Søgeresultater: 35

Inklusion kræver samarbejde. Mellem lærere og pædagoger, ledere og forældre. Og ikke mindst med børnene. Det er en forudsætning for, at alle børn kan trives i skolen. For kun når de voksne er enige om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fællesskab.

Bogen her giver en grundlæggende viden om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer og viser, hvordan den pædagogiske hverdag kan tilrettelægges, så barnet får mulighed for at deltage i aktiviteter, være en del af børnefællesskaberne og udvikle en positiv selvforståelse på lige fod med andre børn.

Forskelle mellem børn er et vilkår i danske skoler. Nogle har brug for ro og fordybelse, andre trives bedst med variation og korte pauser. Og alle de andre elever i klassen skal også have særlig opmærksomhed. Ingen lærer kan favne kompleksiteten alene. Derfor er der brug for at koble almen- og specialpædagogik i undervisningen. Det kan skoler gøre gennem co-teaching.

Børn har brug for mad og drikke for at kunne overleve, men leg for at leve. Og især for socialt udsatte børn kan legen være en måde at hele psykiske sår og rifter på. Denne bog fokuserer på legs positive betydning for socialt udsatte børn. Forfatteren har i mere end 20 år arbejdet med udsatte børn og familier, der har været præget af sygdom, sorg og kriser. I bogen viser hun, hvordan man kan bruge leg i arbejdet med social inklusion og hjælpe børn til at opbygge psykisk modstandskraft (resiliens). Bogen kommer rundt om legs betydning for børns udvikling og om institutioner og skolers afgørende betydning for, at især sårbare børn ikke lades tilbage i et tomrum. Hertil kommer kapitler om resiliensopbyggende lege, legegrupper og ‘frydlege’ som en genvej til fokus og affektregulering. Bogen slutter af med forslag til en række konkrete lege. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, børnesygeplejersker og lign. – forældre kan med fordel læse med.

Sociale og institutionelle fællesskaber er afgørende for, at børn og unge føler sig trygge og inkluderede i skolen. Hvordan de oplever sig som deltagere, og hvordan de føler sig hørt og involveret er centralt for deres engagement i skolens praksis. Denne bog præsenterer seks konkrete metoder, der har til formål at inddrage og håndtere deltagelsesperspektivet i den pædagogiske praksis: spørgeskema, elevinterview, post-it, ufærdige sætninger, fotorefleksion og diamanten. Bogens formål er at give inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes handleorienteret med inklusion gennem fokus på elevers deltagelse og engagement. Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser. Derimod er det, hvad skolens medarbejdere efterfølgende gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Bogen henvender sig til studerende og undervisere, som søger metoder til at arbejde med at udvikle inkluderende praksis samt andre, der er optaget af arbejdet med deltagerperspektivet, elevers engagement og deltagelse. Bogen inspirerer til professionelle refleksioner, diskussioner og handling både i normalområdet og i arbejdet med udsatte børn og unge. Hilde Ulvseth er cand.pæd. i pædagogisk sociologi og ph.d.-studerende ved DPU og UCC. Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.

Folkeskolen er i gang med at indføre et omfattende inklusionsparadigme, som betyder, at flere elever skal ind i normalundervisningen. Bogen handler om både inklusions- og eksklusionsprocesser i skolen – og belyser mulige sammenhænge og eventuelle modsætninger mellem de to fænomener.

I den danske folkeskole er der i øjeblikket stort fokus på fænomenerne ”AKT” (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og ”inklusion”. I denne bog forener Rasmus Alenkær de to fænomener til det, han kalder for ”AKT ink.” I denne reviderede udgave fungerer Rasmus Alenkærs IC3-model som inklusionsteoretisk afsæt.

Denne bog giver inspiration til, hvordan pædagoger ved hjælp af forskellige relationspædagogiske værktøjer kan arbejde med en inkluderende tilgang til børn og børnefællesskaber. Bogen indeholder 28 værktøjer, som hver især bidrager med en vigtig vinkel på arbejdet med at skabe en inkluderende kultur i dagtilbuddet.

Denne bog har fokus på, hvordan pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder.

Den voksende elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser. Denne bog ønsker at sætte fokus på lærerens inkluderende klasseledelse for på den måde at åbne for nye og konkrete veje til en mere inkluderende skole.

Med mange børn i en klasse og begrænset tid og ressourcer, kan det føles som en helt uoverkommelig opgave at skulle inkludere børn, der har brug for særlig hjælp. Find styr­ken hos børn med særlige behov er den hjælp, du behøver. Her finder du de nødvendige værktøjer og strategier for at sikre, at alle børn, uanset udfordringer og behov, kan blive del af klasserummet.

Denne bog præsenterer den ramme, som UDL udgør, og giver konkrete eksempler på, hvordan du som lærer eller pædagog kan anvende UDL i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af din undervisning. Du får inspiration til, hvordan du med udgangspunkt i elevernes forskellig­heder kan tilrettelægge og udføre en undervisning, der tilbyder forskellige veje til indtryk, udtryk og engagement inden for en fælles ramme og et fælles fokus for eleverne.