Søgeresultater: 13

“Mark var utrolig glad for mit besøg, men troede ikke rigtig, at jeg var bevidst om, hvor farligt det var at køre ud til Armadillo, fordi vejen derud er plastret til med vejsidebomber.“ 57-årige Ruth Brik Christensen oplever krigen på nært hold i Camp Einherjer i Irak, og hun ser, hvordan de danske soldater kæmper ved frontlinjen på den primitive base Armadillo i Afghanistan. Ruth i krig er historien om en kvinde, der – efter hun mister sin mand, Samuel – beslutter sig for at gøre livet lidt bedre og sjovere for andre men- nesker – og det kommer især de danske soldater til at nyde godt af. Som udsendt er Ruth Brik Christensens vigtigste mission at give soldaterne et fristed fra krigen på Kuffen, som soldaterhjemmet bliver kaldt. Med bogen giver Ruth et sjældent og underfundigt indblik i, hvordan hverdagen udfolder sig for soldaterne i de danske lejre. Som ven og reservemor er Ruth det menneske, soldaterne betror sig til, når de er langt fra kæreste, venner og familie. Det er ikke uden udfordringer at være ’Kufmutter’, for hvordan skaffer man ingredienser til en kage midt i ørkenen? Og hvordan skaber man hygge, når bomberne flyver om ørerne på én, og hærens regler spænder ben? Ruth Brik Christensen vandt titlen Året Helt 2009 for sin indsats for de danske soldater.

157 unge soldater fra Livgarden var i 2010-11 indsat som forreste enhed dybt inde i Afghanistan, i den heftigste, mest blodige fase af krigen mod Taleban. De var drengene fra Charlie-kompagniet, hurtigt kendt på slagmarken som Crazy Coy. Et broderskab af dristige danske krigere, der gennem seks måneders guerillakrig udmanøvrerede fjenden i et frodigt bælte i Helmand-provinsen. Og løste en næsten umulig mission. I denne bog fortæller kompagnichef Eskil Berger historien om Charlie – og om sig selv. Det er en ukrukket, ærlig historie om en ung, kantet halvindvandrer fra betonghettoen Værebroparken, der fik en chance i Forsvaret og fandt sin livsbane. Om en kompromisløs, knalddygtig soldat, der blev fører i Livgarden. Om ansvaret, loyaliteten og korpsånden i spidsen for et kompagni i krig. Og om den såkaldte Dummebødesag, der bragte Eskil Berger hjem fra Afghanistan i vanære – indtil han blev renset for anklagerne om pligtforsømmelse og i stedet dekoreret med Anders Lassen-legatet.

Modtageren af Nobels Fredspris 2018, Nadia Murad, fortæller i sin intense biografi om at blive holdt fanget som sexslave hos IS, om flugten – og om at bruge sine oplevelser til at blive et talerør for verdens flygtninge og undertrykte.
Nadia Murad voksede op i den lille landsby Kocho i det nordlige Irak, hvor størstedelen af verdens cirka 700.000 yazidier bor. Et religiøst mindretal, der af IS betragtes som vantro.
Indtil august 2014 lignede hendes liv de fleste andre 21-åriges, men det endte brat, da Islamisk Stat erobrede Kocho og indledte det, som FN siden har kaldt et folkedrab mod yazidierne i Irak. IS dræbte et stort antal af landsbyens yazidier – deriblandt seks af Nadias brødre og hendes mor.
Selv blev Nadia taget til fange og transporteret til Mosul, hvor hun sammen med tusinder af andre yazidi-kvinder blev tvunget til at være sexslave for IS. Nadia blev gentagne gange voldtaget og tortureret, før det efter flere ugers fangenskab lykkedes hende at flygte. 
Nadia Murad er siden blevet et talerør for verdens flygtninge, mod menneskehandlen og sexslaveri og har sat IS’ brutalitet over for yazidierne på dagsordenen. En kamp, der har indbragt hende Nobels Fredspris – og en plads på talerstolen i FN. 
Den sidste pige er hendes personlige beretning om en krig og en brutalitet, der ændrede hendes liv og rev hendes familie fra hinanden. Den er et kærlighedsbrev til et krigsramt land – og et vidnesbyrd om, at det gode i mennesket vil overleve på trods.
Bogens forord er skrevet af Amal Clooney, der er menneskerettighedsadvokat og er gået med Nadia Murad ind i kampen mod IS.

En stærk øjenvidneberetning om, hvordan en hverdag som kampsoldat i krig i Irak og Afghanistan føles og opleves. Om hvad der foregår i krig – og i soldaternes liv. Nogle kalder kamp med livet som indsats brutalt, grænseoverskridende og umenneskeligt. Kampsoldaterne kalder det tirsdag.

”Der findes to typer soldater: Dem der har været der, og dem der ikke har”

Oversergent Jakob Birger Hansen har trods sine bare 32 år prøvet mere end de fleste. I SOLDAT FOR DANMARK fortæller han den fascinerende historie, som begyndte i hjemmet på Odense Kaserne, hvor faderen var seniorsergent ved Fynske Livregiment. Som 18-årig meldte Jakob sig til forsvaret, og siden den dag har livet som soldat været mere en livsstil end et arbejde.

