Søgeresultater: 35

"Livet med et udviklingshæmmet barn" beskriver de særlige vilkår og udfordringer, man har i en familie med et handicappet barn. Bogen dykker ned i de forskellige dele af barnets opvækst fra fødsel over ungdomsliv og til tidlig voksenalder. Hver alder har sine egne udfordringer, hvor der kan være brug for at høre andres erfaringer eller blive udfordret på egen tænkning. Bogen er derfor krydret med citater og udsagn fra forældre, der selv har børn med udviklingshæmning. Deres bidrag gør bogen nuanceret og levende. Bogen giver svar på nogle af de uendeligt mange spørgsmål, der melder sig, og som man ikke kan gå ét sted hen og få svar på. Nogle af disse spørgsmål er eksistentielle og personlige – andre af mere lavpraktisk art. Bogens kapitler veksler fra letforståelig formidling af faglige emner som kromosomer og syndromer, regler og rettigheder og beskrivelse af barnets funktionsniveau til menneskenære emner som tilknytning, sorg, opdragelse, handicapidentitet og familiedynamik. Bogen indeholder desuden praktiske informationer om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, hjælpemidler, relevante foreninger, organisationer mv. Bogen kan også bruges som opslagsværk, hvis der er en bestemt problemstilling i livet med dit udviklingshæmmede barn, der kræver særlig opmærksomhed. "Livet med et udviklingshæmmet barn" giver alt i alt et bredt perspektiv på livet med handicap og et samlet billede af, hvordan livet ser ud med udviklingshæmning som en del af hverdagen. Bogen henvender sig især til forældre, bedsteforældre og andre pårørende til børn med udviklingshæmning samt til professionelle, der arbejder med området i kommunalt eller specialpædagogisk regi.

Sved, sjov og gode relationer er grundlaget for bedre trivsel og sundhed hos mennesker med udviklingshandicap. Det er fysioterapeut og master i sundhedspædagogik Pernille Thomsens hovedbudskab i denne bog. En sund og sjov livsstil med fysisk aktivitet kan styrke livskvaliteten og forebygge livsstilsygdomme. Og gode relationer og fællesskaber har en gavnlig virkning på mental sundhed og trivsel. Undersøgelser viser, at mennesker med udviklingshandicap lever kortere end gennemsnitsbefolkningen og savner fællesskaber. Denne bog beskriver ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv, hvordan man gennem fysisk aktivitet og inkluderende aktiviteter kan styrke glæde og selvværd hos mennesker med udviklingshandicap. Bogen henvender sig til forældre til børn, der er har et fysisk eller mentalt udviklingshandicap. Desuden henvender bogen sig til voksne, der arbejder eller er i tæt kontakt med mennesker med udviklingshandicap, herunder handicaphjælpere, pædagoger og ikke mindst børnenes omsorgspersoner på fx bosteder eller ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (STU).

Allerede som 5-årig vidste Pernille Rahbek, at hun måtte klare sig selv, for der ikke var nogen andre til at klare noget for hende. Kan man se, at jeg har grædt? er hendes gribende ærlige fortælling om, hvordan det er at vokse op med en mor, der hellere vil drikke alkohol end være sammen med sine børn - men udadtil har en perfekt facade og et pænt og nydeligt hjem.

En ærlig og inspirerende historie om at turde se sig selv i øjnene, sprænge de trygge rammer og gøre en forskel for andre midt i Indiens kaos og fattigdom.

Det er en almindelig antagelse, at vold er tiltagende i det moderne samfund. Nogen har afsky, andre fascineres. Er vold indlejret i den menneskelige natur? Eller er vold fremelsket af sociale forhold? Bogen belyser fænomenet vold samfundsmæssigt, mediemæssigt og psykologisk.

Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af.
Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig "ulækre" eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.
Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid.
At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.

Julie går i 6. klasse, og da de skal have emneuge, beslutter hun sig for at lave en opgave om sin storebror, Kim. Kim er mongol, og det er ikke altid lige nemt for ham at blive accepteret og forstået af omverdenen. I løbet af ugen går det til gengæld op for Julie, at de faktisk har mere til fælles, end hun havde regnet med. Den danske forfatter Kirsten Mejlhede Krog (f. 1925) er uddannet sygeplejerske med speciale i børnepsykiatri. Kirsten Mejlhede Krog har skrevet en lang række børne- og ungdomsbøger, hvoraf mange sætter fokus på børn, der på den ene eller den anden måde har det svært. På den måde hjælper Kirsten Melhede Krogs bøger med at bryde tabuer om for eksempel spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede børn, mobning og psykiske lidelser hos børn.

"Det drejer sig om tillid" er en samling af artikler og andre tekster skrevet af børnelægen Svend Heinild i perioden 1958-1988. Teksterne giver en indsigt i Heinilds syn på børneopdragelse og behandling af børnesygdomme, hvoraf en væsentlig del af artiklerne beskriver hans indstilling til sammenhængen mellem sygdom og sociale forhold. Bogen rummer en række eksempler fra virkelighedens verden på sygdom hos socialt udsatte børn.

