Søgeresultater: 9

Martin Walldén Jespersen med kaldenavnet SPE deltog som F-16-pilot og missionsleder i den danske del af luftkrigen mod Gadaffis styrker i Libyen og var den første danske pilot i libysk luftrum. I bogen beskriver han de mange intense og dramatiske timer i cockpittet, hvorfra han er med til at sikre en fremtid for det libyske folk. Han fortæller om de enorme forberedelser, enhver mission kræver for at sikre, at bombningen aldrig går ud over civilbefolkningen. Og han fortæller om den tvivl, der nogle gange opstår i skarpe situationer, og hvordan man kommer videre og fokuserer på opgaven.

SPE tager os også med til basen i Sigonella på Sicilien, hvor det danske personel knokler i døgndrift for at forberede missionerne og gøre flyene klar til togter både nat og dag.

"Som jagerpilot oplever man mange ting, der ikke er helt normalt. At flyve på hovedet. At blive udsat for så kraftige g-kræfter, at farvesynet forsvinder. At flyve 900 km/t i 30 meters højde. At flyve i alt vejr, nat og dag. At deltage i øvelser i ind- og udland. Intet af dette står dog mål med de ting, jeg har oplevet i luften over Libyen."

"I FORRESTE RÆKKE giver et fantastisk indblik i den store opgave, vores forsvar løser."
- Lene Espersen, tidl. udenrigsminister

"... en vigtig historie om troværdige, dybt professionelle soldater, man må have stor respekt for."
- Berlingske

Lars R. Møller giver et portræt af krigens ensomme ulve: snigskytterne

Møllers egne erfaringer med snigskytter stammer fra "den anden side af sigtekornet" – han er mere end én gang blevet beskudt af disse spøgelseskrigere. I bogen har han vendt sin frygt til nysgerrighed og beskriver snigskytternes metoder, den psykologi, der ligger bag det overlagte drab, den teknologiske
udvikling fra middelalderens langbuer til den moderne verdens computerstyrede kikkertsigter. Møller gennemgår snigskytternes historie, fra pelsjægerne i Louisianas sumpe over vinterkrigen i Finland, hvor en lille gruppe jægere på ski kæmpede imod den røde hær, til Vietnams jungle og vore dages ørkenkrige.

LARS R. MØLLER, oberst i Forsvarskommandoen, er forfatter til bl.a. Operation bøllebank (2001) og Vi slår ihjel og lever med det (2010). Møller har et stort publikum blandt de danske soldater og er kendt i de danske medier som en kontroversiel debattør. Hans bøger er blevet rost for deres rå fortællestil og skarpe indsigt, der tør tage fat om emner, som andre viger tilbage for. Han er blevet tildelt fl ere dekorationer og udmærkelser, bl.a. Kommandørkorset og Ebbe Muncks mindemedalje.

I "Dræbt i krig" tegner Johan Kirkmand et portræt af sin søn, premierløjtnant Bjarke Olsen Kirkmand, der blev dræbt af en vejsidebombe ved al-Hartha i Irak i 2005. Han fortæller, hvordan det føltes at få den tragiske nyhed overbragt af militæret, og hvordan man som forælder forsøger at takle alle de følelser, der følger med. Samtidig retter bogen en kritik af Danmarks deltagelse i Irakkrigen uden klart FN-mandat.

Johan Kirkmand er tidligere højskolelærer og –forstander. Da hans yngste søn af fem børn blev dræbt i Irakkrigen, tog han initiativ til at gå aktivt og offentligt imod Danmarks deltagelse i krigen og den følgende militære indsats i landet.

Oberst Møllers personlige gennemgang af soldatens vilkår i krig, teoretisk og praktisk, suppleret med hans egne erfaringer fra det tidlige Jugoslavien, hvor han og hans "svende" var i ildkamp som de første danske soldater siden 2. verdenskrig.

"Uanset, hvor mange gange andre har gjort en fremragende indsats, så kan det ikke skjule, at de danske soldater, der deltog i Bøllebank, har frelst tusindvis af mennesker ved Tuzla, hævet nationens anseelse og skabt nye normer for væbnet indsats under FN."
- fra generalløjtnant K.G.H. Hillingsøs introduktion

"en særdeles læseværdig bog ... Lars Møller har en fin måde, kontant, lun og underspillet, at beskrive også alvorlige, ja livsfarlige situationer på."
- Bent Jensen, Jyllands-Posten

Oversergent Jakob Birger Hansen har trods sine bare 32 år prøvet mere end de fleste. I SOLDAT FOR DANMARK fortæller han den fascinerende historie, som begyndte i hjemmet på Odense Kaserne, hvor faderen var seniorsergent ved Fynske Livregiment. Som 18-årig meldte Jakob sig til forsvaret, og siden den dag har livet som soldat været mere en livsstil end et arbejde.

