på parkeringspladsen. Men i stedet for at affyre et varselsskud, blev pistolen rettet mod Michael.


Betjenten blev efterfølgende frikendt for dødsvold. Annie Mai Nielsen stiller dog spørgsmålstegn ved måden det danske retssystem er bygget op på, hvor politimyndigheden både er anklager og undersøger. Er det overhovedet muligt for myndighederne at lave en nøgtern og objektiv undersøgelse, når de har dobbeltkasket på. Og blev betjenten frikendt, fordi Michael havde en mildest talt broget fortid. En fortid i det kriminelle miljø, der startede kort efter han havde mistet sin far.

Den definitive historie om den mest berømte og berygtede enhed i dansk politi. Uropatruljen opstod i 1966, da politiledelsen i København besluttede at holde bedre øje med hippierne, der røg hash og skabte uro i området omkring Storkespringvandet på Strøget. Betjentene kom fra ordenspolitiet, men optrådte i civil for at komme tættere på narkomiljøet, hvilket fra starten gav anledning til kritik både internt og eksternt. Uropatruljen skulle observere og samle information - og gribe ind, hvis der forekom ulovligheder. Denne løse definition, hvad angik arbejdsopgaver og struktur i det hele taget, skulle - på godt og ondt - blive definerende for Uropatruljens udvikling helt frem til nedlukningen i 2001.

Uropatruljen fik med tiden ry for at være politiets hårde halse, der blev sat ind, hvor det gik hårdest til. Det gjaldt i forhold til Verdensbankurolighederne, Slaget om Byggeren samt hashhandlen på Christiania og den vildtvoksende narkotikakriminalitet på Vesterbro i området omkring Istedgade og Halmtorvet - ligesom de var involveret i håndteringen af BZ-aktioner og rockerrelaterede sager. Den sidste store begivenhed var Nørrebro-urolighederne 18. maj 1993, hvor billederne af stenkastende urobetjente var dråben, der fik bægeret til at løbe over, og førte til afviklingen af patruljen i årene efter. I både sam- og eftertiden var der en heftig diskussion omkring Uropatruljens metoder. Gik de over stregen i deres hårdhændede arbejde på gadeplan eller var de blot dygtige betjente, der udførte et politiarbejde i den spidse ende?

"Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945" er en videnskabelig afhandling om politiet under besættelsen i Danmark. Det er en undersøgelse af begrebet ‘nødret’, dens legitimering og håndhævelse, som den tog sig ud i besættelsestidens ekstraordinære situation. Afhandlingen rummer blandt andet komparative analyser af begrebet, en beskrivelse af den politiske kultur i Danmark i 1930’erne, politilovgivningen under besættelsen og overgangen til det upolitiske departementschefstyre.
Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.