Søgeresultater: 5

Bogen handler om det, der skete under terrorangrebet mod Oslo og Utøya den 22. juli 2011. Siri er på sin første sommerlejr på Utøya, og altså på øen, da Anders Bering Breivik skyder 77 unge mennesker. Faderen skulle samme eftermiddag til møde i Oslo - lige der, hvor bomben sprang. Faderen var forsinket og ankom til et kaotisk Oslo. Samtidig bliver han ringet op af datteren, der fortæller, at nogen skyder på Utøya. Siri er på flugt, gemmer sig. Og overlever.

Fordi vi aldrig må glemme, hvad terror, drab og frygt gør mod mennesker og et samfund. I 2011 var Tonje Brenna var 23 år og generalsekretær i AUF – det norske arbejderpartis ungdomsorganisation. Hun brugte al sin tid på politisk arbejde og på at forberede den årlige sommerlejr på Utøya, hvor hun befandt sig den 22. juli, da det utænkelige skete. 22. juli er en stærk øjenvidneskildring af den ufattelige tragedie på Utøya. Men det er også en bog om at leve videre, blive voksen, få sine egne børn og at se ting med nye øjne. Og om at få tid og plads til at tænke på sig selv som individ – uden at repræsentere en hel gruppe af overlevende. Tonje Brennas bog er en sammenhængende beretning om alt, hvad der pludselig og brutalt ændrede sig den dag i 2011.

Det var en ung mand fra Oslo, der stod bag historiens største angreb på Norge i fredstid. Siden 22. juli 2011 har Norge forsøgt at forstå, hvad der drev massemorderen Anders Breivik.

Gennem et unikt kildemateriale har Åsne Seierstad fundet frem til konturerne af et menneske, der stræbte efter at finde sig til rette inden for det norske samfunds rammer, men endte med brutalt at sprænge dem.

Dette er også de berørtes fortælling. Om to søstre, der havde glædet sig til AUF’s sommerlejr på Utøya. Om et drengeslæng, der også tog af sted, men hvoraf kun nogle kom hjem igen.
 
Den prisbelønnede forfatter Åsne Seierstad har tidligere rapporteret fra verdens brændpunkter. Dette er hendes første bog om hjemlandet Norge.

Danske Patrick bor i Norge med sin familie. Han fortæller uden omsvøb om den dag, han stod ansigt til ansigt med massemorderen på Utøya, om hvordan han overlevede og nu forsøger at komme videre med med sit liv.

Hvorfor læse en bog om Utøya?
Er der ikke nogle ting, der har det bedst med at blive glemt? Hvad er meningen med at dykke ned i noget, der alligevel overgår enhver forstand? Der er tre korte svar på de spørgsmål, og de findes alle i Erika Fatlands bog. Ikke i de utænkelige rædsler, der lige pludselig blev virkelighed for en gruppe unge mennesker på sommerlejr. Men i de ufattelige menneskelige ressourcer, som selv helt unge mennesker kan mønstre, når de står i noget, som de færreste af os har fantasi til at forestille sig. Det mod, den kærlighed til livet og den klogskab, som kun viser sig, når vi har allermest brug for den. De findes i det sorgarbejde, der er blevet de overlevende og de efterladte til del. Og det findes i en forståelse – ikke af Breivik – men af de lighedstræk, der er mellem hans gerninger, og andre som ham – dem, som efterforskerne
kalder „de ensomme ulve".