Søgeresultater: 36

Vil du være politibetjent? fortæller om, hvad en politibetjent skal bruge for at passe sit arbejde. Bag i bogen er der spørgsmål, der lægger op til samtale. Der er også et afsnit der fortæller mere om arbejdet som politibetjent. Vil du være politibetjent? er tilrettelagt til de første læseaktiviteter fra ca. 5 år. 60 ord, lettal 9.

Må en politi-hest stikke af? Hvem kan den stole på? Og må du klappe en politi-hest? Det får du svar på her i bogen. Du får også svar på, hvad en politi-hest spiser, og hvorfor den skal være stærk. Og du finder ud af, om en politi-hest er bange for noget.

Vicekriminalinspektør Niels Kjøller, der var en af Danmarks dygtigste efterforskere, beskriver i sine erindringer et liv i politiets tjeneste, omgivet af svindlere, røvere, voldsmænd og mordere. Niels Kjøller fortæller også åbenhjertigt om den sag, der i 1973 fik ham selv og en kollega suspenderet fra tjenesten i ni måneder. Han var en mand, der turde sige sin mening, og det gør han også i denne bog, når han beskriver, hvordan politiets arbejde har været gennem fire årtier, og hvordan kriminaliteten i samme periode har forandret sig drastisk.

Politiet fortæller igen og igen, at korpset har brug for flere ressourcer selvom kriminalitetsraten falder. Men måske har politiet brug for flere penge. For som der bliver sparet mere og mere i social- og sundhedssektoren, får politiet en ny rolle som socialrådgiver og psykolog for samfundets udsatte. Spørgsmålet er, om det er en udvikling, vi ønsker? Det moderne politikorps er det hele og lidt til. Politikorpset er socialarbejdere med våben. Revolvermænd i socialt arbejde. De skal sørge for fred og bekæmpe forbrydere. De skal være blinde håndhævere af loven og arbejde efter eget skøn. De skal tage sig af samfundets skraldespand, levere et socialt tilflugtssted efter almindelig lukketid – og være vagthunde for industri- og finansverdenen. Det betyder, at betjenten befinder sig i en udefineret og umulig rolle i et ængsteligt samfund, præget af hurtige lovændringer, og flere bevillinger og magtbeføjelser til korpset. Samtidig bliver der i stigende grad stillet krav til korpset om effektivitet og resultater. Faren er, at effektiviteten bliver det primære mål, for så bliver retsstaten langsomt, men sikkert til en politistat. Bogen analyserer og diskuterer politiets paradoksale og prekære rolle som både statens og borgernes beskytter, og det centrale omdrejningspunkt er det nye trendord 'tryghed', der siden 2004 har indfundet sig i politiloven.

Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet. Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.

I majestætens hemmelige tjeneste er tidligere kongelig livvagt Jesper Lundorfs gribende beretning om sine ti år i baglokalerne på de kongelige slotte som en af kronprins Frederiks mest betroede medarbejdere.

I bogen fortæller han om sin uddannelse hos politiet og optræning til livvagt hos PET. Om tiden som trofast følgesvend for de kongelige. Samt ikke mindst om udfordringerne ved at følge Kronprins Frederiks som en skygge, der aldrig har fri. Bogen, der går tæt på og fortæller, hvordan den danske sikkerhedstjeneste PET opererer bag kulisserne, tegner også et nyt og levende portræt af den danske tronarving som et viljestærkt og ukueligt menneske og en særdeles kompetent og professionel kronprins.

Forfatteren er tidligere mangeårig kampinstruktør med speciale i uddannelse af livvagter og arbejder i dag som højtbetalt sikkerhedsrådgiver for og i det private erhvervsliv. Desuden er han en efterspurgt foredragsholder.

Bogen fører læseren rundt på Politigården og giver i ord og spektakulære billeder både et indblik i Gårdens dramatiske historie og i den hverdag, der udspiller sig bag det strenge nyklassicistiske ydre. Fra kælderen med arkiver fuld af tyvekoster, over en indendørs skydebane og beredskabsafdeling, til dommervagten, drabssektionen og kommandocentralen, hvorfra al politi og patruljevogne i København styres.

