Søgeresultater: 191

NY UDGAVE. Har I et barn, der ikke kan læse? Synes I ikke, der bliver gjort nok henne i skolen? Denne bog handler om, hvad I som forældre selv kan gøre - hvordan I selv kan lære jeres barn at læse, hvilke materialer, I skal bruge, og hvordan I griber hele situationen an. Bogen er udgivet med støtte fra MV-Nordic. En paperback-udgave findes hos forlaget Ravnerock.

Genvej til gladere børn - 22 tips til forældre af Janne Hejgaard er en bog til forældre, der ønsker at forstå deres børn bedre. Børn har ofte svært ved at udtrykke deres følelser med ord, hvilket kan vise sig i en adfærd, der sommetider er svær at forstå for forældre. Denne bog giver råd til, hvordan du som forælder kan afkode dit barns signaler og adfærd og derved hjælpe dit barn i den rigtige retning

Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn såvel som voksne trives bedst, når vi kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod.

Denne bog uddyber den didaktiske tilgang til de pædagogiske læreplaner, herunder de overvejelser om og formuleringer af formål, mål, indhold og pædagogiske principper, der ligger bag det praktiske arbejde i daginstitutionen. Bogen inspirerer pædagoger til at arbejde målrettet med både læreplanens temaer samt dem, som udspringer af de lokale forhold. Forfatterne fokuserer primært på barnets personlige, sociale og sproglige kompetencer, som udvikles i et aktivt samvær med andre børn og voksne, altså i en børnecentreret og selvforvaltende pædagogik og ikke gennem "skoleagtig" undervisning.

Om nærvær, respekt og grænser mellem voksne og børn.

Denne bog handler om det, der med et gammeldags udtryk hedder "at sætte grænser for børn". Den beskriver, hvordan vi som mennesker kan afgrænse os i forhold til andre mennesker – også små og store børn – på måder, hvor ingen kommer til skade, og hvor kontakten får så høj kvalitet som muligt.

Den kærlighed, vi føler for vores børn og de voksne, der står os nærmest, opleves på én måde af os selv og på en anden måde af dem. Deres oplevelse afhænger af, hvordan vi omsætter vores kærlige følelser til kærlige handlinger.

På mange måder er både børns og voksnes oplevelse af at blive elsket helt individuel, men det er et fællestræk ved os, at vi ikke oplever os elsket, når vores personlige grænser bliver krænket eller ikke respekteret. Når krænkelserne er grove og hyppige, falder vores selvværd og dermed vores evne til at handle konstruktivt. Vi kan hverken passe ordentligt på os selv eller forbedre kontakten med den, der krænker os. Det gælder for både børn og voksne.

Jesper Juul er familieterapeut og leder af The Kempler Institute of Scandinavia.

Børnepsykolog og forfatter John Aasted Halse gør i 1990 status over samfundets syn på børn og børneopdragelse. Bogen diskuterer den måde, et familieliv som regel er struktureret ved en skarp opdeling mellem skole- og arbejdsdag på den ene side og fritiden og familielivet på den anden. Bogen stiller også spørgsmålstegn ved de forskellige måder at opdrage børn på, og hvilke vilkår børn har i daginstitutioner og folkeskole.

"Kan barndommen vente?" er skrevet i 1990, hvor samfundets syn på børneopdragelse og familieforhold var anderledes end i dag. Det er interessant at se, hvor langt debatten på nogle punkter er kommet siden da, men også hvor mange ting der bliver diskuteret lige så heftigt i dag. John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.

Inklusion kræver samarbejde. Mellem lærere og pædagoger, ledere og forældre. Og ikke mindst med børnene. Det er en forudsætning for, at alle børn kan trives i skolen. For kun når de voksne er enige om, hvad samarbejde og inklusion betyder, kan eksklusion blive til inklusion og sameksistens til fagligt fællesskab.

Alle har brug for at høre til og at være værdifulde deltagere i et fællesskab - ikke mindst børn. Under fællesskabets rammer udvikler barnet sig, det trives, vokser, udvikler viden og følelser og dannes som menneske. Denne bog om børns læring i fællesskaber tager fat i den viden, vi har om det nødvendige fællesskab, hvor sociale relationer børn imellem ikke kan erstattes af voksne, men netop kræver børn og deres forståelse af verden. Vi ved, hvor positiv betydning et dagtilbud af høj kvalitet har for alle børn. En af markørerne for kvaliteten er, at dagtilbuddene i de pædagogiske aktiviteter understøtter og bygger videre på børns fællesskaber med andre børn, så alle børn lærer, udvikler sig og bliver livsduelige. 'Det ved vi om - dagtilbud' er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.

Voksne kan ikke sige ja til alt hvad børnene vil men de kan anerkende børns og unges ret til at ville og til at sige nej. Og det gør stadig flere. Samtidig lyder det fra fagfolk fra myndigheder og i medierne: Stil krav sæt grænser vær konsekvent. Pligt krav faste rammer er vejen frem. Flere og flere siger dog farvel til lydighedskulturen - både i familien børnehaven skolen og klubben.

Hvorfor gør børn ikke bare hvad der bliver sagt er fleksible samarbejdsvillige omstillingsparate. Hvorfor siger de nej? Og hvordan ser den skole den vuggestue det gymnasium den familie ud hvor der er plads til børnenes og de unges nej?

Det giver Erik Sigsgaard sit bud på denne bog. Om børn og unges nej farvel til lydighedskulturen præsenterer og diskuterer indsamlede fragmenter af børns liv med hinanden og med deres voksne helt fra fødslen og til ungdommen. Den er skrevet til de voksne der ønsker at leve i demokratisk samvær med børn og unge både i familien og institutionen og som søger mødet frem for konfrontationen. Fordi møde er bedre end konfrontation. Fordi hvis man lytter så bliver man hørt. Og hvis man viser respekt så får man respekt.

"Aargh! Den sunde vrede i familielivet" tager udgangspunkt i, at vrede som følelse er en sund og vigtig byggesten for et godt selvværd. En travl og presset hverdag fremmer vredesudbrud, men det er vigtigt at give plads til vreden som sådan. Den sunde vrede er ikke giftig og indestængt, men renser luften og kan føre til en varmere og mere ægte relation mellem børn og voksne. Det gavner vores børn og parforhold, hvis vi lærer at vise følelser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde. Psykolog Frej Prahl, født 1988, er psykolog, parterapeut og foredragsholder, og i bogen trækker han på cases fra sin praksis og deler ud af sin erfaring som løvefar. Lær at elske dit uperfekte familieliv, lyder hans opfordring. Du kommer helt sikkert til at skælde ud og miste fatningen igen – det er såre menneskeligt, men behøver ikke at være farligt for dig selv eller dine omgivelser.

Børn og unges trivsel fylder meget i disse år. Vi har tilsyneladende fået skabt et samfund, hvor stadig flere børn – og især unge- mistrives. Temanummeret introducerer til begrebet ’trivsel’ og belyser væsentlige udfordringer og diskurser om emnet.