Søgeresultater: 119

Første bind af to, der bog dækker ubådsvæsenets 95-årige historie fra den første ubåd, Dykkeren, til den sidste, Kronborg, der fik blot tre år i søværnets tjeneste. Ubådenes tekniske udvikling beskrives indgående, og deres skiftende roller i forsvaret af Danmark forklares i historisk perspektiv.

Hvordan man kan genkende en spion? Svaret er, at det kan man ikke. For spioner må ikke blive opdaget. Her i bogen kan du lære om spioner. Lix: 25 Bogen tilhører serien Fakta 3. Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

Folkestyrets fæstning, foræret af Frederik 7. i faderlig forståelse, fred og fordragelighed. Sådan hylder vi Grundloven, og vi taler om frisind, danskhed og demokrati. Men faktisk fandt Grundloven fra 1849 sin form midt i europæisk borgerkrig og revolution, hvor de gamle monarkier faldt på stribe. Folkelig blev Grundloven kun gennem politisk import fra det store udland. Et rent dansk produkt ville ikke have været nær så demokratisk. Og selv om demokrat og demokrati hurtigt blev modeord herhjemme, var det nye folkestyre mest for de få. Var man fruentimmer eller folkehold, fremmed eller fallent, fattig eller forbryder – eller bare et fjols – kunne man stadig godt glemme alt om politisk indflydelse.

Biografi om søofficeren Jørgen F. Bork, der gjorde tjeneste i den danske flåde fra 1945-1990.

Renæssancen associerer vi med prægtig kunst, arkitektur og grundlæggelsen af moderne videnskab. Perioden fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet var således rig på ånd – men også på bestialitet i form af hekseprocesser, der sendte i tusindvis af kvinder på bålet i Europa. Overraskende nok var det ikke gammel folkelig overtro, som drev disse udrensninger, men tværtimod den moderne videnskab, der var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi. Forfatterens skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke.

Waffen-SS udviklede sig i løbet af Det Tredje Riges historie fra en beskeden livgarde for Hitler til at være en multietnisk og transnational massehær, som over en million mand passerede igennem. Et af de mest forbløffende paradokser i moderne militærhistorie. Flertallet af soldaterne kom fra Tyskland, men styrkerne talte mænd fra hele Europa; syd og øst, såvel som nord og vest. Soldaterne i Waffen-SS blev indsat på stort set alle europæiske fronter og i alle former for krig og ugerninger. De deltog i Holocaust, blev indsat i partisanbekæmpelse på Balkan, kæmpede mod de allierede hære i Italien, gjorde tjeneste på Vestfronten og mødte Den Røde Hær på Østfronten fra Nordkap til Kaukausus. Historikerne Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith har skrevet den hidtil mest omfattende samlede historie om Waffen-SS

Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Sagen om Peter Brixtofte og Farum er en historie om storhed og fald. Om dyre rødvine og prægtige visioner. Men det er også en historie om alle mod én. Brixtoftes forsvarsadvokat, René Offersen, fortæller historien om manden, der var borgmester, folketingsmedlem og minister, og som senere blev tiltalt og dømt for groft mandatsvig.

Han er en af Danmarks mest gådefulde kriminelle. Han er blevet kaldt Danmarks farligste fange. Og nu har han afsonet en længere straf end nogen anden i nyere dansk retshistorie. Naum Conevski har trods overvældende beviser i 37 år nægtet at stå bag det brutale dobbeltmord på Femøren, som i 1985 kostede ham den hårdest mulige straf: Fængsel på livstid. Nu fortæller Conevski for første gang sin historie til Anders Lomholt fra TV 2’s kriminalmagasin, Station 2. Lomholt har fået adgang til hidtil ukendte kilder og mørklagte akter, der fortæller nye sider af den brutale kriminalsag. En sag, der trækker spor helt frem til i dag, hvor myndighederne stadig strides om, hvorvidt Conevski er en syg mand, der skal have hjælp, eller en udspekuleret forbryder, som stadig er for farlig til friheden.

Skibet Bounty sejlede fra England i 1787 med kurs mod Tahiti. Det blev en lang og hård rejse, men Bounty nåede sin destination uden al for mange komplikationer. På hjemrejsen skete der imidlertid noget, der i mange år har forundret historikerne. En del af besætningen begik mytteri mod skibets kaptajn William Bligh og satte ham og 18 besætningsmedlemmer i en åben båd og overlod dem til det åbne hav. På mirakuløs vis lykkedes det dem at redde sig i land efter næsten 6000 kilometers sejlads.



Hans Gregersen har besøgt mange af de områder, som knytter sig til Bountys historie. I "Mytteriet på Bounty" forsøger han at løse gåden om, hvad der egentlig førte til mytteriet. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Lars Møller giver i "Specialoperationer" et indblik i, hvad specialstyrkerne lavede under den kolde krig, og hvad de laver i dag. Styrkens udvikling og filosofi gennemgås, inden der tages hul på nogle fantastiske historier.

Bogen giver desuden et indblik i de italienske specialstyrker, der skabte inspirationen til dannelsen af Navy Seals og frømandskorpset, helt tilbage under anden verdenskrig.

"Specialoperationer" er en bog om frøerne og jægerne, der gør det umulige muligt, og som har leveret afgørende indsatser inden for den nyere historie. Oberst Lars Møller har desuden skrevet "Operation Bøllebank" og "Snigskytter". Lars R. Møller er tidligere oberst i Forsvarskommandoen. Han har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser i Forsvaret heriblandt "Det danske Pearl Harbor" (2008), "Vi slår ihjel og lever med det" (2010) og "Operation Bøllebank" (2011).