Søgeresultater: 124

Inden for de seneste årtier er tempoet i børnelivet steget. Forældre kører med fuld skrue på job og med personlige mål. I skolen og i institutionerne vokser krav og forventninger. Der er langt flere aktiviteter og gøremål i børns liv i dag end for bare 10 år siden og en katastrofal mangel på åndehuller. Al den støj og uro får børn til at reagere på forskellig vis. Mange børn mistrives, mens stadigt flere får en decideret diagnose, og antallet af børn, der defineres som ’særligt sensitive’, er inden for de seneste tre-fire år eksploderet. Dette er et symptom på en spidsbelastning, der skal gøres noget ved, og der kan gøres noget. For det er ikke børnene, der har ændret sig – det er deres omgivelser! Sætter de voksne fart og mål ned, bliver børnene roligere. I Må vi så få ro! beder Lola Jensen forældre og alle, der har med børn at gøre, om at stoppe op og reflektere over børnelivet. Den anerkendte familievejleder giver kærlige og kontante råd til, hvordan forældre på enkel vis kan skrue ned for støj og tempo og skabe mere nærvær i hverdagen. Selv små justeringer giver luft og ro til overophedede pandelapper og dæmper symptomer og uro. På børns vegne: Må vi så få ro!

Kroppen fortæller om det liv, vi har levet. Kroppen fortæller om de uudnyttede muligheder vi har, og dermed om mulighederne for at gøre livet bedre.  Kroppen husker vores historie, og derfor kan man ved at lytte til dens fortællinger nå oplevelser, der fandt sted, før sproget kom til. Tove Hvid forstår sammenhængen mellem krop og psyke helt konkret. Ud fra den forståelse fortæller hun om, hvordan vi i barndommen udviklede og formede vores kroppe på forskellig vis, afhængig af om vi blev mødt med kærlighed eller ligegyldighed, om der blev stillet for store eller for små krav til os, om vi blev gjort godt for eller fortræd imod.

I denne bog introducerer to erfarne didaktikere til faget historie i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Forfatterne giver deres bud på moderne dansk historiedidaktik. I bogen nedbryder de to forfattere grænserne mellem historieundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne for at skabe en større sammenhæng i elevernes oplevelse af historie og deres udbytte af faget. Forfatterne giver et historisk indblik i fagets udvikling samt dets aktuelle udfordringer og muligheder. Hertil kommer kapitler med konkrete øvelser til henholdsvis 3.-7. klasse og 8. klasse-3. g. Bogen indgår i serien Didaktik, der er målrettet grundskolen og ungdomsuddannelserne. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med øvelser og baseret på den nyeste forskning inden for området.

Feedback er ikke en pædagogisk trend, der går over igen. Vi har med et fundamentalt didaktisk og klasseledelsesmæssigt begreb at gøre, og viden om den nyere forskning kan hjælpe os med at præcisere og integrere feedback i læreprocesserne og i undervisningen. Bogens forfattere undersøger, hvordan feedback kan få tilstrækkelig høj kvalitet, så den bliver lærings- og udviklingsfremmende for eleverne. De præsenterer viden om feedback i forskellige undervisningssituationer og konstellationer af aktører, herunder feedback fra lærer til elev, fra elev til lærer, mellem elever og elevens feedback til sig selv.

