Søgeresultater: 140

Bogen præsenterer den seneste viden inden for syv områder, der er centrale i undervisningen: Klasseledelse, klarhed og strukturering, motivation, forventninger og resultater, metodevariation, læringsklima og undervisningsdifferentiering.

Det hele startede lidt ved et tilfælde. To af mine børnebørn var allerede begyndt at glæde sig til at komme i skole. Én søndag, hvor alle var samlet til familiemiddag, fik jeg ideen til at lave lidt ”skole” med dem. Jeg rykkede de to børnebørn ind på mit hjemmekontor, satte et par skamler op, og uden at vi vidste af det, var bedstefarskolen i gang. Det har været sjovt og lærerigt - også for bedstefaren. De to piger, jeg startede med, er nu 17 år gamle og går i gymnasiet. Siden er andre fem gået igennem skolen. I denne bog gives en trin for trin vejledning i, hvordan man kan lave en ”bedsteskole” og eksempler på mulige emner. Uddrag af bogen Inde i entreen er der snak og pjat mellem de tre børnebørn i alderen 6-7 år. De er fætre og kusine og har gået i bedstefarskolen i godt et år nu. Hver tirsdag eftermiddag kommer de over til bedstefars hus for at få én time af bedstefar. De løber ovenpå til bedstefars kontor. I et hjørne af kontoret er der små stole og borde, hvor de sætter sig foran papir og blyant, der er lagt frem. Timerne starter altid med nogle arbejdsark, som bedstefar har fundet frem fra nettet. I dag er det nogle små regnestykker, der skal løses. Andre gange er det små labyrinter på et stykke papir, hvor de skal finde og tegne en vej igennem og hjælpe Per Kanin med at komme frem til gulerødderne. Om forfatteren Hans-Henrik Holm har 17 års erfaring som bedstefar og er professor emeritus fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Hvad ligger der i begrebet "e-læring", og hvordan inkorporerer man som underviser e-læring i undervisningen? Læring og it kigger nærmere på, hvordan multimediale medier og internettet kan understøtte læring, undervisning og samarbejde ved hjælp af konkrete eksempler på it-anvendelser med fokus på potentialer, barrierer og faldgruber.Bogen undersøger teknologianvendelserne i sammenhæng med de videregående uddannelsers kompetencefordringer og tegner dermed et billede af teknologiens muligheder og begrænsninger i undervisningen.Artiklerne er tænkt som inspirationstekster, og hver artikel afsluttes med perspektiverende spørgsmål, som inviterer til refleksion og diskussion. Teksterne kan med fordel anvendes som undervisningsmateriale på uddannelser, hvor fokus er på udvikling af it-understøttede læringsmiljøer.

Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen ved, at læreren og eleven reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring. Hvad er feedback? Og hvordan giver man konstruktiv og anerkendende feedback, som fremmer gode læreprocesser?

I hver skoleklasse er der elever, som ikke kan følge med, selv om de arbejder meget og gør deres bedste; elever der har det svært ved teoretisk tænkning. Denne pjece handler om teoretisk intelligens, og hvordan den hænger sammen med læring. Den handler om de elever, der gør deres bedste, men som alligevel ikke kan følge med i skolen. De hører til i den almindelige elevgruppe, og de har ikke så store vanskeligheder, at de har en egentlig intellektuel funktionsnedsættelse. Der er ikke rigtig noget godt ord eller begreb for denne gruppe, hvilket gør det vanskeligt at tale om. En lille pjece med debatoplæg og en hjælp til at få øje på problemet med forslag til, hvordan pædagoger og lærere kan arbejde for at støtte disse elever. Indhold: • Intelligens – kan vi tale om det? • Hvad menes med intelligens? • Hvordan ser vanskelighederne ud på forskellige alderstrin? • Hvorfor er det vigtigt at være opmærksom på elever, der har svag teoretisk formåen? • En kombination af forskellige vanskeligheder • Tal om det! • Tanker i undervisningen 1. udgave 2016

Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi fremmer børns lyst og motivation til at lære, deres evne til at finde på idéer og tænke i alternativer? I dette temanummer bliver fantasibegrebet forbundet med både æstetik, faglighed, medbestemmelse – og ikke mindst med det legende element i børns udvikling og læring.

