Søgeresultater: 34

"Livet med et udviklingshæmmet barn" beskriver de særlige vilkår og udfordringer, man har i en familie med et handicappet barn. Bogen dykker ned i de forskellige dele af barnets opvækst fra fødsel over ungdomsliv og til tidlig voksenalder. Hver alder har sine egne udfordringer, hvor der kan være brug for at høre andres erfaringer eller blive udfordret på egen tænkning. Bogen er derfor krydret med citater og udsagn fra forældre, der selv har børn med udviklingshæmning. Deres bidrag gør bogen nuanceret og levende. Bogen giver svar på nogle af de uendeligt mange spørgsmål, der melder sig, og som man ikke kan gå ét sted hen og få svar på. Nogle af disse spørgsmål er eksistentielle og personlige – andre af mere lavpraktisk art. Bogens kapitler veksler fra letforståelig formidling af faglige emner som kromosomer og syndromer, regler og rettigheder og beskrivelse af barnets funktionsniveau til menneskenære emner som tilknytning, sorg, opdragelse, handicapidentitet og familiedynamik. Bogen indeholder desuden praktiske informationer om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler, relevante foreninger, organisationer mv. Bogen kan også bruges som opslagsværk, hvis der er en bestemt problemstilling i livet med dit udviklingshæmmede barn, der kræver særlig opmærksomhed. "Livet med et udviklingshæmmet barn" giver alt i alt et bredt perspektiv på livet med handicap og et samlet billede af, hvordan livet ser ud med udviklingshæmning som en del af hverdagen. Bogen henvender sig især til forældre, bedsteforældre og andre pårørende til børn med udviklingshæmning samt til professionelle, der arbejder med området i kommunalt eller specialpædagogisk regi.

Sved, sjov og gode relationer er grundlaget for bedre trivsel og sundhed hos mennesker med udviklingshandicap. Det er fysioterapeut og master i sundhedspædagogik Pernille Thomsens hovedbudskab i denne bog. En sund og sjov livsstil med fysisk aktivitet kan styrke livskvaliteten og forebygge livsstilsygdomme. Og gode relationer og fællesskaber har en gavnlig virkning på mental sundhed og trivsel. Undersøgelser viser, at mennesker med udviklingshandicap lever kortere end gennemsnitsbefolkningen og savner fællesskaber. Denne bog beskriver ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv, hvordan man gennem fysisk aktivitet og inkluderende aktiviteter kan styrke glæde og selvværd hos mennesker med udviklingshandicap. Bogen henvender sig til forældre til børn, der er har et fysisk eller mentalt udviklingshandicap. Desuden henvender bogen sig til voksne, der arbejder eller er i tæt kontakt med mennesker med udviklingshandicap, herunder handicaphjælpere, pædagoger og ikke mindst børnenes omsorgspersoner på fx bosteder eller ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (STU).

Allerede som 5-årig vidste Pernille Rahbek, at hun måtte klare sig selv, for der ikke var nogen andre til at klare noget for hende. Kan man se, at jeg har grædt? er hendes gribende ærlige fortælling om, hvordan det er at vokse op med en mor, der hellere vil drikke alkohol end være sammen med sine børn - men udadtil har en perfekt facade og et pænt og nydeligt hjem.

En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og gøre en forskel for andre midt i Indiens kaos og fattigdom.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har i 2010 og 2013 udsendt gennemgribende analyser af området anbragte børn og unge.

Den indledende publikation fra 2010 gav først og fremmest en beskrivende gennemgang af feltet. Hvor mange børn, der anbringes, andelen af tvangsanbringelser, varigheden af anbringelser, og hvor ofte børn bliver anbragt, var nogle af de mange temaer, bogen tog op.

I den anden bog fra 2013 blev der analytisk lagt vægt på at udlede årsager til anbringelse samt effekter og konsekvenser af anbringelse. 2013-bogen bevæger sig dermed over i det handlingsanvisende:

Hvad virker – og hvad virker ikke? Hvilke børn har krav på særlig opmærksomhed for at undgå anbringelse uden for hjemmet?

Ambitionen med denne nye bog fra Rockwool Fondens Forskningsenhed er at give en samlet og let tilgængelig fremstilling af resultaterne fra de to bøger, der her suppleres med en helt ny analyse af den sociale arvs betydning for risikoen for anbringelse.

I de seneste 100 år har der vedvarende været en stor folkelig interesse for, at anbragte børn får et godt børneliv. Denne interesse er så yderligere blevet underbygget ved, at samfundet investerer meget store ressourcer i anbringelse af børn samt forebyggelse af anbringelse.

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem projektets centralt placerede forsker, seniorforsker og projektchef Signe Hald Andersen, og formidlingschef i Rockwool Fonden, Bent Jensen.

HAR MAN RET TIL EN FAR? I de sidste 30 år har danske politikerne og forskellige interesseorganisationer diskuteret hvordan reglerne skal være for samvær mellem børn og forældre efter skilsmisse. De nugældende regler gør desværre børnekidnapning muligt, og - i praksis - fuldt legalt. I denne bog, som udkom første gang i 1994, ser vi på situationen, som den så ud på denne tid og som den - i store træk - stadig ser ud i dag. Der fortælles om et antal cases, som forfatteren har mødt i sin tid som rådgiver i Foreningen Far. Læs denne bog og tænk dig grundigt om før du får børn!

