Søgeresultater: 60

Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.

Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

Ditlev Tamm fortæller om retsvidenskabens historie og udvikling i Danmark igennem de sidste mange hundrede år. Bogen tager sit udgangspunkt i middelalderens sparsomme litteratur om retsvidenskaben og går derefter videre til at fortælle om det store skift, der opstod, da universitetet blev oprettet i 1530‘erne. I 1800-tallet opstod der imidlertid en selvstændig dansk retsvidenskab, som Ørsted i høj grad kan tage æren for. Bogen tegner et spændende billede af denne essentielle del af det danske samfund og vores fælles historie helt op til slutningen af det tyvende århundrede. Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Morten Hansen Raunkjær mødte ved Den Kongelige Livgarde den 10. maj 1904. Rekrut Raunkjær havde tilbragt natten i tog. Han var rejst fra den vestjyske hede til hovedstaden for at aftjene sin værnepligt ved Den Kongelige Livgarde. Allerede dagen efter besøgte Morten K.F.U.M. Soldaterhjem lige over for kasernen, for at skrive sit første brev til sin familie i Vestjylland. Brevet blev starten på en større samling breve fra værnepligten ved Livgarden, som familien i Vestjylland gemte for eftertiden og som nu udgives i denne bog. Brevsamlingen giver et unikt indblik i en værnepligtigs møde med Livgarden omkring år 1900, samt en indsigt i kulturmødet mellem land og by, mellem Vestjylland og København. Mortens breve giver også en indsigt i tidens hovederhverv for den største del af befolkningen, landbruget. Morten skrev åbenhjertigt om de udfordringer, som han mødte i sin hverdag ved Livgarden og om afsavnet af sin egn, erhverv og familie.

"Livet med et udviklingshæmmet barn" beskriver de særlige vilkår og udfordringer, man har i en familie med et handicappet barn. Bogen dykker ned i de forskellige dele af barnets opvækst fra fødsel over ungdomsliv og til tidlig voksenalder. Hver alder har sine egne udfordringer, hvor der kan være brug for at høre andres erfaringer eller blive udfordret på egen tænkning. Bogen er derfor krydret med citater og udsagn fra forældre, der selv har børn med udviklingshæmning. Deres bidrag gør bogen nuanceret og levende. Bogen giver svar på nogle af de uendeligt mange spørgsmål, der melder sig, og som man ikke kan gå ét sted hen og få svar på. Nogle af disse spørgsmål er eksistentielle og personlige – andre af mere lavpraktisk art. Bogens kapitler veksler fra letforståelig formidling af faglige emner som kromosomer og syndromer, regler og rettigheder og beskrivelse af barnets funktionsniveau til menneskenære emner som tilknytning, sorg, opdragelse, handicapidentitet og familiedynamik. Bogen indeholder desuden praktiske informationer om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler, relevante foreninger, organisationer mv. Bogen kan også bruges som opslagsværk, hvis der er en bestemt problemstilling i livet med dit udviklingshæmmede barn, der kræver særlig opmærksomhed. "Livet med et udviklingshæmmet barn" giver alt i alt et bredt perspektiv på livet med handicap og et samlet billede af, hvordan livet ser ud med udviklingshæmning som en del af hverdagen. Bogen henvender sig især til forældre, bedsteforældre og andre pårørende til børn med udviklingshæmning samt til professionelle, der arbejder med området i kommunalt eller specialpædagogisk regi.

På baggrund af mange timers interview tegner tidligere programsekretær i DR, Hemming Hartmann-Petersen, et portræt af den rebelske kommunist og sagfører Carl Madsen – af hans tid som modstandsmand under Anden Verdenskrig, den brogede advokatkarriere og den stærke kritik af retssystemet, som han mente var med til at fastholde klasseskel og borgerlige værdier. Hemming Hartmann-Petersen (1923-2004) var en dansk musiker, lærer, programsekretær, radiovært og forfatter. Han blev ansat på DR i 1962, hvor han var med til at skabe det, vi i dag kender som P3, og gennem de næste knap 30 år hørte han til blandt radioens mest skattede studieværter. Hemming Hartmann-Petersen skrev derudover en række bøger – blandt andet tre essaysamlinger og erindringerne "En røst fra orkestergraven".

"Klap i og hør efter!"

Sådan lød et af skipper og forfatter Mogens Frohn Nielsens mantraer, når han tog adfærdsvanskelige unge under vingerne på skoleskibet Fulton.

Når man har læst denne bog, forstår man bedre, hvordan Mogens Frohn Nielsen med kærlig autoritet har formået at skabe en helt enestående institution i Danmark, nemlig Fulton-projektet. Eleverne – som i daglig tale blev kaldt for "hvalpene" – var drenge på kant med loven og tilværelsen, og flere af dem var blevet opgivet alle andre steder i systemet. Men på Fulton fik de en chance til.

I bogens første del beretter Skipper festligt og selvironisk om sin egen barndom og ungdom og om sit forunderligt snørklede uddannelsesforløb til lands og til vands. Han var bl.a. gartnerlærling, reserveofficer og skuespillerelev. I bogens anden og tredje del hører vi om Fulton, om livet på skibet og skolen, om hvalpene, om skippers holdning til disse drenge, og om de principper han praktiserer, og som i nogle kredse vakte beundring, mens de i andre vakte forargelse.