Artiklerne i bogen er udvalgt og redigeret af den danske forfatter Hugo Hørlych Karlsen (f. 1948). Svend Heinild (1907 - 1994) var en dansk overlæge og forfatter. Han var ansat som børnelæge på Rigshospitalet i en lang årrække og begyndte i denne periode at beskæftige sig med de sociale aspekter ved børnesygdomme. Han var en stor fortaler for, at staten og samfundet skulle spille en rolle i aflastningen af børn og deres forældre, hvis de blev ramt af personlige eller sociale udfordringer. Hans modstand mod afstraffelse af børn og hans indstilling til sygdomme som et socialt og politisk problem gjorde ham til en både populær og kontroversiel figur. Han var medlem af adskillige foreninger, herunder Danske Børnelægers Organisation og Østerbros Boligaktion. Svend Heinild blev tildelt PH-prisen i 1968 og LO’s kulturpris i 1981.

"Ofte – og noget sensationspræget behandler medierne tilfælde, hvor børn er blevet anbragt uden for eget hjem. Deres forældre har enten svigtet dem groft i omsorg eller direkte mishandlet eller seksuelt krænket dem.

Men når medierne behandler disse begivenheder, får man som oftest det indtryk, at der altid har været tale om psykologers eller socialrådgiveres fejldispositioner. De har – hedder det – handlet mod bedre vidende og på formynderisk vis blandet sig i almindelige familiers indre anliggender."

Børnepsykolog John Aasted Halses bog fra 2001 forsøger at nuancere debatten om omsorgssvigt og anbringelse af børn uden for hjemmet. Bogen belyser det følsomme emne nøjsomt og grundigt og giver endvidere vigtige råd til, hvordan man på bedst måde griber ind, hvis man bliver vidne til omsorgssvigt. John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

I 1992 blev hele Danmark rystet over det grusomme drab på den kun 12-årige Susan Hansen i Fredericia. På trods af den enorme mediebevågenhed og grundigt og utrætteligt politiarbejde blev sagen aldrig opklaret.

20 år senere giver journalisten Mikkel Milsgaard sig til at grave i sagen for at komme nærmere et svar på, hvem der stod bag den rystende forbrydelse. Undervejs taler han blandt andet med ofrets pårørende og de oprindelige efterforskere, han trækker tråde til lignende forbrydelser og sammensætter en psykologisk profil af gerningsmanden. Mikkel Milsgaard er en dansk journalist og forfatter. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og har blandt andet skrevet for Nyhedsavisen og Ude og Hjemme. Mikkel Milsgaard står blandt andet bag bøger om autentiske krimisager og en række børnebøger.

Bogen bag TV-dokumentaren: Importeret til misbrug. I 1995 stiger tre børn og en mor forvirrede ud af en flyvemaskine i Københavns Lufthavn. Laura Helena er den yngste og klamrer sig til sin mor. De er rejst hele vejen fra slummen i Brasilien, fordi moren skal giftes med en dansk mand. Et forhold, der får livslange konsekvenser for børnene. Kommunebarn er en selvbiografi om massivt svigt. Om at lande i en anden kultur, om overgreb, anbringelse og oprejsning.

»Vi krammer farvel. Jeg har svært ved at slippe min mor og min storesøster. Det er vanskeligt at balancere ned ad de store glatte stentrappetrin, selv om jeg bliver holdt i hånden af en fremmed mand, der skal ro os ud til M/S Disko, og det er nervepirrende at træde ned i den lille robåd, der vipper meget, da jeg stiger ombord. Jeg bliver sat på toften ved siden af Agnethe. Vores små numser kan lige være der. Vi er meget stille og alvorlige, vores mødre står helt fremme ved gelænderet, og jeg kigger intenst op på min mor og tænker på, hvorfor hun lader mig rejse.« Helene er 7 år, da hun sammen med 21 andre grønlandske børn bliver sendt til Danmark i 1951 for at lære dansk. Halvandet år senere vender hun hjem til Godthåb, kun for at opdage, at hun slet ikke skal bo hos sin familie, men på et helt nyt børnehjem, opført af Dansk Røde Kors. Hun har glemt sit modersmål og bliver sammen med sine skæbnesøskende opdraget efter tidens danske normer, samvittighedsfuldt effektueret af Benze, børnehjemmets forstanderinde. Målet er at gøre de grønlandske børn til mønsterborgere og forbilleder for deres landsmænd. Men børnene bliver fremmede i deres eget land. I bogen I den bedste mening har Tine Bryld berettet om dette sociale eksperiment – og senest har spillefilmen Eksperimentet hentet stof i den autentiske historie. Helene Thiesen har været en central kilde i begge tilfælde. Nu får vi hendes egen knivskarpt erindrede beretning om sin barndom – fra faderens død, til der pludselig står en fremmed mand i hjemmet og overtaler hendes mor til at sende hende til Danmark. Fra tilbagekomsten til Grønland og livet på børnehjemmet, til hun kommer på efterskole i 1960 som 16-årig. Som filminstruktør Louise N.D. Friedberg skriver, er man i et NU med den lille Helene, der oplever alt for første gang.