Søgeresultater: 18

I denne bog diskuterer forfatter Albert Dam i en samling artikler fængselsstraffe, deres historiske baggrund og funktion i det moderne samfund.

Gavner fængselsstraffene i den retning, de tilsigter, gør de forbrydelsernes tal mindre? Det er min mening, at afskrækkelsen ved fængselsstraffene er højst problematisk, at forbedringen er ganske illusorisk, værre endnu, fængslerne bliver let en planteskole for forbrydelser, drivehuse til forbryderes fuldstændige demoralisation og mulige abnormiteters fabelagtig vækst.

Den 23. september 2005 bliver dansk-pakistanske Ghazala Khan (1986-2005) dræbt foran Slagelse Banegård. Drabsmanden er hendes bror, der på farens ordre har skudt sin søster, efter at tanten har lokket hende hen til banegården. Årsagen til drabet er æresrelateret, for de sidste fire år har Ghazala Khan levet sammen med sin store kærlighed Emal, som hun har nået at være gift med i 49 timer, inden pistolskuddet lød.

Sagen er en af de mest opsigtsvækkende og brutale æresdrab i danmarkshistorien. I "Ghazala" giver journalist Arne Schmidt Møller et indblik i Ghazala Khans liv i årene op til drabet og i hendes kærlighed til Emal, som hendes familie anså som æreskrænkende i en sådan grad, at hun måtte betale den højeste pris for den.

I bogen fortælles også om den efterfølgende retssag, hvor udfaldet blev nogle af danmarkshistoriens strengeste domme.

Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet. Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet.

Helge Seth Nielsen voksede op i 1960‘erne i den blomstrende forstadsby Albertslund. Allerede som helt ung røg han hash, tog LSD og levede et liv med mere end almindeligt meget fart på. Den utilpassede dreng røg ind og ud af ungdomsfængslerne og mønsteret fortsatte i voksenlivet. Tyverier, indbrud, handel med stoffer og våben, listen var uendelig. Det vilde liv kulminerede en efterårsnat i 1985, hvor Seth sad på bagsædet af en taxa og manglede penge. Chaufføren skulle røves. Men noget gik galt og næste morgen blev Glostrup politi kaldt ud til en makaber drabssag. Taxachauffør Kurt Gaarn-Larsen var blevet skudt og politiet indledte en regulær klapjagt på morderen. Under stor dramatik takserede retten i Glostrup, i 1986, at Helge Seth Nielsen skulle livstidsfængsles. En dom han stadigt afsoner, nu på 28. år. Dette er historien om Seth, et drab, der rystede Danmark og et langt liv bag tremmer. Det er også historien om hvordan Mars kolliderede med jorden for flere tusinde år siden, og om frimurerne.

I denne rørende og tankevækkende skildring af livet på et dansk børnehjem fortæller Iris Garnov om sine egne oplevelser som anbragt barn, mens hun samtidig beretter om, hvordan situationen ser ud i dag for børn, der er overladt til fremmede. Årtier efter hun selv rev sig fri fra systemets tøjler, flyttede Iris Garnov simpelthen ind på en døgninstitution for børn, og i denne bog aflægger hun vidnesbyrd om børnenes vilkår med hjerteskærende kommentarer om, hvordan det føles for et barn at blive forladt af sine forældre og overladt til et system, der endnu i dag ofte svigter dem, det skal beskytte.

"... den anden Sag ligger mig saa absolut paa Hjertet, at jeg maatte herover og faa det ordnet, og jeg maa rejse, hvis der overhovedet skal blive den mindste Smule Selvrespekt tilbage, naar denne her Krig er forbi. Jeg er nu ved at ordne mine Sager og jeg rejser nok først i næste Uge."

Hvorfor valgte nogle danske soldater og officerer frivilligt at melde sig til tysk tjeneste under 2. verdenskrig og kæmpe side om side med deres fædrelands undertrykkere for en sag, der for langt de fleste af den danske befolkning var afskyvækkende og helt igennem udansk?

Ud fra Knud Erik Ravnskovs gamle breve og dagbogsoptegnelser fortæller Mette Ravnskov historien om sin kontroversielle svigerfar, som hun aldrig selv nåede at møde. Hvad fik denne mand til at drage i krig for tyskerne, som hans landsmænd så som fjenden? Og hvilken betydning har hans valg fået for hans familie under krigen og for hans søns familie mange år efter? "Den korte rejse, den lange skygge" kaster et personligt og kritisk lys på denne dystre del af danmarkshistorien.

"Det er en bog, der gør indtryk."
- Kristeligt dagblad Mette Ravnskov (f. 1943) har skrevet en lang række bøger blandt andet en samling af dagbogsoptegnelser og breve fra hendes svigerfars tid som dansk pilot i tysk tjeneste under 2. verdenskrig.

"Sonay" er historien om den irakisk-danske pige Sonay Mohammad (1987-2002), der som kun 14-årig blev dræbt af sin far i Præstø. Årsagen var æresrelateret.

I bogen fortæller journalist Arne Schmidt Møller Sonays historie. Om hendes hårde opvækst og rejse fra Irak til Danmark, om hendes modige oprør mod familien og vilje til at leve som en ung, frigjort kvinde. Et oprør, der i sidste ende kostede hende livet.

Bogen stiller også skarpt på den kvindeundertrykkelse, som nogle etniske minoritetskvinder dagligt oplever i lukkede parallelsamfund rundt omkring i Danmark. Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet.

"Det fjerde skud" er Annie Mai Nielsens personlige beretning om skuddrabet på hendes søn og hendes oplevelser af den efterfølgende retssag. Bogen rummer også en kritik af retssystemet og anklagemyndighedens dobbeltrolle.

