Søgeresultater: 36

Vil du være politibetjent? fortæller om, hvad en politibetjent skal bruge for at passe sit arbejde. Bag i bogen er der spørgsmål, der lægger op til samtale. Der er også et afsnit der fortæller mere om arbejdet som politibetjent. Vil du være politibetjent? er tilrettelagt til de første læseaktiviteter fra ca. 5 år. 60 ord, lettal 9.

Må en politi-hest stikke af? Hvem kan den stole på? Og må du klappe en politi-hest? Det får du svar på her i bogen. Du får også svar på, hvad en politi-hest spiser, og hvorfor den skal være stærk. Og du finder ud af, om en politi-hest er bange for noget.

Vicekriminalinspektør Niels Kjøller, der var en af Danmarks dygtigste efterforskere, beskriver i sine erindringer et liv i politiets tjeneste, omgivet af svindlere, røvere, voldsmænd og mordere. Niels Kjøller fortæller også åbenhjertigt om den sag, der i 1973 fik ham selv og en kollega suspenderet fra tjenesten i ni måneder. Han var en mand, der turde sige sin mening, og det gør han også i denne bog, når han beskriver, hvordan politiets arbejde har været gennem fire årtier, og hvordan kriminaliteten i samme periode har forandret sig drastisk.

Politiet fortæller igen og igen, at korpset har brug for flere ressourcer selvom kriminalitetsraten falder. Men måske har politiet brug for flere penge. For som der bliver sparet mere og mere i social- og sundhedssektoren, får politiet en ny rolle som socialrådgiver og psykolog for samfundets udsatte. Spørgsmålet er, om det er en udvikling, vi ønsker? Det moderne politikorps er det hele og lidt til. Politikorpset er socialarbejdere med våben. Revolvermænd i socialt arbejde. De skal sørge for fred og bekæmpe forbrydere. De skal være blinde håndhævere af loven og arbejde efter eget skøn. De skal tage sig af samfundets skraldespand, levere et socialt tilflugtssted efter almindelig lukketid – og være vagthunde for industri- og finansverdenen. Det betyder, at betjenten befinder sig i en udefineret og umulig rolle i et ængsteligt samfund, præget af hurtige lovændringer, og flere bevillinger og magtbeføjelser til korpset. Samtidig bliver der i stigende grad stillet krav til korpset om effektivitet og resultater. Faren er, at effektiviteten bliver det primære mål, for så bliver retsstaten langsomt, men sikkert til en politistat. Bogen analyserer og diskuterer politiets paradoksale og prekære rolle som både statens og borgernes beskytter, og det centrale omdrejningspunkt er det nye trendord 'tryghed', der siden 2004 har indfundet sig i politiloven.

Han var en helt almindelig politimand i otte år. I en regn af brosten på Christiania. På jagt efter indbrudstyve. I håndgemæng med voldelige ægtemænd, jaloux kærester og nøgne, selvmordstruede psykiatriske patienter. I hælene på spritbilister, tunede knallerter og cyklister uden lys. Han har dirigeret trafikken til kongeligt bryllup, eskorteret ambulancer med fødende kvinder og fjernet børn, som levede i deres eget skidt. Sine sidste fire år i politiet tilbragte han som ”observatør” og levede det meste af sit arbejdsliv i en blå Mazda stationcar, forklædt som brolægger, motionist eller hundelufter, så tæt som muligt på narkobagmænd, drabsmænd og rockere. I dag er Kristian Bech kendt fra tv. Han har afleveret skiltet tilbage, men kaldet er det samme, når han går på jagt efter kriminelle som ankermand på Kanal 5’s “Eftersøgt” om opsporingen af verdens mest eftersøgte personer. I et lettilgængeligt sprog for enhver, der er interesseret i politiliv og det kriminelle hverdags-Danmark, fortæller Kristian Bech om sine 12 år i dansk politi, og om hvordan mødet med velfærdssamfundets skyggeside har påvirket ham.

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

Politibetjentene Thea og Yussef skal ud på patrulje.De har en travl dag foran sig. En bil kører fast, og en lille dreng bliver væk fra sine forældre. Kan betjentene hjælpe?

