Søgeresultater: 105

Pædagogikkens ABC er en ultrakort tekst, der præsenterer læseren for 28 centrale pædagogiske begreber og emner for området, som det ser ud lige nu, der med sin fyldige, overvejende dansksprogede litteraturliste kan åbne for videre studier.

Bogen er en introduktion til begrebet ’empiri’ og til en række centrale metodiske og kildekritiske indgange, som en studerende skal kende og kunne anvende. Kravet om empiri gælder i mange forskellige uddannelser. Artiklerne belyser empiriens hvad, hvordan og hvorfor.

Spørgsmål om læreres "personlighed" og "personlige relationers" vigtighed for elevers læring unddrager sig videnskabelig begribelse. Didaktiske handlingsanvisninger på disse områder er i bedste fald nytteløse. Denne bog modsiger den dominerende politiske diskurs på skoleområdet: At der kan opstilles klare mål for undervisningen, som enhver lærer gennem den rette indstilling og de rette metoder kan opfylde. Med afsæt i psykoanalysen bidrager "Pædagogiske umuligheder" til en forståelse af, hvorfor det er så notorisk vanskeligt at skabe sikker viden om, hvad der virker inden for det pædagogiske felt. Antologien samler tre centrale artikler inden for feltet psykoanalyse og pædagogik, der her for første gang foreligger på dansk. De øvrige artikler giver i tilgift et bud på, hvad selve det pædagogiske ved forhold overhovedet består i med udgangspunkt i begreber som subjektet, den Anden, det ubevidste, (videns)begær, overføring og identifikation fra Freuds og Lacans psykoanalyse.

En lærebog og en inspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kan gøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelt i tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’: Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, og kan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på at arbejde kreativt i skolen.

Rasmus Kjær viser, hvordan en pragmatisk funderet pædagogik kan understøtte individets evne til på én gang at udfolde sig under senmodernitetens foranderlige livsvilkår og samtidig tage ansvar. Bogen er et vigtigt indlæg i den pædagogiske debat og den henvender sig både til praktikere og teoretikere inden for feltet. Den vil desuden kunne indgå i undervisning og ved udformningen af projekter på universiteter, seminarier, handelshøjskoler og andre læreanstalter.

I denne bog introducerer Andy Hargreaves og Michael T. O'Connor begrebet 'kollaborativ professionalisme', og hvordan man arbejder med det i praksis. Kollaborativ professionalisme er mere end bare professionelt samarbejde. Det handler ikke kun om at dele erfaringer og reflektere sammen, men også om, hvordan man sammen arbejder hen imod at skabe en professionel praksis, hvor man samarbejder mere professionelt, og som profession arbejder på en mere kollaborativ måde. Gennem fem konkrete eksempler fra hele verden peger forfatterne på professionelle samarbejder, som har været succesrige og har udviklet sig til kollaborativ professionalisme. Fælles for de involverede skoler og deres arbejde med at opbygge en kollaborativ samarbejdskultur har været nøje planlægning, dyb og til tider krævende dialog, uforbeholden, men konstruktiv feedback og fortsatte kollaborative undersøgelser. Arbejdet med kollaborativ professionalisme gøres tilgængeligt for alle gennem 10 grundlæggende principper, herunder kollektiv effektivitet, kollaborative spørgsmål og samarbejde med elever, og et tilgængeligt overblik over, hvilke praksisser man bør begynde med, og hvad man bør undgå. Bogen er en konkret hjælp til uddannelsesledere, undervisere og ledere af professionelle læringsfællesskaber, der ønsker at kvalificere det professionelle samarbejde yderligere og tage skridtet videre til kollaborativ professionalisme. Omtale af bogen 'En vigtig bog, der på bedste måde bygger videre på Hargreaves' bog fra 2000 Nye lærere, nye tider, der bl.a. pointerer at teamarbejdet ikke må gøres til en påtvungen arbejdsform. Bogen er let at gå til, og layoutet signalerer, grundet bogens fysiske størrelse, at det er en slags lommebog, der kan tages frem, og som er hurtig at komme omkring i.' - Lektørudtalelse, Dansk Bibliotekscenter 'Bogen er velskrevet, sammenhængende og inspirerende med sine praksiseksempler, grundprincipper og afsluttende gode råd. Det er en bog, man får lyst til at dele med sine kollegaer med henblik på at stræbe efter endnu stærkere kollegiale fællesskaber. For med forfatternes ord: 'Kollaborativ professionalisme er nemlig en af de næste storstilede forandringer, vi kan og bør foretage i den globale bevægelse til fordel for innovation og forbedring på uddannelsesområdet'. Jeg vil lægge mig i kølvandet på Stefan Møller Christiansen, børn og unge-chef i Aarhus Kommune, der har skrevet forordet til bogen, og sige: 'Bogen er et vigtigt bidrag til den pædagogiske debat.' - Christina Hostrup, Folkeskolen