Unges deling af intime billeder og film fylder meget både i medierne og i det forebyggende arbejde. Og nye ord og begreber har set dagens lys: Sexting. Digital sexmobning. Hævnporno. Shaming. Porno uden samtykke. Hvad betyder de? Og hvilken adfærd dækker de over? Det belyser antologiens syv bidragydere fra hver deres vinkel. Der er fokus på de unge, der mod deres vilje får delt private billeder og film. Der er beskrivelser af, hvordan delingen er sat i system, og hvor udbredt udveksling af intime billeder er blandt unge i almindelighed. Endelig er der masser af input og ideer til det forebyggende arbejde med dette både meget aktuelle og væsentlige tema.

Da den kendte pædofil, Terry Price, kom ind i Della Wrights liv, var hun seks år. Han flyttede ind i hendes hjem og begyndte at groome og misbruge hende seksuelt de næste fem år. Selv synet af en lille pige, der mødte op til hans prøveløsladelses-møder, var ikke nok til at få myndighederne til at handle. Efter et helt liv med voldelige forhold og psykiske problemer, lykkedes det endelig Della at få sin krænker bag tremmer i 22 år – et helt årti efter hun havde opsøgt politiet. “Jeg var det uønskede barn, den lille pige, der var i vejen. Jeg svor, at jeg ville sørge for, at min krænker endte bag tremmer, og jeg ville kæmpe til sidste åndedræt mod den livstidsdom, han havde påført mig. Dette var min tid.” - Della Wright.

"Ofte – og noget sensationspræget behandler medierne tilfælde, hvor børn er blevet anbragt uden for eget hjem. Deres forældre har enten svigtet dem groft i omsorg eller direkte mishandlet eller seksuelt krænket dem.

Men når medierne behandler disse begivenheder, får man som oftest det indtryk, at der altid har været tale om psykologers eller socialrådgiveres fejldispositioner. De har – hedder det – handlet mod bedre vidende og på formynderisk vis blandet sig i almindelige familiers indre anliggender."

Børnepsykolog John Aasted Halses bog fra 2001 forsøger at nuancere debatten om omsorgssvigt og anbringelse af børn uden for hjemmet. Bogen belyser det følsomme emne nøjsomt og grundigt og giver endvidere vigtige råd til, hvordan man på bedst måde griber ind, hvis man bliver vidne til omsorgssvigt. John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

I 1992 blev hele Danmark rystet over det grusomme drab på den kun 12-årige Susan Hansen i Fredericia. På trods af den enorme mediebevågenhed og grundigt og utrætteligt politiarbejde blev sagen aldrig opklaret.

20 år senere giver journalisten Mikkel Milsgaard sig til at grave i sagen for at komme nærmere et svar på, hvem der stod bag den rystende forbrydelse. Undervejs taler han blandt andet med ofrets pårørende og de oprindelige efterforskere, han trækker tråde til lignende forbrydelser og sammensætter en psykologisk profil af gerningsmanden. Mikkel Milsgaard er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har blandt andet skrevet for Nyhedsavisen og Ude og Hjemme. Mikkel Milsgaard står blandt andet bag bøger om autentiske krimisager og en række børnebøger.

Bogen bag TV-dokumentaren: Importeret til misbrug. I 1995 stiger tre børn og en mor forvirrede ud af en flyvemaskine i Københavns Lufthavn. Laura Helena er den yngste og klamrer sig til sin mor. De er rejst hele vejen fra slummen i Brasilien, fordi moren skal giftes med en dansk mand. Et forhold, der får livslange konsekvenser for børnene. Kommunebarn er en selvbiografi om massivt svigt. Om at lande i en anden kultur, om overgreb, anbringelse og oprejsning.

»Vi krammer farvel. Jeg har svært ved at slippe min mor og min storesøster. Det er vanskeligt at balancere ned ad de store glatte stentrappetrin, selv om jeg bliver holdt i hånden af en fremmed mand, der skal ro os ud til M/S Disko, og det er nervepirrende at træde ned i den lille robåd, der vipper meget, da jeg stiger ombord. Jeg bliver sat på toften ved siden af Agnethe. Vores små numser kan lige være der. Vi er meget stille og alvorlige, vores mødre står helt fremme ved gelænderet, og jeg kigger intenst op på min mor og tænker på, hvorfor hun lader mig rejse.« Helene er 7 år, da hun sammen med 21 andre grønlandske børn bliver sendt til Danmark i 1951 for at lære dansk. Halvandet år senere vender hun hjem til Godthåb, kun for at opdage, at hun slet ikke skal bo hos sin familie, men på et helt nyt børnehjem, opført af Dansk Røde Kors. Hun har glemt sit modersmål og bliver sammen med sine skæbnesøskende opdraget efter tidens danske normer, samvittighedsfuldt effektueret af Benze, børnehjemmets forstanderinde. Målet er at gøre de grønlandske børn til mønsterborgere og forbilleder for deres landsmænd. Men børnene bliver fremmede i deres eget land. I bogen I den bedste mening har Tine Bryld berettet om dette sociale eksperiment – og senest har spillefilmen Eksperimentet hentet stof i den autentiske historie. Helene Thiesen har været en central kilde i begge tilfælde. Nu får vi hendes egen knivskarpt erindrede beretning om sin barndom – fra faderens død, til der pludselig står en fremmed mand i hjemmet og overtaler hendes mor til at sende hende til Danmark. Fra tilbagekomsten til Grønland og livet på børnehjemmet, til hun kommer på efterskole i 1960 som 16-årig. Som filminstruktør Louise N.D. Friedberg skriver, er man i et NU med den lille Helene, der oplever alt for første gang.