Søgeresultater: 43

Hvorfor er følelsen misundelse så forbudt, at vi sjældent kalder den ved dens rette navn, men i stedet bruger omskrivninger, som vi kender det fra f.eks. Janteloven?

Misundelse er nok den mest skamfulde følelse, vi kender – og med rette. For den, vi er misundelig på, har noget, vi gerne vil have, og det får os til at hade den anden og føle os mindreværdige. En følelse vi bruger mange kræfter på at fortrænge. Misundelse kan findes i alle relationer. Familierne går ikke fri. Selv forældre misunder ikke så sjældent børn deres evner og muligheder.

Men i misundelsen ligger også muligheden for udvikling. For de destruktive kræfter, som misundelsen fører med sig, kan frigøres gennem indsigt og kærlighed. Misundelse og kærlighed er nok de vigtigste følelser i menneskers liv.

Ud fra forskellige menneskers oplevelser med misundelsen og dens konsekvenser samt en gennemgang af dens kulturelle og historiske betydning illustrerer Birgit Petersson, hvordan misundelse kan vendes fra noget destruktivt til udvikling og vækst. Men uden kærlighed går det ikke!

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Kroppen fortæller om det liv, vi har levet. Kroppen fortæller om de uudnyttede muligheder vi har, og dermed om mulighederne for at gøre livet bedre.  Kroppen husker vores historie, og derfor kan man ved at lytte til dens fortællinger nå oplevelser, der fandt sted, før sproget kom til. Tove Hvid forstår sammenhængen mellem krop og psyke helt konkret. Ud fra den forståelse fortæller hun om, hvordan vi i barndommen udviklede og formede vores kroppe på forskellig vis, afhængig af om vi blev mødt med kærlighed eller ligegyldighed, om der blev stillet for store eller for små krav til os, om vi blev gjort godt for eller fortræd imod.

Morten Münster er tilbage med opfølgeren til Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Og han er mere veloplagt end nogensinde. I sædvanlig humoristisk skrivestil leverer han i Jytte vender tilbage en praktisk guide til at lykkes med at skabe forandringer. 

En af bogens centrale pointer er, at de fleste organisationer lider af forstoppelse. Der ryger en masse ind, men der kommer ikke særlig meget ud. Jytte vender tlbage er sveskejuicen, der sætter gang i systemet.

Proppet med hverdagseksempler sætter han fingereren på de ømme punkter, vi alle kan relatere os til i såvel arbejds- som hjemmesituationer, når det handler om forandring.

I bogen finder du blandt andet ud af

• Hvad køen i Netto kan lære dig om, hvorfor forandringer går så langsomt
• Hvad en hummer kan lære dig om, hvorfor kollegaerne er demotiverede
• Hvorfor Randers Kommunes strategi ligner angrebsmanualen fra D-dag (og hvorfor det ikke er et kompliment)
• Hvorfor det er tåbeligt at arbejde på at ændre andres ’mindset’
• Hvorfor motivation er overvurderet, og hvad du skal gøre i stedet
• Hvorfor det er en konkurrencefordel at være uambitiøs

Bogen er ligesom Jytte fra Marketing målrettet alle, der arbejder med forandringer på alle niveauer i en organisation. Uanset om den organisation er en kommune, en virksomhed eller et parforhold.

"Vi taler ofte om misundelse, men aldrig eller yderst sjældent om det vigtigste – om vores egen misundelse. Men det må være en følelse, som vi er kendt med, for vi ser den ofte brugt som et kraftfuldt våben mod andre. Den bruges i stort omfang til at affærdig andres mening med, og den ser ud til at lukke munden på dem. At man er misundelig, er et udsagn, det er utrolig svært at imødegå. For misundelige må vi ikke være, det er tabubelagt og skamfuldt."

Birgit Peterssons bog "Misundelse" tager fat på et emne, vi sjældent taler om, men som de fleste af os – om vi vil indrømme det for os selv eller ej – alle har oplevet. Hun fortæller ikke blot om de psykologiske mekanismer, der fører til den uønskværdige følelse, men også hvordan medier og reklamer med vilje fremprovokerer misundelse hos os til deres egne formål, ofte med uoverskuelige og ødelæggende konsekvenser for individet.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

Glemmer du, så husker ... erindringsforsker Dorthe Berntsen ved Aarhus Universitet dig på, at erindring er menneskets x-faktor, den helt unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd, føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for erindring, ville vores identitet blafre i vinden, ethvert samfund falde fra hinanden og vores familie og venner være reduceret til tilfældige fremmede. Uden erindring ville 11. september blot være en dag i kalenderen, og ingen ville gide at uploade et eneste foto på Facebook. Vi er vores erindring - husk det nu.

Vi lever i et præstationssamfund, hvor det kan være svært at acceptere og håndtere skuffelse og følelsen af ikke at være perfekt. Imidlertid kan man lære at rumme egen sårbarhed – man kan med andre ord fremme en mere robust karakter, så man ikke bliver væltet omkuld af alle former for modgang. Hvis det dybe selvværd øges, vil det ofte medføre færre negative tanker og mere glæde. De fleste mennesker bliver i løbet af livet berørt af angst, depression, stress, sorg eller skam. Langt de fleste får det heldigvis godt igen. Og heldigvis kan man få hjælp til at opnå en højere grad af mental sundhed i sit hverdagsliv. Intet menneske er en ø – det gode liv handler om at kunne udfolde sig nogenlunde frit og hensigtsmæssigt i samspil med andre mennesker, også når livet gør ondt. Smerte og lidelse bliver vi aldrig foruden.