Op gennem 90'erne var han udsendt i international tjeneste fem gange, inden "JB" i 2001 søgte den ultimative udfordring - fik orlov fra forsvaret og meldte sig til Fremmedlegionen i Sydfrankrig. Her nød han udfordringerne, strabadserne og den militære træning og vandt hurtigt respekt om sin person. Men han fandt også ud af, at han ikke kunne leve i fem år uden frihed og ret til at tage selvstændigt initiativ. Efter syv måneders tjeneste valgte han derfor at flygte med en kammerat i nattens mulm og mørke fra faldskærmstroppernes bastion på Korsika.

Siden har han tjent det danske forsvar i Kosovo og været et år med den danske bataljon i Irak. Blandt officerer, befalingsmænd og konstabler er Jakob Birger Hansen både afholdt og vellidt. Han kan virke barsk, men bag den rå facade gemmer sig en rar, venlig og følsom mand, som tænker meget over livet og de valg, han træffer som soldat for Danmark.

Bogen er fortalt med hjælp fra journalist og tidligere presseofficer i Irak, Peter Ernstved Rasmussen.

Lars Møllers bog er en velunderbygget analyse af soldaters lyst - eller nærmere ulyst - til at slå ihjel. Men bogens titel til trods handler den om meget mere end det, hvilket gør den så meget mere interessant.
Vi slår ihjel og lever med det bygger på en større spørgeskemaanalyse, som Møller har foretaget blandt danske soldater, der har været udsendt i international tjeneste.
Hvad der er mindst lige så interessant ved bogen, er imidlertid den indgående gennemgang af, hvad der sker ved et menneskets kognitive funktioner under ekstrem stress. F.eks. i en kamphandling. Møllers egne erfaringer og teorier suppleres hele tiden med tankevækkende udsagn fra flere hundrede soldater. Møller trækker også her på analyser fra andre lande. Vil man have et reelt indblik i, hvad vores soldater oplevede i Afghanistan, Irak og på Balkan, er bogen stærkt anbefalelsesværdig.

Januar 2014 går Lars R. Møller på pension - han vil blive savnet for sin evige støtte til de danske soldater, men der er sikkert også nogle embedsmænd, der vil ånde lettet op - indtil de læser "Tak for turen"!

Bogen er Oberst Møllers erindringer fra et langt liv i forsvarets tjeneste - ofte på kant med de overordnede, altid på jensernes side. Lars Møller voksede op under den kolde krig, og blev berømt i Danmark da han som den første valgte at give ordre til at skyde med skarpt under krigen i Jugoslavien. Om dette har han tidligere skrevet bogen "Operation Bøllebank". Senere har han været en kontroversiel stemme, der konstant har mindet samfundet og politikerne om alvoren på slagmarken, senest i "Vi slår ihjel og lever med det".

Christian S. Richardson var ude på sin sidste patrulje i Afghanistan, da han 200 meter før porten ind til Armadillo trådte på en nedgravet sprængladning og mistede begge ben. Hjemme i Danmark fulgte et langt og svært behandlings- og genoptræningsforløb, som endnu ikke er afsluttet. Men Christian har midt i smertehelvedet formået at skabe sig et nyt liv med både drømmen om at få en familie med sin kæreste og blive idrætsudøver på højeste plan. Han har gennemført både Copenhagen og New York Marathon på en håndcykel, og næste mål er at deltage i De Paralympiske Lege i Rio i 2016.
 
EFTER KRIGEN er historien om en ung soldat, hvis stærkeste våben er viljen. Han har betalt en høj pris for sin deltagelse i Danmarks internationale fredsskabende missioner. Men han har accepteret sin skæbne og fighter for at vende tilbage til et liv med nye mål og drømme.

E-bogen indeholder links til spændende ekstramateriale.

Det er aldrig uden omkostninger, når en nation sender sine soldater i krig. Oberst Lars R. Møller har skrevet en bramfri debatbog om Danmarks veteraner.

At soldater dør eller såres er velkendt, men op gennem historien har man stort set ignoreret at der findes andre konsekvenser ved at gå krig. En stor del af de soldater, der ikke er blevet fysisk skadede, vender tilbage efter krigen med usynlige sår og samfundets evne til at tage sig af dem er i bedste fald ringe. At give Danmarks veteraner en ordentlig behandling er ikke en opgave for forsvaret, men for samfundet.