Søgeresultater: 10

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

I Landbetjent i storbyen møder vi politiassistent Rud Ellegaard. Han er gadebetjent på stenbroen, og menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. Han måder mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, på gaden og i de mange dårlige boliger. Dette er hans fortælling om jobbet som gadebetjent på Vesterbro, et af Danmarks mest belastede miljøer.

Kan man håndhæve loven og samtidig bryde den i den gode sags tjeneste? René Dahl Andersen var politiets wonder boy, indtil det gik galt. Hærdet er et unikt og ærligt indblik i, hvordan uropatruljen og dens arvtager arbejdede. Hvordan lovene på et tidspunkt gled i baggrunden, da en flosset moral og indbildsk retfærdighedssans blev ledetråden. I Hærdet følger vi René, den unge nordjyske politibetjent, der tager til København med en drøm om at komme ind i den mest berømte og berygtede patrulje. Da drømmen bliver til virkelighed, kastes han på dag ét ind i en gråzone mellem samfundets bund og toppen af dansk politi. René giver et unikt indblik i, hvordan han og kollegerne arbejdede i et hårdt miljø blandt pushere, narkomaner, hemmelige kilder og meddelere. Indimellem på kant med både retsplejelov og straffeloven, for ude på gaden var det vigtigst, at det var de rigtige forbrydere, der kom i fængsel. Efter års arbejde som urobetjent, kildefører og undercoveragent for PET kunne René ikke længere selv navigere i rigtigt og forkert. Efter 20 år i politiet og i en blanding af magtesløshed og storhedsvanvid blev han selv kriminel. Han stjal et par dyre designerlamper fra sin arbejdsplads på Politigården og beseglede dermed sin egen skæbne. René Dahl Andersen, født 1972 i Hørby, Nordjylland. Sergent ved Prinsens Livregiment i Viborg 1992-1994. 20 år i Københavns Politi (1998-2018). Uddannet undercoveragent ved FBI i 2006 og har arbejdet som UC-agent i en årrække. Narkotikabetjent i en årrække med højeste danske uddannelse som kildefører. Casper Fauerholdt, født 1989. Uddannet journalist fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Arbejder som freelance-journalist på aviser, magasiner og TV 2. Har skrevet bøgerne Bag låste døre, Store drømme og Huset vinder altid.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte. HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere? I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

I Uro’erne kommer! har en række tidligere urobetjente valgt at sætte en stopper for hemmelighedskræmmeriet. De fortæller historien om Københavns Uropatrulje, deres opgaver, de farverige miljøer, de arbejdede i, og ikke mindst om deres deltagelse i de voldsomme konfrontationer på Christiania og med de autonome og bz’erne på Nørrebro.

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand. Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt. For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene." En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele. I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads. Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje. Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street. Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste. Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje. PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.

Præcis klokken 11 hylede sirenerne ildevarslende over hele landet. Det skulle blive en af de mest dramatiske dage under besættelsen. I de følgende timer satte tyskerne det danske politi ud af funktion i en storstilet og blodig aktion, og da den 19. september 1944 var omme, var 2.000 betjente på vej til en uvis skæbne i tyske koncentrationslejre. Af dem vendte mange hjem, men ingen uden ar på sjælen. Frank Bøgh fortæller i denne bog historien om den 19. september 1944, som de danske politifolk selv huskede dagen. Time for time følger vi deres oplevelser under tyskernes "Aktion Möwe", som forandrede danskernes hverdag under besættelsen – til det værre. 19. September - Da politiet blev taget er lettilgængelig, oplysende og fyldt med uafrystelige øjebliksbilleder fra en både kaotisk og skelsættende dag i Danmarkshistorien.

De seneste 30 år har Henrik Orye ofte været med i forreste række, når der var store, spektakulære politiaktioner i København.

I POLITIETS FRONTLINJE er hans dramatiske og øjenåbnende fortælling fra gadeplan om de store sager, der ramte overskrifterne; opgøret med BZerne ved Sorte Hest, masseanholdelsen under COP 15-topmødet, rydningen af Ungdomshuset, terrorangrebet på Krudttønden, kampen mod rockere og bandegrupperinger - og håndteringen af de store fodboldkampe med tilskueruroligheder.

Men bogen fortæller også historien om at blive suspenderet fra tjeneste på grund af Tibet-sagen, der stadig er under efterforskning. Den undersøgelse gør, at Henrik Orye ikke foreløbig kan vende tilbage til det politiliv, han i mange år levede og åndede for.

Bogen er skrevet i samarbejde med Jakob Fälling.

POLITIASSISTENT ANDREAS HOGSTED TROEDE, HAN HAVDE LAVET SIT LIVS SAG. Efter tips fra meddelere i det kriminelle miljø og en velplanlagt ransagning i Frederiksværk var det lykkedes at anholde en mand med Bandidos-relationer med halvandet kilo amfetamin i en plasticpose. Det var en af politikredsens største narkofangster det år, og det lignede en formssag, mandens øjeblikkelige tilståelse taget i betragtning. Men hjemme på stationen udviklede efterforskningen sig til et ydmygende forhør af den unge betjent, spundet op på sladder, skidtsnak og en grundløs anklage om ulovlige metoder. Da den 7. november 2013 var omme, havde karrierens største dag forvandlet sig til Andreas Hogsteds sidste i dansk politi. DEN 9. KREDS er en fortælling om en retskaffen ung mand, der gik ind i politiet for at bekæmpe rockere og narko, men efter 12 år måtte indse, at hans drøm ikke kunne udleves i Danmarks 9. politikreds. Med afsæt i en whistleblower-historie og snesevis af kilder fra politiets rækker afdækker journalist Kristian Brårud Larsen, hvordan Nordsjællands Politi siden politireformen i 2007 har været styret af jagten på bonusser og karrierehop frem for lov og orden. Det er historien om sminkede statistikker, nypressede uniformer og rockere, der har en safe haven i det rigeste hjørne af Danmark, mens nordsjællændernes tryghed daler, og mængden af uopklarede forbrydelser stiger.