Søgeresultater: 27

Hvor i hjernen lagres vores erindringer, og hvad er hukommelse egentlig for noget? Hvor meget og hvor godt er det muligt at huske, og hvor galt? Kan man leve et liv uden erindringer? Og kan hukommelsen virke begge veje – også fremad i tid?

Vores evne til at huske er siden tidernes morgen blevet betragtet som en magisk egenskab, og de gåder, der omgiver hukommelsen, har alle dage været genstand for fascination. I denne bog foretager søstrene Hilde og Ylva Østby et dybdedyk i hukommelsens væsen og videnskabshistorie. Vi skal blandt andet høre om opdagelsen og navngivningen af den lille søhestelignende hjernedel, der skulle vise sige at være nøglen til mange af hjernens mysterier; Hippocampus betyder hestesøuhyre på latin. Undervejs interviewer de flere af verdens førende forskere på feltet og taler med mennesker, der lever med ekstrem hukommelse eller glemsel, som har falske erindringer og traumeerindringer. De møder fire skakstormestre og en bestsellerforfatter, taler med FN’s klimapanel og sender ti dykkere ned på bunden af Oslofjorden på jagt efter erindringernes natur.

At dykke efter søheste er en unik og mindeværdig bog om hukommelsen, som viser os, hvordan hjernen på næsten magisk vis henter information frem og genskaber øjeblikke for os, og hvordan erindringer er en forudsætning for vores evne til at forestille os fremtiden. Men bogen handler i lige så høj grad om, at hukommelsen er en helt igennem upålidelig følgesvend, som lever efter sine helt egne regler, og at der´findes erindringer, som vi er bedst tjent med at glemme.

Hvad handler det om, når mænd – lige før gæsterne kommer – begynder at rydde op i garagen eller klippe hæk i baghaven? Hvorfor køber mænd kun det, som står på indkøbssedlen, når nu enhver kvinde ved, det er bare det man skal have, men så er der jo også alt det andet.

Hjernen har en stor del af ansvaret for de mange forskelle, der er på mænd og kvinder, men det er en "drilsk" affære, som kan drive både mænd og kvinder til vanvid.

Få en forklaring på hvorfor mænd og kvinder opfatter samme budskab og en given situation på hver deres måde – og få en mulighed for at forstå det andet køn bedre.

• Hvad betyder det for vores samarbejde på jobbet; at vi tænker; opfatter ognbsp; nbsp; agerer forskelligt.

• Kvinder multitasker og mænd er specialister - bliv bevidst om; hvordan vi med fordel kan supplere hinanden.

• Hvad skal man tage hensyn til; når man skal motivere en mand henholdsvis en kvinde?

• Hvad betyder kønshormonerne for hjernens funktion og udvikling?

• Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?

• Hvor meget er kliché og hvad er fakta?

Få svarene; bliv klogere på hjerner og kønsforskelle; og få et godt grin undervejs i læsningen.

Fantasi er ikke kun skæg og ballade. Uden en vis forestillingsevne kunne vi ikke lave aftensmad, og vi havde nok aldrig fundet på at forlade Afrika og befolke kloden. Fantasi er nemlig både drivkraft i vores evolution og et produkt af den. Netop derfor er den måske så svær at lokalisere i vores hoveder, selv for Andreas Lieberoth, Aarhus Universitets mest hittepåsomme hjernevrider. Fantasi opstår kun, når alle hjernens systemer sammen skaber et unikt mentalt laboratorium, hvor vi kan tænke nyt, se frem i tiden, dagdrømme eller bare opfinde fantastiske fantasterier for sjov.

Gennem de seneste år har der været en jævn strøm af ny indsigt om, hvordan følelsesmæssig intelligens fungerer. I denne bog forklarer Daniel Goleman enkelt og forståeligt, hvad følelsesmæssig intelligens er i forhold til hjernen. Han viser, hvordan vi kan coache og forstærke den følelsesmæssige intelligens. Han beskriver, at hjernens etiske radar samt dens kreative netværk og kredsløb styrer vores handlekraft, vedholdenhed og motivation. Vi kan lære at forstærke hjernetilstanden bag vores præstationer og lærer at optimere den. Herudover beskriver Goleman den sociale hjerne og hvordan den fungerer online.
 
Dette er en lille bog om vores følelsesmæssigt intelligente hjerne.

I Knivskarp er hjerneforsker Troels W. Kjær og skuespiller Mikael Birkkjær gået sammen om at dokumentere, at hjernen vitterlig kan forandres gennem træning. Troels W. Kjær beskriver, hvordan hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og handlemønstre. Han præsenterer dig samtidig for en række øvelser, der kan styrke din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtigste og samtidig sortere unødvendige informationer fra.

Hallo - Er der hul igennem? tager tråden op fra hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsens foregående succeser Pæne piger og dumme drenge og Seje drenge og superseje piger.

Bogen bygger især på de mange reaktioner og spørgsmål; som Ann-Elisabeth Knudsen har fået stillet af forældre i forbindelse med hendes mange foredrag landet over. Hallo - Er der hul igennem? er således en mere forældrerettet fremstilling af de foregående bøgers hovedtanker om børns udvikling og reaktionsmønstre sat i relation til deres hjernemæssige udvikling.

Richard J. Davidson har studeret hjernemønstre hos tibetanske lamaer og har kunnet påvise meditations gavnlige effekt på hjernen. DIN HJERNES FØLELSESMÆSSIGE LIV er en samlet fremlæggelse af de sidste års opdagelser omkring hjernens smidighed og påvirkelighed og specifikt, hvad denne hjerneforskning kan lære os om sindets indretning, om vores forskellighed og om vores individuelle muligheder for at påvirke os selv og øge vores livsglæde.

Bogen vil præsentere videnskabelig dokumentation for, hvorfor vi føler og reagerer, som vi gør. Den vil appellere til de mange, der ønsker at gå et skridt videre end populærpsykologien. Den vil give samleveren bedre mulighed for at forstå kærestens humørsvingninger, forældrene bedre mulighed for at forstå deres børn og bedsteforældrene mulighed for at optimere deres aldring.

Richard J. Davidson er hjerneforsker og medvirkede i de samtaler mellem Dalai Lama og førende videnskabsfolk, som blev beskrevet i Goleman-bogen Destruktive følelser.

Det er uhyre vigtigt, at børns funktionsnedsættelse bliver opdaget, og at børnene kommer i behandling så tidligt som muligt. Viden om forskellige hjerneskader er derfor central for pædagoger og specialpædagoger. Bogen har fokus på læreprocessen og den praktiske brugbare viden, der kan tages i anvendelse af de professionelle, som arbejder med neuropædagogik. Bogen beskriver neuropædagogikkens primære opgave: at skabe mulighed for at styrke og understøtte menneskets evne til at blive livsduelig. Der er håb forude. Den nuværende viden om hjernens evne til at være plastisk giver fornyet optimisme i neuropædagogikken. Hjernen kan ved pædagogisk påvirkning og kognitiv bearbejdning udvikle sig, uanset hvilken funktionsnedsættelse mennesket er belastet af. Bogen henvender sig primært til liniefags- og PD-studerende i specialpædagogik, profession og professionshøjskoler, CVU’er, diplom- og masteruddannelser.

Hver gang du bruger en ny køkkenmaskine, udregner hvad en madvare koster ud fra kiloprisen, finder frem til et nyt sted uden GPS eller løser andre små hverdagsudfordringer, træner du hjernen. I denne bog fortæller hjerneforsker Kaja Nordengen, hvad hjernetræning er. Hun har samlet en række sjove, enkle og udfordrende opgaver, som træner din hjerne. Fra dag til dag-udfordringer som at tage tandbørsten over i den anden hånd eller lære fem ord på et nyt sprog til sjove talopgaver, Mensas intelligenstest, gåder, quizzer, skaktips og meget mere. Når vi lærer os nye ting og udfordrer vores hjerne, dannes der nye forbindelser mellem nervecellerne. Du bliver bedre til de ting, du træner, samtidig med at du ruster dig mod demens.

I bogen Pæne Piger og Dumme Drenge fremhæver forfatteren Ann-E. Knudsen, at der faktisk ind imellem er børn, der får det optimale ud af deres hjernemæssige potentiale. Men ét er, hvad børnene har med sig som neutralt grundlag, noget ganske andet er, hvordan de udvikler sig.

Det er vigtigt at have øje for børns individuelle forskelle og kompetencer, men det er nu oftest sådan, at de mest iøjnefaldende forskelle på børn er kønsforskellene.

Er kønsforskellene ikke bare en forskel på piger og drenge, som altid har været der og altid vil være der? – også uanset hvad vi som forældre og professionelle voksne har som holdning og pædagogisk praksis?

Til dette – og det er hvad denne bog handler om – siger forfatteren: JA, der er forskel på hjerneudvikling og modning hos piger og drenge, og JA, det har betydning for indlæring og skolestart, principielt i pigernes favør.

Men en ting er, hvilken hjerne du er født med, noget ganske andet er, at hjerner udvikler sig, som de bliver påvirket til (– hvilket er, hvad vi kan iagttage i adfærden). Og noget tyder på, at piger ikke får det optimale ud af deres indlæringspotentiale, og at drenge generelt ikke får den hjælp, de har brug for.

Forfatteren Ann-E. Knudsen er Lektor cand. mag. i dansk og psykologi og har i mange år undervist i gymnasiet. Hun har siden 1996 arbejdet med neuropsykologi og hjerneforskning og har mange års erfaring som foredragsholder og konsulent. Ann-E. Knudsen har også deltaget i forskningsprojekter som omhandler børn, unge, hjerner, læring og kønsforskelle og fungerer som konsulent på skoler for at hjælpe lærere med at skelne mellem børn med neurologiske problemer og børn med opvækstrelaterede adfærdsproblemer.

I denne bog stiller hun skarpt på forskellen på hjerne og hjerte, hvad der er vigtigst og hvordan vi forholder os til myten om, at drenge har mest hjerne og piger mest hjerte.

Hun stiller også en lang række andre spørgsmål i relation til denne problemstilling som fx: Hvor bliver alle de søde, dygtige, interesserede og engagerede piger af, der sidder i indskolingen? Inden de når puberteten vil de alle være noget med dyr, børn eller Popstars! Statistisk set skal der vel gemme sig en enkelt atomfysiker, geolog eller matematikprofessor bare en gang imellem, og hvor bliver de af?

For slet ikke at tale om den benhårde sortering af drengene i "duer/duer ikke". Enten er de sorteret fra inden indskolingen er forbi eller også hjælper folkeskolen bevidst eller ubevidst de bedst fungerende af drengene til at få det absolut optimale ud af det, som er deres hjernemæssige potentiale.

Er det godt nok – den benhårde sortering af drengene og pigerne som lander i den pæne ende af det gennemsnitlige? Handler det om hjerner eller miljø?

Det er noget nervepirrende at være både forældre og professionelt voksne i forhold til børn og unge i dag.

Så hvad kan vi gøre for at skubbe lidt flere drenge fra den lave ende af kompetenceskalaen ind i det gennemsnitlige og lidt flere piger fra det gennemsnitlige til det virkeligt gode?

Hvad der sker i vores sovende hjerner, kan være et mareridt at tyde for en drømmeforsker. Og vi er desværre elendige til at huske det, når vi vågner. Heldigvis kan teknologien hjælpe med at løfte sløret for, hvad der foregår, mens vi ligger og trækker torsk i land. Nogle drømme er dybt bizarre. Andre fører til Nobelpriser. Og så er der dem, som bare er pinlige. De sidste vil vi nødig sende i en hjernescanner. Ifølge Melanie Gillespie Rosen, lysvågen filosof ved Aarhus Universitet, handler de fleste drømme om noget så søvndyssende som arbejde.