Søgeresultater: 105

Innovation, kreativitet og entreprenørskab er kommet på den politiske og pædagogiske dagsorden. Dette temanummer vil vise, hvordan man kan arbejde med og forstå innovation i skolen.

Formålet med denne bog er at introducere til evidensbegrebet. Hvad ved vi om det, hvilken betydning har det, og hvordan kan vi forholde os til det og arbejde med det i pædagoguddannelsen og i pædagogisk arbejde?

Bogen giver inspiration til, hvorfor og hvordan hvordan pædagoger ud fra konkrete tiltag og etiske overvejelser kan arbejde med trivsel. Den peger på den magt og det ansvar, der ligger i at få børn til at fungere og trives i det fællesskab, som daginstitutionen er. Bogen indeholder både en teoretisk og en praktisk dimension.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

Begrebet læring skaber i disse år stor debat; både på og omkring vores uddannelsesinstitutioner går bølgerne højt. Men selvom der inden for læringsteori er adgang til en storslået nuancering af begrebet, går debatten ofte i stå. På den ene side hyldes læring som noget, der både kan og skal optimeres for at sikre Danmark i den globale konkurrence. På den anden side advarer kritikere mod udelukkende at opfatte læring som noget, der kan måles og vejes. Steen Beck mener ikke, at løsningen på den skarpt optegnede debat er at tilslutte sig hverken den ene eller den anden position. Det er derimod at genlæse både den etablerede og den nyligt opblomstrende teori med friske øjne, så det åbner op for nye perspektiver. Al den snak om læring diskuterer derfor Lev Vygotskys og Jean Piagets teorier i en moderne kontekst, hvor navne som John Hattie og Gert Biesta inddrages – og det bliver tydeligt, at der findes en tredje, hidtil overset position: det socioeksistentielle perspektiv. Her er fokus på læringens sociale og kulturelle kontekst, det enkelte menneske, der lærer, samt en vedvarende interesse for frihed og styring i undervisningen. Bogen henvender sig til alle, der underviser i den danske grundskole og på ungdomsuddannelserne, eller som beskæftiger sig med didaktik og læring på de videregående uddannelser.

Ingen bevægelse uden konflikter! Det er gennem konflikter, at vi bliver motiverede til at søge fremad og udad mod forandring og udvikling. Hvis vi er trygge ved at omgås konflikter, kan de opløses, blive konstruktive og skabe vindersituationer for de involverede parter.

Sociale og institutionelle fællesskaber er afgørende for, at børn og unge føler sig trygge og inkluderede i skolen. Hvordan de oplever sig som deltagere, og hvordan de føler sig hørt og involveret er centralt for deres engagement i skolens praksis. Denne bog præsenterer seks konkrete metoder, der har til formål at inddrage og håndtere deltagelsesperspektivet i den pædagogiske praksis: spørgeskema, elevinterview, post-it, ufærdige sætninger, fotorefleksion og diamanten. Bogens formål er at give inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes handleorienteret med inklusion gennem fokus på elevers deltagelse og engagement. Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser. Derimod er det, hvad skolens medarbejdere efterfølgende gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Bogen henvender sig til studerende og undervisere, som søger metoder til at arbejde med at udvikle inkluderende praksis samt andre, der er optaget af arbejdet med deltagerperspektivet, elevers engagement og deltagelse. Bogen inspirerer til professionelle refleksioner, diskussioner og handling både i normalområdet og i arbejdet med udsatte børn og unge. Hilde Ulvseth er cand.pæd. i pædagogisk sociologi og ph.d.-studerende ved DPU og UCC. Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.

Udgangspunktet for antologien Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik er spørgsmålet om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig fremtid – og den understreger, at vi alle skal opfinde, udvikle og afprøve nye måder at tænke, arbejde, lære og leve på for at bidrage til dette fælles mål, også vores børn.

’Uren pædagogik 2’ er en opfølgning på den debat, som udgivelsen ’Uren pædagogik’ igangsatte. I bogen udbygges og nuanceres forståelsen af pædagogikken som ’uren’, det vil sige knyttet til kultur, fag, kontekst og materie.

Du bør ikke læse denne ubrugelige bog. Du bliver hverken mere kompetent eller mere læringsparat, tværtimod.

Børn elsker spil. Alt lige fra "Ludo" til "Grand Theft Auto" sluger hurtigt dem og al deres tid. Heldigvis kan de også lære en masse ved at sidde foran en skærm. Spillets store og små brikker skal lærere og pædagoger sørge for at have styr på. Det er kun dem, der kan tilføje spil den afgørende pædagogik.

Denne bog er en undersøgelse af højskolepædagogik i et dannelsesperspektiv. Den forsøger at forstå, hvad højskolen er, ved at se på højskolernes opgave og praksis, og den viser, hvordan højskolen som et pædagogisk sted danner rammen om et fælles pædagogisk liv, der bliver afgørende for, hvordan højskolernes dannelsesopgave forstås, og hvordan denne udfoldes i en pædagogisk praksis.