Gården er en levende arbejdsplads for omkring 700 mennesker og et sted, hvor nogle af Nordens største kriminalgåder er løst i tidens løb. Der er desuden interviews med daværende topfolk, bl.a. chefpolitiinspektør Per Larsen, politidirektør Hanne Bech Hansen og drabschef Ove Dahl. Bogen udkom oprindeligt i 2008.

Volmer Nissen blev cand.jur. i 1941 kun 22 år gammel og ansat hos Københavns Politi, hvor modstandsbevægelsen bad ham undersøge, om folk var stikkere eller ej. I givet fald blev de likvideret. Ydermere deltog Volmer Nissen i våbennedkastninger i Gribskov og våbentransporter. Meget tyder på, at hans rolle i modstandskampen er langt større end tidligere antaget.

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemærkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der nærmest lød panisk: "Skyd, skyd, skyd!""

Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemængde. En fredelig demonstration mod EU på Nørrebro udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter, og i nattens turmult blev 113 skud affyret af en politistyrke, der ikke var forberedt på den eskalerende situation. Det blev startskuddet til en af de mest omdiskuterede retssager i det politiske Danmark. Daværende kriminalassistent Carsten Ørum var en af betjentene på arbejde den skæbnesvangre aften. I "Bag skjoldet" skildrer han natten, hvor alle mistede kontrollen, tiden efter, hvor ledelsen svigtede, og det politiske efterspil, hvor ingen var vindere.

Carsten Ørum (f. 1964). Tidligere kriminalassistent i København. Forlod København i 1994 og blev ansat som kriminalassistent på Fyn. Blev forfremmet til vicepolitikommisær i Billund i 2008.

Den 1. og 3. marts 1998 sendte TV2 to dokumentarprogrammer om Politiets Efterretningstjeneste. Programmerne afslørede, at PET havde infiltreret lovlige politiske organisationer og aflyttet offentlige debatmøder. For første gang i danmarkshistorien fortalte tidligere agenter og meddelere om deres arbejde for PET.

I denne bog beskriver de to journalister bag TV2-programmerne hele sagen om PET.

Gennem en række "dagbogsnotater" giver forfatterne læserne en enestående mulighed for at få indblik i alle de frustrationer, al den usikkerhed, tvivl og glæde, tilrettelæggerne af tv-dokumentarprogrammer oplever undervejs i produktionen. Læseren er med, når journalisterne planlægger skjulte optagelser med PET-folk, og når de er ude at banke på hos tidligere agenter.

Søren Steen Jespersen og Miki Mistrati blev nomineret til både Cavlingprisen og en TV-Oscar for de to programmer.

Søren Steen Jespersen (f. 1962) er en dansk instruktør, forfatter, producer og grundlægger af LARM FILM. Miki Mistrati (f. 1968) er en dansk journalist og forfatter, som har været nyhedschef og ledende redaktør for Ekstra Bladet.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads. Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje. Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street. Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste. Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje. PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.

Han var en helt almindelig politimand i otte år. I en regn af brosten på Christiania. På jagt efter indbrudstyve. I håndgemæng med voldelige ægtemænd, jaloux kærester og nøgne, selvmordstruede psykiatriske patienter. I hælene på spritbilister, tunede knallerter og cyklister uden lys. Han har dirigeret trafikken til kongeligt bryllup, eskorteret ambulancer med fødende kvinder og fjernet børn, som levede i deres eget skidt. Sine sidste fire år i politiet tilbragte han som ”observatør” og levede det meste af sit arbejdsliv i en blå Mazda stationcar, forklædt som brolægger, motionist eller hundelufter, så tæt som muligt på narkobagmænd, drabsmænd og rockere. I dag er Kristian Bech kendt fra tv. Han har afleveret skiltet tilbage, men kaldet er det samme, når han går på jagt efter kriminelle som ankermand på Kanal 5’s “Eftersøgt” om opsporingen af verdens mest eftersøgte personer. I et lettilgængeligt sprog for enhver, der er interesseret i politiliv og det kriminelle hverdags-Danmark, fortæller Kristian Bech om sine 12 år i dansk politi, og om hvordan mødet med velfærdssamfundets skyggeside har påvirket ham.