Forældre med flygtningebaggrund har, som alle andre forældre, store forhåbninger til deres børns fremtid. I modsætning til andre familier skal forældre med flygtningebaggrund imidlertid hjælpe deres børn til rette i et samfund, de selv er i gang med at lære at kende, og hvor varigheden af deres ophold ofte er præget af uvished. Denne bog bringer fokus på de dilemmaer og pædagogiske balancegange, der knytter sig til det pædagogiske arbejde med nytilkomne børn og deres familier. Dilemmaer, som relaterer sig til familiernes sårbare situation eller til den politiske kontekst, som arbejdet med at modtage familierne finder sted i. Bogen tilbyder pædagogen indblik i en række empiriske fortællinger om, hvordan daginstitutionshverdagen opleves af nytilkomne børn og familier, samt værktøjer til, hvordan pædagogen kan reflektere over egen praksis. Bogen behandler temaer som: kulturelle forhold og mangfoldighed, pædagogens omsorgsrolle kontra myndighedsrolle, sprogtilegnelse og kommunikation, leg og fællesskab, forældresamarbejde samt pædagogik i et politisk påvirket felt. Samtlige bogens kapitler følges af cases og refleksionsspørgsmål. Bogen henvender sig særligt til pædagogstuderende og pædagoger i dagtilbud, der ønsker mere viden om de pædagogiske udfordringer og muligheder, der ligger i at modtage nytilkomne børn og familier. Omtale af bogen 'Det er en fin lille bog, som tager vigtige og svære problemstillinger om flygtningebørn i daginstitutionerne op. Den tager udgangspunkt i forskellige cases, som gør bogen aktuel og let læst. Bogen berører også den konflikt og det spændingsfelt som pædagogen jævnligt kommer til at stå i, da den pædagogiske faglighed og politiske dagsorden ikke altid går hånd i hånd. En nyttig bog for pædagoger, der til dagligt er i kontakt med flygtningebørnenes problemer, og også for den almindelig borger med interesse for integration.' - Ellen Bastholm, Venligboerne

Institutionaliseringen har betydet en inddragelse af civilsamfundets funktioner i velfærdssamfundets opgaveløsninger. Det medfører at noget så privat som omsorg for og opdragelse af børn i stigende grad er blevet en samfundsopgave og dermed underlagt samfundsmæssige styringslogikker.

Sampraksis er en kollaborativ samarbejdsform, hvor de professionelle er fælles om at forberede, udføre og evaluere pædagogisk praksis. Gennem et struktureret samarbejde lærer de professionelle sammen og udvikler deres fælles praksis, så dagtilbuddet kan sætte en bedre ramme for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse. Arbejdet med kvalitetsudvikling styrkes gennem sampraksis, der hjælper til at bringe medarbejdernes samlede kompetencer i spil og gør, at man som gruppe arbejder bedre sammen, løfter hinanden, kvalificerer hinandens arbejde og herigennem øger børnenes muligheder for at lære og deltage.

Børn og unges trivsel fylder meget i disse år. Vi har tilsyneladende fået skabt et samfund, hvor stadig flere børn – og især unge- mistrives. Temanummeret introducerer til begrebet ’trivsel’ og belyser væsentlige udfordringer og diskurser om emnet.

Bogen her giver en grundlæggende viden om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer og viser, hvordan den pædagogiske hverdag kan tilrettelægges, så barnet får mulighed for at deltage i aktiviteter, være en del af børnefællesskaberne og udvikle en positiv selvforståelse på lige fod med andre børn.