Som ungt menneske kan man ofte stå med nogle store spørgsmål til livet om f.eks. identitet, psykologi og bevidsthed. Man kan hente inspiration og hjælp til nogle af svarene hos eksperter, kunstnere og i psykologien som videnskab, men i den sidste ende er det kun én selv, der kan finde svarene i ens eget liv. Denne bog kan være en inspiration til at begynde at arbejde med dig selv og dit indre liv, så du kan lære dig selv bedre at kende – og gå din egen vej.

"Bliv voksen!" er en bog om de umodne voksne der ofte skaber problemer for andre og for sig selv. Her præsenteres en perlerække af kendte og ukendte, som i kraft af deres alder anses for voksne, men som ind imellem afslører en tankegang og en adfærd, som ikke er i overensstemmelse med denne betegnelse. Vi oplever deres manglende hensyn til andre, deres travlhed med at mele egen kage og deres flugt fra alt, hvad der hedder ansvar for egne gerninger. Konsekvenserne kan ramme dem hårdt, og personer, der bliver spundet ind i dette umodenhedens spind, kan stå tilbage forvirrede, usikre på sig selv og nogle gange hårdt sårede. I bogen stifter vi blandt andet bekendtskab med: • Ledere der har så store mangler i deres personlige udvikling, at de på ingen måde kan arbejde positivt for andres interesser. • Personer, der helt tydeligt kæmper mod omgivelsernes forventning om, at de skal blive voksne. • Mennesker der har så svagt udviklede sociale kompetencer, at de ikke forstår den sociale verden de agerer i og derfor kommer rigtigt galt afsted. • Uudviklede partnere der ikke er i stand til at konvertere forelskelsen til uegennyttig kærlighed. • Og de lige så uudviklede forældre, der på flere områder ikke adskiller sig fra de børn, de har sat i verden. • Voksenmobbere, der præcis ligner de plageånder, man kunne møde i folkeskolen. • Umodne personer der via propaganda og indoktrinering forføres til uhyrlige tanker og gerninger. • En fundamentalistisk kirke, hvor medlemmerne i bogstaveligste forstand opfører sig som Guds børn. I de enkelte eksempler graves der i dybden efter forklaringer på, at udviklingen fra barn til voksen ikke forløb, som man kunne ønske.

Hvor i hjernen lagres vores erindringer, og hvad er hukommelse egentlig for noget? Hvor meget og hvor godt er det muligt at huske, og hvor galt? Kan man leve et liv uden erindringer? Og kan hukommelsen virke begge veje – også fremad i tid?

Vores evne til at huske er siden tidernes morgen blevet betragtet som en magisk egenskab, og de gåder, der omgiver hukommelsen, har alle dage været genstand for fascination. I denne bog foretager søstrene Hilde og Ylva Østby et dybdedyk i hukommelsens væsen og videnskabshistorie. Vi skal blandt andet høre om opdagelsen og navngivningen af den lille søhestelignende hjernedel, der skulle vise sige at være nøglen til mange af hjernens mysterier; Hippocampus betyder hestesøuhyre på latin. Undervejs interviewer de flere af verdens førende forskere på feltet og taler med mennesker, der lever med ekstrem hukommelse eller glemsel, som har falske erindringer og traumeerindringer. De møder fire skakstormestre og en bestsellerforfatter, taler med FN’s klimapanel og sender ti dykkere ned på bunden af Oslofjorden på jagt efter erindringernes natur.

At dykke efter søheste er en unik og mindeværdig bog om hukommelsen, som viser os, hvordan hjernen på næsten magisk vis henter information frem og genskaber øjeblikke for os, og hvordan erindringer er en forudsætning for vores evne til at forestille os fremtiden. Men bogen handler i lige så høj grad om, at hukommelsen er en helt igennem upålidelig følgesvend, som lever efter sine helt egne regler, og at der´findes erindringer, som vi er bedst tjent med at glemme.

Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Morten Münster omsætter de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som leder efter alternativer til de gængse virkemidler.

Hvad betyder ordet skizofreni egentlig? Hvad er en transaktionsanalyse? Eller en fødselspsykose? Med "Psykologisk lommeordbog" kan du hurtigt danne dig et overblik over udtryk, diagnoser og tænkere inden for psykologien, men den tager også fat i begreber, der er centrale, når man læser psykologi tværfagligt.

"Psykologisk lommeordbog" er tænkt som håndbog til dig, der læser psykologi i gymnasiet eller på HF.

Mariologi er læren om Jomfru Maria og denne bog er en indføring i mariologi. Der findes to former for mariologi, den teologiske og den psykologiske. Den teologiske mariologi handler om metafysik og den psykologiske mariologi handler om Maria som personligt forbillede for mennesker og om de værdier, som kan afledes af hendes eksempel og af hendes tankegang. Den mariologiske psykologi står i skarp kontrast til den biologiske determinisme og robotpsykologien, som hævder at mennesket ikke har en fri vilje. For mariologien er den frie vilje en konstituerende egenskab ved mennesket, derfor handler den mariologiske psykologi ikke så meget om at kunne forudsige mennesker fremtid, men i langt højere grad om at forme den.