Op gennem 90'erne var han udsendt i international tjeneste fem gange, inden "JB" i 2001 søgte den ultimative udfordring - fik orlov fra forsvaret og meldte sig til Fremmedlegionen i Sydfrankrig. Her nød han udfordringerne, strabadserne og den militære træning og vandt hurtigt respekt om sin person. Men han fandt også ud af, at han ikke kunne leve i fem år uden frihed og ret til at tage selvstændigt initiativ. Efter syv måneders tjeneste valgte han derfor at flygte med en kammerat i nattens mulm og mørke fra faldskærmstroppernes bastion på Korsika.

Siden har han tjent det danske forsvar i Kosovo og været et år med den danske bataljon i Irak. Blandt officerer, befalingsmænd og konstabler er Jakob Birger Hansen både afholdt og vellidt. Han kan virke barsk, men bag den rå facade gemmer sig en rar, venlig og følsom mand, som tænker meget over livet og de valg, han træffer som soldat for Danmark.

Bogen er fortalt med hjælp fra journalist og tidligere presseofficer i Irak, Peter Ernstved Rasmussen.

I "Dræbt i krig" tegner Johan Kirkmand et portræt af sin søn, premierløjtnant Bjarke Olsen Kirkmand, der blev dræbt af en vejsidebombe ved al-Hartha i Irak i 2005. Han fortæller, hvordan det føltes at få den tragiske nyhed overbragt af militæret, og hvordan man som forælder forsøger at takle alle de følelser, der følger med. Samtidig retter bogen en kritik af Danmarks deltagelse i Irakkrigen uden klart FN-mandat.

Johan Kirkmand er tidligere højskolelærer og –forstander. Da hans yngste søn af fem børn blev dræbt i Irakkrigen, tog han initiativ til at gå aktivt og offentligt imod Danmarks deltagelse i krigen og den følgende militære indsats i landet.

Ghaliya er 27 år, da Islamisk Stat lukker sig om byen i det nordlige Irak, hvor hun bor. De militante islamister er særligt ude efter den religiøse gruppe, Ghaliya tilhører: ezidierne. Men det lokale militær trækker sig uden at advare befolkningen, som nu er overladt til sig selv. Ghaliya har det meste af sit liv haft ansvar for sine fire yngre søskende, men Ghaliya og søsteren Markaz mister kontakten til deres tre brødre under en kaotisk flugt. Islamisk Stat skiller mændene fra kvinderne, når de tager fanger. Ezidi-mændene likvideres, mens kvinder og børn udsættes for påtvungen konversion, religiøs indoktrinering, voldtægter og slaveri. Ghaliya og hendes søster tilbringer 285 dage i fangenskab hos flere forskellige IS-krigere, inden det lykkes dem at stikke af.

SLAVE I ISLAMISK STAT er historien om en familie og et folk, der spredes for alle vinde under pres fra en af vor tids mest formørkede ideologier.

Et historisk drama har udspillet sig i kulisserne i de seneste ti år, hvor Danmark er blevet en af USA’s nærmeste allierede.

Thomas Rathsack er en af Danmarks højest dekorerede soldater. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan modtog han sammen med sin enhed fra Jægerkorpset en af de fineste militære udmærkelser, Presidential Unit Citation, som tildeles soldater, der har udvist helt usædvanligt heltemod ansigt til ansigt med fjendtlige tropper. Det skete i al ubemærkethed. Jægerkorpset fortæller ikke vidt og bredt om sine operationer. Thomas Rathsack er i dag ex-jæger, og i denne bog fortæller han om sine år i Jægerkorpset. En tid, der har bragt ham i nærkontakt med det seneste årtis store internationale konflikter. En bog om og med en soldat, som i modsætning til en række kendte jægersoldater faktisk har været i skudlinjen.

I denne erindringsbog lægger Chelsea Manning sin historie frem - om en svær barndom, om bevæggrundene for at sende hemmeligstemplede militærdokumenter til WikiLeaks og om kampen for at forsvare sine rettigheder som transkvinde. Mannings erindringer er en uomgængelig fortælling om vores digitale tidsalder fra en af tidens vigtigste aktivister.

24 år gammel lander MICHAEL SOUSSAN sit drømmejob i FN’s hovedkvarter, i det såkaldte Olie for mad-program, den største humanitære operation i organisationens historie. Hans mission er at omfordele Iraks olierigdomme og hjælpe landets civilbefolkning gennem de udmarvende sanktioner mod Saddam-styret efter Golfkrigen. For en ung idealist er det en kæmpe chance for at gøre en positiv forskel i verden. Tror han. Som absolut nybegynder i det internationale diplomati går det snart op for Michael Soussan, at han er landet i en verden af spioner, oliebaroner og dysfunktionelle diplomater. At hver mand kæmper for sig selv. Og at det FN-program, der skulle komme nødlidende irakere til gode, er en brik i et råddent spil, der i virkeligheden holder Saddam ved magten. BEDRAGERI FOR BEGYNDERE er en galgenhumoristisk erindringsbog om kynisme og hykleri bag FN-hovedkvarterets funklende facade. På første parket oplevede Michael Soussan syndefaldet i hjertet af verdenssamfundets fællesorganisation for godhed, da Olie for mad-programmet blev til Olie for mad-skandalen og afdækkede et FN-faciliteret bedrageri af historiske dimensioner. I denne beretning skåner han ingen, heller ikke sig selv.

Wiera Malamá Lorentzen – eller Mamma Doc – er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. Og som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er bare en »doc«, der egentlig slet ikke bryder sig om våben.