Søgeresultater: 8

En stump genstand er fortællingen om 25 drabssager ud fra de drabsvåben, som drabene blev begået med. Henrettelser og hadfobrydelser, politidrab og jalousi, bandemord og uopklarede sager foldes ud, når Frederik Strand, leder af Politimuseet i København, går i gang.

Med de bare næver er Frederik Strands anden bog, hvor han sætter fokus på danske drabssager, denne gang begået med hænderne alene.

Den definitive historie om den mest berømte og berygtede enhed i dansk politi. Uropatruljen opstod i 1966, da politiledelsen i København besluttede at holde bedre øje med hippierne, der røg hash og skabte uro i området omkring Storkespringvandet på Strøget. Betjentene kom fra ordenspolitiet, men optrådte i civil for at komme tættere på narkomiljøet, hvilket fra starten gav anledning til kritik både internt og eksternt. Uropatruljen skulle observere og samle information - og gribe ind, hvis der forekom ulovligheder. Denne løse definition, hvad angik arbejdsopgaver og struktur i det hele taget, skulle - på godt og ondt - blive definerende for Uropatruljens udvikling helt frem til nedlukningen i 2001.

Uropatruljen fik med tiden ry for at være politiets hårde halse, der blev sat ind, hvor det gik hårdest til. Det gjaldt i forhold til Verdensbankurolighederne, Slaget om Byggeren samt hashhandlen på Christiania og den vildtvoksende narkotikakriminalitet på Vesterbro i området omkring Istedgade og Halmtorvet - ligesom de var involveret i håndteringen af BZ-aktioner og rockerrelaterede sager. Den sidste store begivenhed var Nørrebro-urolighederne 18. maj 1993, hvor billederne af stenkastende urobetjente var dråben, der fik bægeret til at løbe over, og førte til afviklingen af patruljen i årene efter. I både sam- og eftertiden var der en heftig diskussion omkring Uropatruljens metoder. Gik de over stregen i deres hårdhændede arbejde på gadeplan eller var de blot dygtige betjente, der udførte et politiarbejde i den spidse ende?

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager.

Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

Slaveriet på De Dansk Vestindiske Øer er et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Ikke alene var slaveriet i sig selv en grusom forbrydelse mod menneskeheden, men den måde, slaverne blev behandlet af retssystemet på øerne, var også under al kritik. Ph.d. i politihistorie og leder af Politimuseets, Frederik Strand, fortæller om slaverne på De Dansk Vestindiske Øer med fokus på det retssystem, de var underlagt. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

18. maj 1993 brændte sig ind i Københavns historie, da vrede demonstranter stødte sammen med politiet efter EU-afstemningen. Politiet åbnede ild mod demonstranterne den nat, som ingen af de deltagende nogensinde vil glemme. Frederik Strand fortæller om den voldsomme nat på Nørrebro, hvor der kun ved et lykketræf ikke gik liv tabt. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden?

Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

"En dyb indsigt i efterforskningens anatomi og politiets forhold gør bogen til meget mere end blot en spændende gennemgang af genåbnede sager." Politiinspektør Bent Isager-Nielsen i bogens forord
Frederik Strand, leder af Politimuseet i Kbh. Cand.mag. i filosofi og historie, ph.d. i politihistorie. Tidl. udgivet Uopklaret, Rejseholdets historie og Efterforskningens anatomi.

Danmarkshistorien er fyldt med mord og forbrydelser, der er så grusomme, at man spørger sig selv, om der virkelig findes rendyrket ondskab. Med udgangspunkt i Ondskab som begreb fortæller Frederik Strand om nogle af de mest bestialske forbrydelser, heriblandt historien om plejemoderen, der dræbte 16 små børn, som var betroet til hendes varetægt. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".