Søgeresultater: 28

En gade, et drab, en drabsmand. Hvert af de omkring hundrede drab, der årligt begås i Danmark, er en tragedie. Men hvert drab er også en historie af den type, der pirrer vores nysgerrighed og som får os til at sluge kriminalromaner og avisreportager. I denne bog beskrives en række usædvanlige drab, der knytter sig til bestemte steder i hovedstaden. Det er kriminalitet, der blev lagt særligt mærke til og som er blevet en del af offentlige hukommelse. Det gælder for eksempel hypnosemordet på Nørrebro, dobbeltmordet på Peter Bangsvej, de to terrordrab og likvideringen af rockerlederne 'Høvding' og 'Makrellen'. Niels Martinov formidler disse true crime-fortællinger med sans for både de menneskelige og historiske sider af dramaerne på den københavnske dødsrute. Guiden til gerningsstederne indeholder også korte beskrivelser af de enkelte lokaliteter, som de fremtræder mange år efter forbrydelserne fandt sted.

Jakob Scharf taler ud efter tre års tavshed. I en insiderberetning om Politiets Efterretningstjeneste sætter Jakob Scharf ansigt på mørkemændene, der i tiden efter Muhammedkrisen konspirerede om massedrab på dansk grund. Han blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler. Jakob Scharf går også bag om sagerne, der satte ham skakmat i tjenesten. Han fortæller om sin chefmission og sit mandat til en modernisering af PET, der forvandlede den hemmelige tjeneste til en slagmark af sladder og lækager, og han tager bladet fra munden i affæren om nødløgnen, der fældede ham. Efter syv år for PET. Journalist Morten Skjoldager fører den tidligere efterretningschef gennem hans tid i PET. Baseret på aktindsigter i stakke af retsdokumenter, PET- og politirapporter og interviews med kilder i politiet og i de ekstremistiske miljøer tegner Morten Skjoldager det til dato skarpeste billede af truslen mod Danmark og PET’s kapacitet til at imødegå den. Syv år for PET er en tankevækkende bog om terrorprædikanter og gangster-jihadister og en påmindelse om, at kun falsk tryghed kan købes for penge.

OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden. Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig. Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest. I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden. Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

I Landbetjent i storbyen møder vi politiassistent Rud Ellegaard. Han er gadebetjent på stenbroen, og menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. Han måder mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, på gaden og i de mange dårlige boliger. Dette er hans fortælling om jobbet som gadebetjent på Vesterbro, et af Danmarks mest belastede miljøer.

Amagermanden er en af Danmarkshistoriens værste serieforbrydere, men kender vi hele sandheden om hans forbrydelser? Marcela, Hanne, Betina, Stine, Anette og Lene blev alle dræbt i København på bare ni måneder i 1989 og 1990. Kun ét af drabene er i dag opklaret. Det blev begået af Marcel Lychau Hansen. Bedre kendt som Amagermanden. Tidligere efterforsker i Københavns Politi Sebastian Richelsen undersøger i Amagermanden – den danske seriemorder de uopklarede kvindedrab for at finde ud af, om de kunne være begået af Marcel Lychau Hansen.

I februar 2015 blev Danmark rystet af terrorangreb, der kostede to mennesker livet og sårede seks politifolk. Gud og Profeten tilgiver ikke. En personlig beretning om terrorangrebet på Krudttønden, er den første bog om de skelsættende begivenheder, hvor Danmark mistede sin uskyld.