"Forrygende morsomt, knivskarpt skitseret, ind imellem dybt tragisk, men hele tiden båret af en altovervældende kærlighed til disse ‘hvalpe‘, der har været opgivet af alle: forældre, myndigheder, sig selv – alle undtagen Skipper." – Jyllands-Posten

"Man kan ikke andet end klappe i og høre efter, når den suveræne leder af det enestående projekt Fulton/Fulton-skolen tager ordet, som han virkelig har i sin magt. Han øser af sin rige personlighed, han favner bredt med sin store menneskekundskab, sit ukuelige livsmod og sin enestående, helt specielle, indtagende sans for humor." –Sjællands Tidende Mogens Frohn Nielsen (1935-2010) var en dansk forfatter, foredragsholder og illustrator. Han er især også kendt som skipper på skoleskibet Fulton, hvor han gjorde det til en livsmission at få adfærdsvanskelige drenge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen har både skrevet krimier, debatbøger, romaner og erindringer om tiden på Fulton.

Hvert år forsvinder millioner af mennesker verden over. De fleste bliver heldigvis fundet igen, men nogle få er som sunket i jorden eller forsvundet op i den blå luft! I denne bog kan du læse om nogle af de mest berømte forsvindingssager, men også om helt almindelige mennesker, der har forladt deres hjem for aldrig siden at vende tilbage. Lars Thomas (f. 1960) er uddannet cand.scient i zoologi fra Københavns Universitet i 1986. Han har skrevet adskillige videnskabelige bøger for både børn og voksne, blandt andet om kryptozoologi, fabeldyr, mysterier og mordgåder, og står desuden bag flere quizbøger – for børn og deres familier.

24 timer i døgnet, 365 dage om året er det danske søværn klar til at forsvare danske og allierede interesser –om nødvendigt med magt. Denne bog beskriver Søværnets opgaver, organisation samt ikke mindst flådens skibe. Illustreret med over 100 billeder.

En decemberdag i 1981 forsvandt den 30-årige Brita Hansen sporløst i Frederikshavn. Først syv måneder senere blev hendes lig fundet i havnen. Hun var blevet kværket, og hendes fraseparerede mand, fritidsmusikeren Ove Hansen – også kaldet ‘Pedal Ove’ – blev under stor mediebevågenhed idømt 12 års fængsel for drabet.
10 år senere blev Pedal Ove-sagen genoptaget på baggrund af to DR-dokumentarer, hvor nye vidner og oplysninger satte spørgsmålstegn ved Ove Hansen som gerningsmanden. Denne gang frikendte domstolen ham, og sagen blev derefter kendt som danmarkshistoriens største justitsmord.
Men hvordan kunne det ske i et retssystem som det danske, at medierne fik så stor indflydelse på en drabssag? Hvordan kunne DR præsentere nye vidner, som politiet trods en årelang efterforskning ikke kendte til? Talte vidnerne sandt? Gjorde Ove Hansen? Og hvem slog så Brita ihjel?
I 25 år er ingen nye spor dukket op i drabsmysteriet. Indtil i 2017, hvor et anonymt brev landede i Michael Teschls postkasse og vækkede sagen til live igen. Forfatteren satte sig for at lægge brikkerne i den endnu uopklarede drabssag, og undervejs blev løgne afsløret, forklaringer ændret – og et alibi smuldrede.

Mogens Frohn Nielsen har bikset en bog sammen til os fyldt med erindringer, holdninger, observationer og morsomheder, som vi kender ham bedst for. Skipper har altid noget på hjerte, og det lønner sig for det meste at høre efter, når han ytrer sig. Her fortæller han om livet på Fulton, om "hvalpene", om opdragelse, om kærlighed og et væld af andre emner. Mogens Frohn Nielsen (1935-2010) var en dansk forfatter, foredragsholder og illustrator. Han er især også kendt som skipper på skoleskibet Fulton, hvor han gjorde det til en livsmission at få adfærdsvanskelige drenge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen har både skrevet krimier, debatbøger, romaner og erindringer om tiden på Fulton.

"Dette er historien om en mærkelig retssag. Den begyndte med, at en mand gik ind i en bank og truede kasseren med pistol til at udlevere penge. Af en eller anden grund gik det hele i fisk for manden, han begyndte at skyde og dræbte to mennesker. Det første indtryk var, at denne handling var begået af en sindsforvirret mand, altså en sammenhæng, der var til at forstå inden for rammerne af en almindelig viden om, hvad der kan ske af ulykkelige hændelser. Men ganske hurtigt begyndte der at komme forhold for dagen, som antydede en sammenhæng af ganske uhørt art."

Cand.psyk. Lone Spanheimer undersøger den berygtede "hypnosesag" fra 1951, hvor politiet i samarbejde med en psykiater konkluderede, at bankrøveren Palle Hardrup var blevet hypnotiseret til at begå et røveri, der kostede to menneskeliv. Det blev en lang og indviklet sag, for er det virkelig muligt at hypnotisere et andet menneske til at begå så voldsom en forbrydelse? Lone Spanheimer analyserer den besynderlige sag om Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen ud fra en eksistentialpsykologisk perspektiv. Den danske forfatter Lone Spanheimer (f. 1940) er cand.psyk. og har arbejdet som psykoterapeut, erhvervsterapeut og forfatter. Hun har talt og skrevet om psykologiske emner i aviser, ugeblade og radio. Hun har blandt andet udgivet bøgerne "Saltvand i mine øjne" og "Sandhedens trange kår".