Alle mennesker oplever angst. Men når angsten udvikler sig til en lidelse, der hæmmer hverdags- og arbejdslivet, skal der selvfølgelig gøres noget. Alligevel mener psykoterapeut Lise Winther-Jensen, at vi skal omfavne angsten og bruge den som en ressource. Men hvordan gør man det? Bogen her hjælper den angstramte med at finde nyt fokus, hvor angsten bliver en livsledsager, der kan bruges konstruktivt og positivt. Det handler i høj grad om at turde – og at kunne – sætte grænser i relationen til andre mennesker, for den angst, der hæmmer os, har ofte at gøre med uklare grænser og utilfredsstillende rum. Hvis man som angstramt lærer at sige fra og til i sin relation med andre mennesker – simpelthen får defineret relationen – kan man mindske angsten. Det forklarer også, hvorfor stress ofte leder til angst. Det bunder tit i, at ellers velfungerende mennesker mangler klare definitioner i deres relationer, f.eks. i arbejdspladsens hierarki, beslutningsprocesser, kommunikationsgange, ledelsesstil, prioritering af arbejdsopgaver osv. Bogen viser, hvordan man kan udvikle strategier i forhold til sin angst, så den både bliver til at udholde og samtidig bliver brugbar som en markør for, om vi lever vores liv i overensstemmelse med os selv. Bogen er smukt illustreret af billedkunstner Maja Lisa Engelhardt, hvis nonfigurative, ekspressive monotypier kan ses som udtryk for hjernens og angstens abstrakte univers.

Få overblik over de væsentligste temaer på pædagogikumuddannelsens almendidaktiske moduler. I bogen præsenteres en række teoretiske forståelser, der bliver behandlet dybdegående i løbet af uddannelsen. Der er også masser af cases, som lægger op til analyse og diskussion samt spørgsmål til videre bearbejdning. Bogens fire kapitler handler om: Sammenhænge og didaktiske principper på de almendidaktiske moduler. Didaktik, dannelse, metoder og lærerrollen. Læringsteori. Elever, motivation, klasseledelse og digital dannelse. Det er først og fremmest en brugsbog skrevet til kandidaterne på de almendidaktiske moduler, men også andre aktører i relation til pædagogikum kan have glæde af at læse med.

Hvorfor er følelsen misundelse så forbudt, at vi sjældent kalder den ved dens rette navn, men i stedet bruger omskrivninger, som vi kender det fra f.eks. Janteloven?

Misundelse er nok den mest skamfulde følelse, vi kender – og med rette. For den, vi er misundelig på, har noget, vi gerne vil have, og det får os til at hade den anden og føle os mindreværdige. En følelse vi bruger mange kræfter på at fortrænge. Misundelse kan findes i alle relationer. Familierne går ikke fri. Selv forældre misunder ikke så sjældent børn deres evner og muligheder.

Men i misundelsen ligger også muligheden for udvikling. For de destruktive kræfter, som misundelsen fører med sig, kan frigøres gennem indsigt og kærlighed. Misundelse og kærlighed er nok de vigtigste følelser i menneskers liv.

Ud fra forskellige menneskers oplevelser med misundelsen og dens konsekvenser samt en gennemgang af dens kulturelle og historiske betydning illustrerer Birgit Petersson, hvordan misundelse kan vendes fra noget destruktivt til udvikling og vækst. Men uden kærlighed går det ikke!

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Jeg døde for at vågne op er en fantastisk personlig beretning om at svæve mellem liv og død og opleve at bevidstheden rækker langt ud over kroppens liv. Da den amerikanske læge Rajiv Parti fik en nærdødsoplevelse på operationsbordet, så han først sin egen operation oppe fra loftet og kunne høre, hvordan en af lægerne fyrede en vits af. Dernæst oplevede han, at blive modtaget af ærkeengle og sin afdøde far, der førte ham gennem helvedes kvaler og viste ham den onde cirkel af vold, som havde plaget hans familie i generationer. Det blev tydeligt for ham, at de vanskeligheder, han oplevede i dette liv, hang nøje sammen med tidligere liv. Men dette var ikke alt: Englene viste ham herefter himlen. De belærte ham om, hvordan spiritualitet og sundhed hænger sammen på et dybt plan – og de insisterede på, at han bragte denne visdom med sig tilbage til sit jordiske liv. Parti var klar over, at han var nødt til at omlægge sit liv radikalt for at gøre det. Før sin nærdødsoplevelse var han en velhavende mand med en videnskabelig uddannelse og en succesrig karriere som overlæge. Han havde været både kølig og uempatisk i sit arbejde – og streng og til tider voldelig over for sin søn under hans opvækst. Alt dette ændrede sig efter, at han så både himmel og helvede med egne øjne. Efter nærdødsoplevelsen vågnede han op som et nyt menneske. Han solgte sin luksusvilla, sagde farvel til sin karriere, åbnede en holistisk sundhedsklinik og ændrede forholdet til sin familie totalt. Bogen er fascinerende og gribende læsning og vidner om, at der er et liv efter dette.