De fleste af os har vores kendskab til politiafhøringer fra tv-serier og film, hvor barske og højtråbende politibetjente med alle midler presser den sigtede til at tilstå. Men hvordan foregår en afhøring hos politiet egentlig? Hvordan når man ind til benet på de mest hårdhudede? Hvordan skaber man sammenhæng i et skrøbelig vidnesbyrd? Det ved Hans Jørgen Bonnichsen. I løbet af sine 41 år ved politiet, heraf de 20 ved Rejseholdet, har han afhørt vidner og sigtede i alle typer sager: fra tyveri og valutasvindel over drab og sexovergreb på børn og til terrormistænkte som den danske fange på Guantanamo.

Edderkopsagen var Danmarks største kriminalsag. Den drejer sig om om korruption, tyveri, falskspil, sortbørsaffærer og uopklarede mord i Danmark i årene under og efter 2. Verdenskrig.

Under politiets efterforskning udviklede sagen sig til et vidtforgrenet kompleks og kom til at omfatte 950 enkeltsager. Oprulningen afslørede, at medlemmer af politietaten havde ladet sig bestikke. 15 politimænd blev dømt, og 15 andre kom for en tjenestemandsdomstol.

Bogen Edderkopsagen blev oprindeligt udgivet i 1953 med titlen Københavns Underverden. Den blev genudgivet 2000 på forlaget Branner og Korch og 2017 som ebog på Gyldendal.

Det var journalisterne Anders B. Nørgaard (1905-84) og Poul Dalgaard, der i avisen Social-Demokraten (senere Aktuelt) skrev om sagen. De fik Cavling-prisen i 1949 for deres artikler.

Mogens Lauridsen har prøvet det hele som politimand: undercover-betjent, bandeopgør, anholdt småsvindlere, jagtet narkobagmænd samt deltaget i de store indsatser ved klimatopmødet COP15 og rydningen af Ungdomshuset. I bogen her fortæller han om 40 år i politiet. Mogens Lauridsen er i dag ledende politiinspektør. I bogen fortæller han om sin lange karriere i politiet, lige fra den første opgave som undercoverbetjent på Christiania over rockeropgør til indsatsen ved internationale, politiske topmøder. Det er også historien om, hvordan politikorpset har ændret sig dramatisk gennem fire årtier. Lauridsen reflekterer over jobbet som betjent, og trods den alvor og det ansvar, der præger politiets daglige arbejde, har han også blik for humoren i opgaverne. Med et glimt i øjet fortæller han om det arbejde, han elsker: Jobbet som politimand. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Preben Lund. Den henvender sig til alle, der vil vide mere om arbejdet som politibetjent, og hvad det indebærer, samt til alle, der holder af virkelighedens kriminalfortællinger.

I Landbetjent i storbyen møder vi politiassistent Rud Ellegaard. Han er gadebetjent på stenbroen, og menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. Han måder mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, på gaden og i de mange dårlige boliger. Dette er hans fortælling om jobbet som gadebetjent på Vesterbro, et af Danmarks mest belastede miljøer.

"Det fjerde skud" er Annie Mai Nielsens personlige beretning om skuddrabet på hendes søn og hendes oplevelser af den efterfølgende retssag. Bogen rummer også en kritik af retssystemet og anklagemyndighedens dobbeltrolle.

Den 1. december 2009 blev Annie Mai Nielsens søn, Michael "Mio" Nielsen, dræbt af skud på en parkeringsplads. Skuddene blev affyret af en politibetjent, der var på patrulje, og som havde fået en indberetning om, at der foregik noget mærkelig på parkeringspladsen. Men i stedet for at affyre et varselsskud, blev pistolen rettet mod Michael.


Betjenten blev efterfølgende frikendt for dødsvold. Annie Mai Nielsen stiller dog spørgsmålstegn ved måden det danske retssystem er bygget op på, hvor politimyndigheden både er anklager og undersøger. Er det overhovedet muligt for myndighederne at lave en nøgtern og objektiv undersøgelse, når de har dobbeltkasket på. Og blev betjenten frikendt, fordi Michael havde en mildest talt broget fortid. En fortid i det kriminelle miljø, der startede kort efter han havde mistet sin far.