Hvordan anvendes digitale medier i undervisningen? Hvilken betydning har det for de traditionelle roller som lærer og elev? Hvilke andre moderne formidlingsformer anvendes? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret i bogen, der præsenterer et nyt perspektiv på læring som supplement til tidligere teorier på området. Fokus er især på: – Læring som kommunikation. – At transformere information til viden. – Skolens eller uddannelsesinstitutionens rammer for læring og kulturer. – Praksis for evaluering og bedømmelse. Forfatterne ønsker at sætte ord på dagens undervisning, hvor mange forskellige medier – herunder digitale medier – spiller en stor rolle for den lærende. Bogen henvender sig til undervisere på alle niveauer fra folkeskolen og op, lærerstuderende samt forskere inden for pædagogik og it-didaktik.

I denne bog rettes fokus på de gode læringsmål. Med læringsmål menes de mål, som reelt beskriver, hvad det er, eleverne skal lære. At læringsmål er gode betyder, at de har stor effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række digitale redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.

I bogens første del præsenteres Hatties feedbackmodel med refleksioner over mulighederne for anvendelse af modellen i en dansk skolekultur. Modellen bliver kritisk belyst gennem forskellige klassiske læringsteorier og sættes konstruktivt i relation til nyere opfattelser af faget dansk. I bogens anden del gives der en række konkrete bud på, hvordan der kan arbejdes bevidst med feedback i danskundervisningen i folkeskolen. Kapitlerne fører også frem til udviklinger af Hatties feedbackmodel til anvendelse i danske skoler og i dansk læreruddannelse. Samlet set dækker emnerne i kapitlerne store og væsentlige områder af danskfagets indhold, og praksiseksemplerne hentes fra både indskoling, mellemtrin og udskoling.

De fleste er enige om, at relationskompetencen er central i det pædagogiske arbejde. Netop derfor er det besynderligt, at en kompetence, der er så betydningsfuld for børns trivsel og læring, ikke alle steder i den pædagogiske sektor støttes af en fælles professionel terminologi. Denne bog handler om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan vi kan udvikle et fagsprog om denne kompetence. Den peger samtidig på, at gode relationer ikke er et mål i sig selv. Målet er at skabe robuste og livsduelige børn. Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede horisont og ind i et komplekst fællesskab. Gennem kapitlerne bliver der zoomet ind på forskellige aspekter, der er betydningsfulde for det gode samspil. Bogen sluttes af med at zoome ud og beskrive, hvordan de gode relationer i et større perspektiv er grobund for vores velfærdssamfund. Kapitlerne tager udgangspunkt i den positive psykologis teoriunivers, der på fornem vis kobles sammen med ICDP’ens otte samspilstemaer og pointer fra synlig læring. Det er forfatterens håb, at de professionelle med bogen i hånden vil gøre sig ekstra umage med at skabe udviklingsstøttende relationer, fordi gode relationer åbner op for livet. Det kræver, at de voksne er sensitive og tillægger de pædagogiske stjernestunder betydning. ”I bogen ruller Anne Linder relationskompetencen ud og stiller skarpt. Hun formår dermed at levere en meget konkret, aktuel, tankevækkende, relevant og brugbar indføring i den professionelle relationskompetences univers.” Fra bogens forord af Frans Ørsted Andersen.

Vi lærer alle sammen hele tiden. Det sker helt af sig selv, også for vores børn henne i skolen. Alligevel kan de ikke undvære deres lærere. Elever lærer nemlig bedst, når deres lærere leder dem på rette vej. Det bekræfter de forskere, der ved, hvordan hjernen fungerer. Og deres forskning er guld værd, når viden om læring skal blive til undervisning i praksis.