I Klare drømme instruerer forfatteren og drømme-eksperten Charlie Morley os i at blive i stand til at meditere, mens vi sover. De fleste af os sover ca. en tredjedel af vores liv – hvilket vil sige mange år, der kunne bruges til psykologisk og spirituel vækst.

 Ved at bringe blot et par øjeblikkes klar bevidsthed ind i vores natlige blackout, kan vi bl.a. opnå dyb indsigt i problemstillinger i vores liv og blive mere årvågne i vores dagligdag. Teknikkerne går grundlæggende ud på at lære at vågne op i sine drømme og at drømme bevidst.

Gennem disse klare eller lucide drømme, som de kaldes, kan vi ikke alene få adgang til et skatkammer af viden om os selv, men også få mulighed for at kommunikere direkte med vores eget guddommelige selv.

Morley giver helt konkrete anvisninger, og teknikkerne kan læres af alle uden forhåndskendskab. Bogen er let læst og indeholder mange øvelser og interessante cases, der inspirerer og vidner om teknikkernes potentiale og gavnlige effekt. Hele bogen igennem kan man mærke forfatterens store engagement og positive energi.

Diversitet i uddannelse — hvordan man effektivt når ud til alle elever er en bog, som udfordrer, og som kan gøre lærere, studerende og andre, der arbejder i skolen, mere effektive i forhold til at undervise alle elever. Ud fra overbevisingen om, at alle mennesker har menneskerettigheder, behandler David Mitchell i denne bog fem hovedkategorier af diversitet: seksualitet og køn; socialklasse og socioøkonomisk status; race, etnicitet og kultur; tro og religion samt forskelle i evner, og han stiller en række påtrængende spørgsmål, som både politikere, undervisere og elever bør overveje: • Hvorfor bør vi sætte pris på diversitet og menneskerettigheder? • Hvordan kan inkluderende undervisning tilpasses diversitet? • Hvordan spiller samfundets forhåbning om sammenhængskraft og harmoni ind i forhold til folk, som er anderledes? • Hvilken betydning tillægges diversitet — kulturelt og historisk? • Bør uddannelsesfolk forsøge at accentuere, eliminere, reducere eller se bort fra diversitet? Gennem et imponerende overblik og grundig henvisning til den nyeste internationale forskning i de mest effektive måder at håndtere og forstå diversitet på præsenteres en lang række anbefalinger og forslag til forandringer, der kan tage udfordringerne i vores mangfoldige verden op. Denne bog er således nødvendig læsning for alle, som gerne vil omfavne diversitet og lære effektive måder at nå ud til alle elever og dermed styrke udviklingen af et mere inkluderende og harmonisk samfund og et globalt fællesskab. Besøg bogens hjemmeside på www.dafolo.dk/diversitet, hvor du blandt andet kan finde opsummerende oversigter fra bogen og se en video med David Mitchell. David Mitchell er adjungeret professor ved læreruddannelsen på University of Canterbury i Christchurch, New Zealand, og international konsulent i inkluderende og forskningsbaseret undervisning. Han er blandt andet forfatter til Hvad der virker i inkluderende undervisning, som er blevet oversat til adskillige sprog, herunder dansk i 2015. Se indholdsfortegnelse og forord til bogen 'Det er en meget konkret, veldokumenteret, velstruktureret og interessant udgivelse mættet med viden.' - Lektørudtalelsen fra Dansk BiblioteksCenter

Inklusion kræver samarbejde. Mellem lærere og pædagoger, ledere og forældre. Og ikke mindst med børnene. Det er en forudsætning for, at alle børn kan trives i skolen. For kun når de voksne er enige om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fællesskab.

Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn såvel som voksne trives bedst, når vi kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod.