Søgeresultater: 27

Vicekriminalinspektør Niels Kjøller, der var en af Danmarks dygtigste efterforskere, beskriver i sine erindringer et liv i politiets tjeneste, omgivet af svindlere, røvere, voldsmænd og mordere. Niels Kjøller fortæller også åbenhjertigt om den sag, der i 1973 fik ham selv og en kollega suspenderet fra tjenesten i ni måneder. Han var en mand, der turde sige sin mening, og det gør han også i denne bog, når han beskriver, hvordan politiets arbejde har været gennem fire årtier, og hvordan kriminaliteten i samme periode har forandret sig drastisk.

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

Edderkopsagen var Danmarks største kriminalsag. Den drejer sig om om korruption, tyveri, falskspil, sortbørsaffærer og uopklarede mord i Danmark i årene under og efter 2. Verdenskrig.

Under politiets efterforskning udviklede sagen sig til et vidtforgrenet kompleks og kom til at omfatte 950 enkeltsager. Oprulningen afslørede, at medlemmer af politietaten havde ladet sig bestikke. 15 politimænd blev dømt, og 15 andre kom for en tjenestemandsdomstol.

Bogen Edderkopsagen blev oprindeligt udgivet i 1953 med titlen Københavns Underverden. Den blev genudgivet 2000 på forlaget Branner og Korch og 2017 som ebog på Gyldendal.

Det var journalisterne Anders B. Nørgaard (1905-84) og Poul Dalgaard, der i avisen Social-Demokraten (senere Aktuelt) skrev om sagen. De fik Cavling-prisen i 1949 for deres artikler.

Mogens Lauridsen har prøvet det hele som politimand: undercover-betjent, bandeopgør, anholdt småsvindlere, jagtet narkobagmænd samt deltaget i de store indsatser ved klimatopmødet COP15 og rydningen af Ungdomshuset. I bogen her fortæller han om 40 år i politiet. Mogens Lauridsen er i dag ledende politiinspektør. I bogen fortæller han om sin lange karriere i politiet, lige fra den første opgave som undercoverbetjent på Christiania over rockeropgør til indsatsen ved internationale, politiske topmøder. Det er også historien om, hvordan politikorpset har ændret sig dramatisk gennem fire årtier. Lauridsen reflekterer over jobbet som betjent, og trods den alvor og det ansvar, der præger politiets daglige arbejde, har han også blik for humoren i opgaverne. Med et glimt i øjet fortæller han om det arbejde, han elsker: Jobbet som politimand. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Preben Lund. Den henvender sig til alle, der vil vide mere om arbejdet som politibetjent, og hvad det indebærer, samt til alle, der holder af virkelighedens kriminalfortællinger.

Kan man håndhæve loven og samtidig bryde den i den gode sags tjeneste? René Dahl Andersen var politiets wonder boy, indtil det gik galt. Hærdet er et unikt og ærligt indblik i, hvordan uropatruljen og dens arvtager arbejdede. Hvordan lovene på et tidspunkt gled i baggrunden, da en flosset moral og indbildsk retfærdighedssans blev ledetråden. I Hærdet følger vi René, den unge nordjyske politibetjent, der tager til København med en drøm om at komme ind i den mest berømte og berygtede patrulje. Da drømmen bliver til virkelighed, kastes han på dag ét ind i en gråzone mellem samfundets bund og toppen af dansk politi. René giver et unikt indblik i, hvordan han og kollegerne arbejdede i et hårdt miljø blandt pushere, narkomaner, hemmelige kilder og meddelere. Indimellem på kant med både retsplejelov og straffeloven, for ude på gaden var det vigtigst, at det var de rigtige forbrydere, der kom i fængsel. Efter års arbejde som urobetjent, kildefører og undercoveragent for PET kunne René ikke længere selv navigere i rigtigt og forkert. Efter 20 år i politiet og i en blanding af magtesløshed og storhedsvanvid blev han selv kriminel. Han stjal et par dyre designerlamper fra sin arbejdsplads på Politigården og beseglede dermed sin egen skæbne. René Dahl Andersen, født 1972 i Hørby, Nordjylland. Sergent ved Prinsens Livregiment i Viborg 1992-1994. 20 år i Københavns Politi (1998-2018). Uddannet undercoveragent ved FBI i 2006 og har arbejdet som UC-agent i en årrække. Narkotikabetjent i en årrække med højeste danske uddannelse som kildefører. Casper Fauerholdt, født 1989. Uddannet journalist fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Arbejder som freelance-journalist på aviser, magasiner og TV 2. Har skrevet bøgerne Bag låste døre, Store drømme og Huset vinder altid.

JØRN MOOS BLEV SOM UNG BETJENT ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelse havde lav prioritet, og hvor handlen med hash og stoffer eksploderede. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald, til pushere og hårdkogte kriminelle. Læseren kommer med Jørn Moos ind bag facaden på Politigården, hvor han kæmper for at fange de skruppelløse bagmænd, der står bag internationale smuglerringe, som omsætter for millioner på narkomanernes forfald. Han tager os med ind til afhøringer, aflytninger og nogle af de første agentsager i danmarkshistorien, mens Afdeling N tager skrappere og skrappere metoder i brug.

