Søgeresultater: 241

"Folkeskolens udfordringer" er en kort, bredt appellerende bog om, hvad vi ifølge Center for Strategisk Uddannelsesforskning skal stille op med folkeskolens mest krævende benspænd lige nu: 1) førskolen, 2) hvordan drenge bliver dygtigere, 2) klassestørrelse og læring, 4) lærerkompetencer og 5) skoleelevers overgang til ungdomsuddannelserne. Løsningerne for den danske folkeskoles fem største udfordringer formidles af professor Niels Egelund. Alle med interesse i skolen (forældre, pædagoger, lærere, skoleledere etc.) kan læse med.

Skole-hjem-samarbejde opfattes ofte som noget, der udspiller sig mellem skolens og hjemmest voksne ikke mindst ved de årlige skole-hjem-samtaler. Bogen Hvem sagde samarbejde? udfordrer denne forståelse ved at udforske relationerne mellem skole og hjem som en del af hverdagslivet og ud fra et barndoms- og familieperspektiv. Undersøgelsen bygger på etnografiske feltarbejder og interviewstudier i klasserum og lærerværelser, i spisekøkkener og børneværelser og på skolevejen. I tre delstudier med fokus på hhv. ind- og udskoling og folkeskolens mellemtrin analyseres tendenser, variationer og paradokser i de processer, hvor skole og hjem mødes - og muligvis samarbejder. Hvem sagde samarbejde? giver indblik i, hvor forskelligt familier oplever og håndterer skolens krav og forventninger. Med sit fokus på hverdagslivets udfordringer synliggør bogen de udfordringer skole-hjem-samarbejdet rummer for både børn, unge og forældre.

Eleverne i skolen efterspørger både ligeværdighed og autoritet fra læreren, men hvordan er man en autoritet på en ikke-autoritær måde? De lærerstuderende ved, at autoritet er nødvendig for en lærer, men opgaven er kompleks. I temanummeret stilles der skarpt på lærerens autoritet i skolen, og det undersøges, hvordan denne autoritet kan udvikles og vedligeholdes.

I vores samfund deles mennesket traditionelt op i to grupper, henholdsvis mænd og kvinder. Denne binære kønsforståelse udfordres i disse år, og flere vælger at se på køn ud fra flere perspektiver. Temanummeret belyser begreberne køn og identitet i et skoleperspektiv.

Bogen introducerer til mange forskellige måder at arbejde med bevægelse på. Til disse måders pædagogiske baggrund, samt til hvilke handlemuligheder lærere har for at inddrage bevægelse i skolen.

Selvom mange ønsker at bidrage til fællesskab og sammenhængskraft, kan det være svært at afgrænse og definere dette fællesskab. Temanummeret belyser, hvor folkeskolen står i dag i forhold til fællesskabets skole og kommer med bud på muligheder og begrænsninger i tilrettelæggelse af fællesskaber i undervisningen og i klassen.

En lærebog og en inspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kan gøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelt i tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’: Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, og kan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på at arbejde kreativt i skolen.

I denne bog introducerer to erfarne didaktikere til faget historie i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Forfatterne giver deres bud på moderne dansk historiedidaktik. I bogen nedbryder de to forfattere grænserne mellem historieundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne for at skabe en større sammenhæng i elevernes oplevelse af historie og deres udbytte af faget. Forfatterne giver et historisk indblik i fagets udvikling samt dets aktuelle udfordringer og muligheder. Hertil kommer kapitler med konkrete øvelser til henholdsvis 3.-7. klasse og 8. klasse-3. g. Bogen indgår i serien Didaktik, der er målrettet grundskolen og ungdomsuddannelserne. Alle bøger i serien går praktisk til værks, er fyldt med øvelser og baseret på den nyeste forskning inden for området.

Hvilke redskaber har den enkelte lærer til at håndtere disse problemer? I denne bog viser Bodil Wennberg og Sofia Norberg, hvordan læreren gennem et bevidst lederskab i klasseværelset kan skabe arbejdsro og bedre forudsætninger for det pædagogiske arbejde. Ved at arbejde systematisk med emotionel intelligens kan læreren håndtere følelser og spørgsmål om magt og autoritet i klasseværelset.

I teori og praksis viser bogen nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen? Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, at disse resurser udnyttes bedst muligt.

I temanummeret behandles en række af de udfordringer, der knytter sig til skole-hjem-samarbejdet, og der gives bud på, hvordan der kan udvikles nye former for samarbejde, som imødekommer de ændrede vilkår i skolen.

Børnepsykolog og forfatter John Aasted Halse gør i 1990 status over samfundets syn på børn og børneopdragelse. Bogen diskuterer den måde, et familieliv som regel er struktureret ved en skarp opdeling mellem skole- og arbejdsdag på den ene side og fritiden og familielivet på den anden. Bogen stiller også spørgsmålstegn ved de forskellige måder at opdrage børn på, og hvilke vilkår børn har i daginstitutioner og folkeskole.

"Kan barndommen vente?" er skrevet i 1990, hvor samfundets syn på børneopdragelse og familieforhold var anderledes end i dag. Det er interessant at se, hvor langt debatten på nogle punkter er kommet siden da, men også hvor mange ting der bliver diskuteret lige så heftigt i dag. John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.