Søgeresultater: 8

Allerede som 5-årig vidste Pernille Rahbek, at hun måtte klare sig selv, for der ikke var nogen andre til at klare noget for hende. Kan man se, at jeg har grædt? er hendes gribende ærlige fortælling om, hvordan det er at vokse op med en mor, der hellere vil drikke alkohol end være sammen med sine børn - men udadtil har en perfekt facade og et pænt og nydeligt hjem.

Lisbeth Zornig Andersen har skrevet en ærlig til tider grotesk og ufrivillig morsom fortælling om at navigere i to så forskellige miljøer som middelklasse-København og underklasse-Nakskov, og om at leve med mistillid, skam, angst, søvnbesvær og grænseløshed som tro følgesvende i en verden, hvor karriere og familieliv også skal fungere.Voksne Lisbeth tager et opgør med den unge Lisbeth og de skader, hun forvoldte andre, i kampen for at lande på begge ben i sit voksenliv. I efterskriftet er der henvisninger og tips til at mestre senfølger af seksuelt misbrug og til at være pårørende.

Blå blink i bakspejlet er Kasper Holtzes dokumentariske fortælling om et liv i kriminalitet.

I Ti års frihed fortæller Natascha Kampusch for første gang om tiden efter sin flugt. Det er en modig kvindes bevægende og rystende beretning om kampen for at finde tilbage til en normal hverdag. Ti års frihed er den selvstændige opfølger til 3096 dage, der udkom på dansk i 2011.

Om bogen:

23. august 2006 sluttede en af de mest spektakulære kidnapningssager i nyere tid, da det lykkedes den dengang 18-årige Natascha Kampusch efter 8,5 års fangenskab at flygte fra bortføreren Walter Priklopils hus i Østrig.

Men det, der skulle have været en ny start for den nu voksne kvinde, blev i stedet en fortsættelse af hendes klaustrofobiske mareridt. For offentligheden krævede svar på alle spørgsmål om hendes 3096 dage i det fem kvadratmeter store kælderrum – selv de mest private – og spekulerede i alt fra medgerningsmænd til børn født i fangenskab, og om hun selv havde planlagt sin bortførelse. En uforstående og chokeret omverden var og er stadig ikke parat til at slippe et nationalt traume og sætte hende fri. Det er derfor, Natascha Kampusch nu fortæller, hvad der videre skete efter befrielsen. Hun ønsker at sætte et punktum.

I næsten elleve år befandt Michelle Knight sig i Ariel Castros verden. Som den første af tre kvinder, blev Michelle bortført og lokket ind i Castros hus i Cleveland, Ohio, i august 2002. På det tidspunkt var hun 21 år. I april 2003 bortførte Castro sit andet offer, den knap 17-årige Amanda Berry, og et år senere blev 14-årige Gina DeJesus også kidnappet. Ni år senere lykkedes det de tre kvinder at komme væk. Fortællingen om de 3.911 dage Michelle var låst inde i Ariel Castros hus er en skræmmende beretning, men skildringen af hendes liv før kidnapningen er også mildest talt gribende. Hendes barndom var langt fra idyllisk. Og om den mishandling hun blev udsat for af Ariel Castro har hun sagt: "Man kan ikke ødelægge det, der allerede er ødelagt - kun gøre det stærkere!"

Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet på åben gade i 1998 og først slap fri efter 8 år, kan få det til at gyse i enhver. Hun var på vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gået uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par år tilbragte hun i et specialkonstrueret rum på få kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende så grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her måtte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, så hun sit snit til at stikke af.
Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er også, på en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig "ulækre" eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forståelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet på den måde, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne på - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.
Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenåbnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsøgt på at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren på, at sandheden aldrig er sort og hvid.
At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestående personlig historie, men den er også en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den måle sig med de største.

'Messedreng' er Frederik Roeds personlige og bevægende fortælling om forførelse og misbrug i den katolske kirke i Danmark. Det er også en historie om omkostningerne ved at stå frem og føle sig svigtet. Ikke bare af præsten, men også af kirken, biskoppen, journalister og de mennesker helt tæt på Frederik, der undlod at gøre det rigtige og tage et ansvar. Bogen udkom første gang i 2011.

OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden. Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig. Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest. I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden. Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.