"Det fjerde skud" er Annie Mai Nielsens personlige beretning om skuddrabet på hendes søn og hendes oplevelser af den efterfølgende retssag. Bogen rummer også en kritik af retssystemet og anklagemyndighedens dobbeltrolle.

Den 1. december 2009 blev Annie Mai Nielsens søn, Michael "Mio" Nielsen, dræbt af skud på en parkeringsplads. Skuddene blev affyret af en politibetjent, der var på patrulje, og som havde fået en indberetning om, at der foregik noget mærkelig på parkeringspladsen. Men i stedet for at affyre et varselsskud, blev pistolen rettet mod Michael.


Betjenten blev efterfølgende frikendt for dødsvold. Annie Mai Nielsen stiller dog spørgsmålstegn ved måden det danske retssystem er bygget op på, hvor politimyndigheden både er anklager og undersøger. Er det overhovedet muligt for myndighederne at lave en nøgtern og objektiv undersøgelse, når de har dobbeltkasket på. Og blev betjenten frikendt, fordi Michael havde en mildest talt broget fortid. En fortid i det kriminelle miljø, der startede kort efter han havde mistet sin far.

Den definitive historie om den mest berømte og berygtede enhed i dansk politi. Uropatruljen opstod i 1966, da politiledelsen i København besluttede at holde bedre øje med hippierne, der røg hash og skabte uro i området omkring Storkespringvandet på Strøget. Betjentene kom fra ordenspolitiet, men optrådte i civil for at komme tættere på narkomiljøet, hvilket fra starten gav anledning til kritik både internt og eksternt. Uropatruljen skulle observere og samle information - og gribe ind, hvis der forekom ulovligheder. Denne løse definition, hvad angik arbejdsopgaver og struktur i det hele taget, skulle - på godt og ondt - blive definerende for Uropatruljens udvikling helt frem til nedlukningen i 2001.

Uropatruljen fik med tiden ry for at være politiets hårde halse, der blev sat ind, hvor det gik hårdest til. Det gjaldt i forhold til Verdensbankurolighederne, Slaget om Byggeren samt hashhandlen på Christiania og den vildtvoksende narkotikakriminalitet på Vesterbro i området omkring Istedgade og Halmtorvet - ligesom de var involveret i håndteringen af BZ-aktioner og rockerrelaterede sager. Den sidste store begivenhed var Nørrebro-urolighederne 18. maj 1993, hvor billederne af stenkastende urobetjente var dråben, der fik bægeret til at løbe over, og førte til afviklingen af patruljen i årene efter. I både sam- og eftertiden var der en heftig diskussion omkring Uropatruljens metoder. Gik de over stregen i deres hårdhændede arbejde på gadeplan eller var de blot dygtige betjente, der udførte et politiarbejde i den spidse ende?

Med klare holdninger og strategisk sans har Kai Vittrup dirigeret store politistyrker, så der blev mere orden end konfrontation. Selvlært, men i dag anerkendt som en af verdens bedste ledere. De seneste år har han arbejdet for EU og FN i verdens brændpunkter, og i dag arbejder han som chef i den private sikkerhedskoncern EADS i Saudi-Arabien.

"Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945" er en videnskabelig afhandling om politiet under besættelsen i Danmark. Det er en undersøgelse af begrebet ‘nødret’, dens legitimering og håndhævelse, som den tog sig ud i besættelsestidens ekstraordinære situation. Afhandlingen rummer blandt andet komparative analyser af begrebet, en beskrivelse af den politiske kultur i Danmark i 1930’erne, politilovgivningen under besættelsen og overgangen til det upolitiske departementschefstyre.
Henning Koch (f. 1949) er dansk professor i forfatningsret og er tilknyttet Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. Han blev cand.jur. i 1974 og fik sin ph.d. i 1986 med en afhandling om politistyrken og dens effektivitet overfor forseelser og kriminalitet i forbindelse med patruljering. I 1994 fik han doktorgraden med disputatsen "Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945", der bl.a. omhandler forholdene under besættelsen. Han blev professor på Københavns Universitet i 1997.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte. HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere? I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

Præcis klokken 11 hylede sirenerne ildevarslende over hele landet. Det skulle blive en af de mest dramatiske dage under besættelsen. I de følgende timer satte tyskerne det danske politi ud af funktion i en storstilet og blodig aktion, og da den 19. september 1944 var omme, var 2.000 betjente på vej til en uvis skæbne i tyske koncentrationslejre. Af dem vendte mange hjem, men ingen uden ar på sjælen. Frank Bøgh fortæller i denne bog historien om den 19. september 1944, som de danske politifolk selv huskede dagen. Time for time følger vi deres oplevelser under tyskernes "Aktion Möwe", som forandrede danskernes hverdag under besættelsen – til det værre. 19. September - Da politiet blev taget er lettilgængelig, oplysende og fyldt med uafrystelige øjebliksbilleder fra en både kaotisk og skelsættende dag i Danmarkshistorien.