Søgeresultater: 119

Denne e-bog er introduktionsteksten til lydbogen af samme titel. Indeholder links til lydbogens artikler til brug for de, der skulle ønske at se de i lydbogen nævnte billeder m.v..

Ditlev Tamm fortæller om retsvidenskabens historie og udvikling i Danmark igennem de sidste mange hundrede år. Bogen tager sit udgangspunkt i middelalderens sparsomme litteratur om retsvidenskaben og går derefter videre til at fortælle om det store skift, der opstod, da universitetet blev oprettet i 1530‘erne. I 1800-tallet opstod der imidlertid en selvstændig dansk retsvidenskab, som Ørsted i høj grad kan tage æren for. Bogen tegner et spændende billede af denne essentielle del af det danske samfund og vores fælles historie helt op til slutningen af det tyvende århundrede. Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Vi har ret til at tænke, tro og mene, hvad vi vil. Det står der i grundloven. Der står også, hvordan magten er fordelt. Grundloven er meget vigtig for vores demokrati. Alle andre love skal overholde den. “Grundloven” er en del af den nye serie #danmarkshistorier, der er en serie af letlæste fagbøger til børn i 4.-6. klasse. Bøgerne omhandler emner fra dansk historie og er velegnede til faglig læsning på mellemtrinnet. “Grundloven” er skrevet af Per Straarup Søndergaard. Fagkonsulent på bogen er Bertel Nygaard, der er lektor ved Aarhus Universitet. Serien er støttet af Stibo-Fonden.

Den danske admiral Niels Juels motto, Nec temere, nec timide (“hverken ubesindig eller frygtsom”), har siden 1700-tallet stået som ledetråd for søofficererne i den danske flåde. Som skibschef har søofficeren ansvaret for skib og besætning, og mangt en skibschef har igennem tiden måtte træffe beslutninger, der kunne betyde liv og død for dem selv og deres besætning. I ”Hverken ubesindig eller frygtsom” fortæller marinehistoriker Søren Nørby 11 dramatiske beretninger fra Flådens virke. Fra kampen mod algeriske korsarer i 1700-tallet over krigene i 1848-51 og 1864 til 2. Verdenskrig og vor tids indsatser mod pirater ved Afrikas Horn. Det er beretningen om de søofficerer og orlogsgaster, der ofte fjernt fra Danmark gennem tiderne har gjort deres bedste for at udføre ordrer fra kongen eller Danmarks regering. Med deres egne ord fortæller de, hvordan de oplevede kampene på kanondækket, på broen, i riggen og i maskinrummet. Bogen, der er illustreret med over 200 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.

Flag- og mærkedage fra det danske søværns 500årige historie. Denne opdaterede udgave gennemgår historien år for år.

Pisken smældede på værtshusholder Otto Nagels ryg i fængslet, hvor han i 1818 sad inde for at stå i spidsen for en tyvebande. I de mørke celler levede de indsatte ikke kun af vand og brød, for den hårde kost bestod også af vold og lang varetægt. Mistænkte havde ikke mange chancer for at bevise deres uskyld. Ville de ikke tilstå, røg de ofte ind på ubestemt tid. Så kunne de lære det. Forhørsdommere, betjente og arrestforvarere lyttede nemlig ikke til folk fra samfundets bund. Grundloven fra 1849 lovede dog bod og bedring i stedet for mishandling af misdæderne, men først i 1919 trådte Danmark med retsreformen ud af enevældens og politistatens skygge. Nu skulle retssikkerhed erstatte magtarrogance.

Mafiaen er ved at overtage verden. Hvorend man kigger hen, er der tegn på, at grænserne mellem legalt og illegalt er i opløsning. Penge er lokomotivet i denne forandring. Manglen på penge, tørsten efter penge, drømmen om penge. Mafiaens sorte penge, som er tjent ved vold og narko, åbner døre, som førhen var lukkede, og forandrer verden, mens vi ser på. Det er denne historie Morten Beiter fortæller, ved hjælp af den afhoppede mafiaboss Calogero Amico, som han besøger i både Tyskland og hjemme i hans gamle rige på Sicilien.

Globaliseringen og de store, sammenlagte markeder udfordrer de gamle rammer og sprænger dem. I denne udvikling udgør den organiserede kriminalitet avantgarden, og retsstaternes til stadighed mere diffuse idealer bagtroppen.

P.A. Alberti svindlede for millioner af kroner, mens han sad som justitsminister fra 1901 til 1908. Da han til sidst meldte sig selv – kort tid før han ville være blevet afsløret alligevel – affødte det en voldsom reaktion i befolkningen. Men hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre at føre en hel nation så grundigt bag lyset? Hans Lyngby Jepsen går tæt på dobbeltmennesket Alberti og på et lille land, hvis blåøjethed undertiden bliver dets svaghed.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Efter studentereksamen flyttede han fra byen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.

I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd.

Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark. I århundreder har danskerne snydt og smuglet for millioner. Smuglerlandet Danmark er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. End ikke gudfrygtige og ordentlige folk fik moralske tømmermænd. I bogen forfølger forfatteren smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag, og han viser, hvordan staten trods fintmasket kontrol og stramme love mistede kontrollen ved vandkanten. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene, og de lokale holdt sammen modstaten. Nils Valdersdorf Jensen, historiker og afdelingsleder ved Svendborg Museum, tegner et ædrueligt portræt af Danmark som smuglerland. Udgivet i samarbejde med Svendborg Museum og Museet for Søfart

”Jødeparagraffen”. Det var politikerslang for den paragraf, der blev vedtaget af Folketinget i marts 1939. Paragraffen var nemlig tænkt som et værn mod den nazistiske antisemitisme, der føg op over den danske grænse. I årene forinden var en række aktivister blevet dømt for at have hånet den ”jødiske race” ved at kalde dem parasitter, rentehajer og pestbylder. Få troede på disse myter, men justitsministeren fandt dem farlige for demokratiet. Hans svar blev § 266 b, i daglig tale kaldt racismeparagraffen. Den gjorde racistiske ytringer strafbare – hvilket har været kontroversielt lige siden. For hvor meget kan man egentlig begrænse demokrati og ytringsfrihed i forsøget på at beskytte begge dele?

På de danske banegårde kunne man i tiden efter første og anden verdenskrig møde et gribende syn. Grupper af underernærede, pjaltede børn med skræmte blikke og et skilt om halsen. Det var de såkaldte wienerbørn, der blev sendt alene til Danmark – væk fra efterkrigstidens sult og nød – for at blive fedet op og få nyt tøj på kroppen hos en dansk plejefamilie. Nogle af dem så aldrig deres forældre igen.

Ledingen, Danmarks militære organisation i den ældre middelalder, er vigtig for forståelsen af Danmarks opståen som en stat. I denne afhandling kaster historiker Niels Lund et nærmere blik på det tidlige danske militærvæsens historie og oprindelse og trækker tråde til nabolandene Norge og Sverige samt til resten af Europa. Niels Lund (f. 1939) er professor emeritus, dr. phil. ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Gennem en lang karriere har han blandt andet forsket og undervist i vikingetiden, middelalderens historie og det angelsaksiske England, og han har skrevet flere bøger om disse emner.