Søgeresultater: 6

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

Mogens Lauridsen har prøvet det hele som politimand: undercover-betjent, bandeopgør, anholdt småsvindlere, jagtet narkobagmænd samt deltaget i de store indsatser ved klimatopmødet COP15 og rydningen af Ungdomshuset. I bogen her fortæller han om 40 år i politiet. Mogens Lauridsen er i dag ledende politiinspektør. I bogen fortæller han om sin lange karriere i politiet, lige fra den første opgave som undercoverbetjent på Christiania over rockeropgør til indsatsen ved internationale, politiske topmøder. Det er også historien om, hvordan politikorpset har ændret sig dramatisk gennem fire årtier. Lauridsen reflekterer over jobbet som betjent, og trods den alvor og det ansvar, der præger politiets daglige arbejde, har han også blik for humoren i opgaverne. Med et glimt i øjet fortæller han om det arbejde, han elsker: Jobbet som politimand. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Preben Lund. Den henvender sig til alle, der vil vide mere om arbejdet som politibetjent, og hvad det indebærer, samt til alle, der holder af virkelighedens kriminalfortællinger.

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand. Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt. For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene." En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele. I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

I Landbetjent i storbyen møder vi politiassistent Rud Ellegaard. Han er gadebetjent på stenbroen, og menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. Han måder mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, på gaden og i de mange dårlige boliger. Dette er hans fortælling om jobbet som gadebetjent på Vesterbro, et af Danmarks mest belastede miljøer.

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemærkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der nærmest lød panisk: "Skyd, skyd, skyd!""

Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemængde. En fredelig demonstration mod EU på Nørrebro udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter, og i nattens turmult blev 113 skud affyret af en politistyrke, der ikke var forberedt på den eskalerende situation. Det blev startskuddet til en af de mest omdiskuterede retssager i det politiske Danmark. Daværende kriminalassistent Carsten Ørum var en af betjentene på arbejde den skæbnesvangre aften. I "Bag skjoldet" skildrer han natten, hvor alle mistede kontrollen, tiden efter, hvor ledelsen svigtede, og det politiske efterspil, hvor ingen var vindere.

Carsten Ørum (f. 1964). Tidligere kriminalassistent i København. Forlod København i 1994 og blev ansat som kriminalassistent på Fyn. Blev forfremmet til vicepolitikommisær i Billund i 2008.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads. Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje. Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street. Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste. Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje. PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.