Mogens Lauridsen har prøvet det hele som politimand: undercover-betjent, bandeopgør, anholdt småsvindlere, jagtet narkobagmænd samt deltaget i de store indsatser ved klimatopmødet COP15 og rydningen af Ungdomshuset. I bogen her fortæller han om 40 år i politiet. Mogens Lauridsen er i dag ledende politiinspektør. I bogen fortæller han om sin lange karriere i politiet, lige fra den første opgave som undercoverbetjent på Christiania over rockeropgør til indsatsen ved internationale, politiske topmøder. Det er også historien om, hvordan politikorpset har ændret sig dramatisk gennem fire årtier. Lauridsen reflekterer over jobbet som betjent, og trods den alvor og det ansvar, der præger politiets daglige arbejde, har han også blik for humoren i opgaverne. Med et glimt i øjet fortæller han om det arbejde, han elsker: Jobbet som politimand. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Preben Lund. Den henvender sig til alle, der vil vide mere om arbejdet som politibetjent, og hvad det indebærer, samt til alle, der holder af virkelighedens kriminalfortællinger.

Terroristen fra Nørrebro er en dramatisk fortælling om Omar el-Hussein og de 13 timer, hvor politiet jagtede gerningsmanden bag det første danske terrorangreb i nyere tid. Fire år efter angrebet 14. og 15. februar 2015 opruller bogen politiets og efterretningstjenestens efterforskning og afslører nye oplysninger.
Gennem venner og andre tæt på begivenhederne afdækkes også hidtil ukendte detaljer om den afdøde Omar el-Hussein, hvis liv blev formet af ghettoen og bandemiljøets kriminelle kodeks, inden han forvandlede sig til en af de største terrortrusler i Europa: unge mænd med let adgang til våben, som lader sig tiltrække af islamistisk propaganda og vender det vestlige samfund ryggen.
Terrorangrebet i København kostede to menneskeliv, sårede fem betjente og blev en dyr læring for myndighederne. Et stykke danmarkshistorie, der førte til lovændringer, en bevilling uden sidestykke til terrorbekæmpelse – og en forandring af det danske samfund.

Ulrik Langens Tyven er en medrivende beretning om guld, pantelånere, fængsler, falskmøntnere, opfindere, ære, selviscenesættelse og meget andet, der er med til at tegne billedet af danmarkshistoriens mest berømte tyv. Samtidig er det en skildring af en enestående skæbne i Guldalderens København, skrevet af en af Danmarks mest kendte, anerkendte og læste nutidige historikere.

Den definitive historie om den mest berømte og berygtede enhed i dansk politi. Uropatruljen opstod i 1966, da politiledelsen i København besluttede at holde bedre øje med hippierne, der røg hash og skabte uro i området omkring Storkespringvandet på Strøget. Betjentene kom fra ordenspolitiet, men optrådte i civil for at komme tættere på narkomiljøet, hvilket fra starten gav anledning til kritik både internt og eksternt. Uropatruljen skulle observere og samle information - og gribe ind, hvis der forekom ulovligheder. Denne løse definition, hvad angik arbejdsopgaver og struktur i det hele taget, skulle - på godt og ondt - blive definerende for Uropatruljens udvikling helt frem til nedlukningen i 2001.

Uropatruljen fik med tiden ry for at være politiets hårde halse, der blev sat ind, hvor det gik hårdest til. Det gjaldt i forhold til Verdensbankurolighederne, Slaget om Byggeren samt hashhandlen på Christiania og den vildtvoksende narkotikakriminalitet på Vesterbro i området omkring Istedgade og Halmtorvet - ligesom de var involveret i håndteringen af BZ-aktioner og rockerrelaterede sager. Den sidste store begivenhed var Nørrebro-urolighederne 18. maj 1993, hvor billederne af stenkastende urobetjente var dråben, der fik bægeret til at løbe over, og førte til afviklingen af patruljen i årene efter. I både sam- og eftertiden var der en heftig diskussion omkring Uropatruljens metoder. Gik de over stregen i deres hårdhændede arbejde på gadeplan eller var de blot dygtige betjente, der udførte et politiarbejde i den spidse ende?

Jagten på Stine Geislers morder er den personlige beretning om forfatter Peer Kaaes jagt for at opklare mordet på den unge Stine Geisler under Københavns pinsekarneval i 1990.