Søgeresultater: 88

Ifølge Stephen Grosz er vi er alle historiefortællere, i eget og andres liv – vi skaber historier for at skabe mening med vores tilværelse. Men det er ikke tilstrækkeligt at fortælle. Der skal også være nogen, der lytter.

I sit arbejde som praktiserende psykoanalytiker har Stephen Grosz brugt de sidste 25 år på at afdække de skjulte følelser bag vores mest uforklarlige handlinger. "Det granskede liv. Om hvordan vi mister og finder os selv" destillerer over 50.000 timers samtale til ren psykologisk indsigt, men uden fagjargon.

NY UDGAVE. Har I et barn, der ikke kan læse? Synes I ikke, der bliver gjort nok henne i skolen? Denne bog handler om, hvad I som forældre selv kan gøre - hvordan I selv kan lære jeres barn at læse, hvilke materialer, I skal bruge, og hvordan I griber hele situationen an. Bogen er udgivet med støtte fra MV-Nordic. En paperback-udgave findes hos forlaget Ravnerock.

Denne bog er et forsøg på at fortælle om de følelser, frustrationer, fortvivlelse og sorg, der vælter ind over dig, når dit barn pludselig dør. Ingen af os forældre skænker det en tanke, at vi kan miste vores børn. Det er ikke en mulighed, for livet er for de små og de unge mennesker. Men når det sker – hvad gør man så? Vi kan aldrig forberede os på det utænkelige. Men måske kan du ved at læse denne bog finde ud af noget om dig selv.

I denne antologi anskues pædagogisk antropologi som et fag under tilblivelse. Dette giver på spændende måder muligheder for at tænke nyt og anderledes. Ved dannelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet i 2000 blev det pædagogiske forskningsområde opdelt i en række nye fagkonstruktioner og institutter. Af disse var pædagogisk antropologi nyt i en dansk sammenhæng. Det har givet anledning til et engageret arbejde med at skabe og rette sig ind til en fagkonstruktion, der p.t. befinder sig i spændingsfeltet mellem en ny potentiel monofaglighed og et multidisciplinært mødested. Fagkonstruktionen pædagogisk antropologi træder i antologien frem som en størrelse, der dels spejler sig i centrale nationale og internationale forskningstraditioner med navne som pædagogisk antropologi, pædagogik, antropologi og etnografi, dels i et udpræget tværfagligt drive henter inspiration fra cultural studies, sociologi, filosofi, æstetiske fag og mange andre discipliner. Med denne antologi gives et centralt bidrag til forståelsen af, hvor den pædagogiske antropologi er på vej hen i en dansk forskningssammenhæng. Alle bidragydere kommer fra Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogisk Universitet.

Er de tidstypiske billeder eller måder at tænke om selvet på fyldestgørende? Kan det enkelte individ finde sig selv i de fremherskende måder, vi beskriver det at være menneske på, eller bliver vi tværtimod fremmedgjorte, når vi forsøger at spejle os i de kulturelle beskrivelser?Forfatteren ser i indeværende bog nærmere på de dominerende forestillinger om selvet i senmoderniteten.Problemstillingen anskues ud fra to vinkler: Et bredt samfundsmæssigt eller sociologisk perspektiv og et mere snævert personlighedspsykologisk perspektiv i form af psykoanalysen under og efter Freud. Selvet mellem kærlighed og strid er således både en kulturkritisk analyse af nutidens ?menneskeopfattelse? og introducerer samtidig læseren til væsentlige psykoanalytiske teoretikere som Winnicott, Kohut, Kernberg, Klein, Lacan og Schafer samt til nyere sociologisk teoridannelse.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på universiteter og seminarier.

Kierkegaard var lidenskabeligt optaget af kærligheden hele sit liv og bogen er en bred introduktion til hans kærlighedsbegreb. Det er en grundtanke for Kierkegaard, at der kun er én slags kærlighed, men denne ene kærlighed antager forskellige skikkelser alt efter måderne, vi elsker på. Pia Søltoft beskriver i en lettilgængelig form de forskellige skikkelser, kærligheden antager, i f.eks. forelskelsen, ægteskabet, venskabet og forældreskabet. Bogen giver desuden et kort rids over kærlighedstankens udvikling i vestlig filosofi og belyser den indflydelse, romantikken haft på vores syn på kærligheden og "den eneste ene".

"Folkeskolens udfordringer" er en kort, bredt appellerende bog om, hvad vi ifølge Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal stille op med folkeskolens mest krævende benspænd lige nu: 1) førskolen, 2) hvordan drenge bliver dygtigere, 2) klassestørrelse og læring, 4) lærerkompetencer og 5) skoleelevers overgang til ungdomsuddannelserne. Løsningerne for den danske folkeskoles fem største udfordringer formidles af professor Niels Egelund. Alle med interesse i skolen (forældre, pædagoger, lærere, skoleledere etc.) kan læse med.

Spørgsmål om læreres "personlighed" og "personlige relationers" vigtighed for elevers læring unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger på disse områder er i bedste fald nytteløse. Denne bog modsiger den dominerende politiske diskurs på skoleområdet: At der kan opstilles klare mål for undervisningen, som enhver lærer gennem den rette indstilling og de rette metoder kan opfylde. Med afsæt i psykoanalysen bidrager "Pædagogiske umuligheder" til en forståelse af, hvorfor det er så notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pædagogiske felt. Antologien samler tre centrale artikler inden for feltet psykoanalyse og pædagogik, der her for første gang foreligger på dansk. De øvrige artikler giver i tilgift et bud på, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i med udgangspunkt i begreber som subjektet, den Anden, det ubevidste, (videns)begær, overføring og identifikation fra Freuds og Lacans psykoanalyse.

Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv. Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder. Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

Denne bog er en praktisk og overskuelig hjælp til institutioner, der arbejder med aktionslæring. I bogen præsenteres den didaktiske aktionslæringsmodel, og modellens ni arbejdspunkter gennemgås.

Hvad ligger der i begrebet "e-læring", og hvordan inkorporerer man som underviser e-læring i undervisningen? Læring og it kigger nærmere på, hvordan multimediale medier og internettet kan understøtte læring, undervisning og samarbejde ved hjælp af konkrete eksempler på it-anvendelser med fokus på potentialer, barrierer og faldgruber.Bogen undersøger teknologianvendelserne i sammenhæng med de videregående uddannelsers kompetencefordringer og tegner dermed et billede af teknologiens muligheder og begrænsninger i undervisningen.Artiklerne er tænkt som inspirationstekster, og hver artikel afsluttes med perspektiverende spørgsmål, som inviterer til refleksion og diskussion. Teksterne kan med fordel anvendes som undervisningsmateriale på uddannelser, hvor fokus er på udvikling af it-understøttede læringsmiljøer.

Glemmer du, så husker ... erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig på, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd, føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for erindring, ville vores identitet blafre i vinden, ethvert samfund falde fra hinanden og vores familie og venner være reduceret til tilfældige fremmede. Uden erindring ville 11. september blot være en dag i kalenderen, og ingen ville gide at uploade et eneste foto på Facebook. Vi er vores erindring - husk det nu.