Den 1. december 2009 blev Annie Mai Nielsens søn, Michael "Mio" Nielsen, dræbt af skud på en parkeringsplads. Skuddene blev affyret af en politibetjent, der var på patrulje, og som havde fået en indberetning om, at der foregik noget mærkelig på parkeringspladsen. Men i stedet for at affyre et varselsskud, blev pistolen rettet mod Michael.


Betjenten blev efterfølgende frikendt for dødsvold. Annie Mai Nielsen stiller dog spørgsmålstegn ved måden det danske retssystem er bygget op på, hvor politimyndigheden både er anklager og undersøger. Er det overhovedet muligt for myndighederne at lave en nøgtern og objektiv undersøgelse, når de har dobbeltkasket på. Og blev betjenten frikendt, fordi Michael havde en mildest talt broget fortid. En fortid i det kriminelle miljø, der startede kort efter han havde mistet sin far.

"Han blev rasende og knaldede mig en på siden af hovedet, så det sang, og min trommehinde sprang. Jeg væltede ved slaget og begyndte at græde af smerte og fortvivlelse – og tissede i bukserne.

Arrigt hev Forstander Bech mig op fra gulvet, så jeg stod ret op og ned lige foran ham. Da han så mine våde sko og bukser, råbte han hånligt:
- Du er jo en tøsedreng. Tag dit fodtøj af!
Skrækslagen gjorde jeg, som han forlangte, og stod nu på halvvåde strømpefødder. Han så med afsky og stærk vrede på mig og sagde:
- Nægter du?
"Ja," svarede jeg meget stille og grådkvalt, hvorefter han langede mig én på den anden side af hovedet og sparkede mig over fødderne, så jeg faldt på det glatte linoleumsgulv."

Tidligere børnehjemsbarn Anne Lützhöft har samlet 13 beretninger fra mælkebøttebørn, der på trods af deres hårde vilkår på børnehjem skyder sig op gennem livet som mælkebøtter gennem asfalt. Beretningerne går helt tilbage til 1940‘erne, hvor børnehjemsbørnene sloges med nærmest umenneskelige vilkår. Nogle klarede sig, andre gik tabt.

Anne Lützhöft (f. 1951) er uddannet lærer og debuterede som forfatter i 1997 med erindringsbogen "På skyggesiden – beretningen om en hjerneblødning". Siden har hun både udgivet romaner, erindringsbøger og aforismer. Anne Lützhöfts opvækst på et børnehjem har været inspiration til mange af hendes bøger.

SE OG HØR-SKANDALEN FRA A-Z er den saftige og spændende fortælling om den største medieskandale i Danmark nogensinde. Overvågning, sorte penge, afdækning af kendissers og royales indkøbsvaner, dramatiske anholdelser og afsløringer. Fortalt af en forfatter med adgang til både sigtede, politi, nøglejournalister, Se og Hør-ansatte og forlaget, der startede det hele.

Læseren kommer helt tæt på sagens hovedpersoner og får et unikt og hidtil ufortalt indblik i det dramatiske spil bag kulisserne – og i iscenesættelsen af de avishistorier, der fik lavinen til at rulle.

Bogen fortæller, hvad skandalen egentlig går ud på og giver det overblik, man lynhurtigt mistede, da afsløringerne væltede frem én efter én. Samtidig lægger SE OG HØR-SKANDALEN FRA A-Z nye afsløringer frem og rydder op i teorierne om, hvad den hemmelige kilde egentlig gjorde for at kunne udføre og skjule sin kreditkortspionage. Skandalen, der rystede Danmark, begrænser sig ikke til Se og Hør. Den sætter fokus på, at it-sikkerheden i Danmark flere steder er hullet som en si.

EXPECT NO MERCY: En rockers erindringer af Lennart Elkjær og Søren Baastrup er en biografi fra Bandidos rockeren Lennart Elkjær, fortalt fra hans topsikrede celle i Vridsløse Statsfængsel.

I bogen fortæller Lennart om, hvordan han blev uofficiel leder af Ballerups underverden, om hvordan han blev optaget i Bandidos midt i rockerkrigen, og om hvordan ham og hans tidligere bedste ven, Mickey Borgfjord, pludselig blev dødsfjender.

Bogen forklarer også mordet på Mickey, der d. 17. september 2003 blev sprængt i stykker, da han startede sin bil foran Glostrup Hospital. Lennart fik livstid for dette mord.

Derudover, fortæller Lennart også om livet i fængsel, om fire børn og fire ægteskaber, og om hans troskab til den kriminelle verden.

Søren Baastrup (f. 1975) er uddannet journalist fra Danmarks journalisthøjskole.

Han har tidligere bl.a. været chefredaktør på månedsmagasinet FHM og udviklingsredaktør i Benjamin Media.

I dag er han forfatter og freelancejournalist.

Søren Baastrup har tidligere bl.a. skrevet den kritikerroste "Bedrag på 1. klasse" (2011) om storsvindleren Amanda Jacobsen

Lotte Heise sætter ubehagelige emner til debat i denne bog, der blandt andet kommer ind på, hvorfor og hvordan mænd udøver magt over for kvinder, og hvad det gør ved offeret, både i forhold til psykisk og fysisk misbrug og vold.

I 1951 begyndte retssagen om de såkaldte hypnosemord, hvor Palle Hardrup blev dømt for bankrøveri og dobbeltmord. Bjørn Schouw Nielsen derimod blev dømt for at have hypnotiseret Hardrup. Sagen emmede af mystik.

Finn Abrahamowitz, kendt for sine fagbøger og romaner om psykologiske emner, genåbner og analyserer sagsakterne i sin bog "Hypnosemordene" og belyser de dømtes ekstremistiske baggrunde og livsstil.