Søgeresultater: 38

Eleverne i skolen efterspørger både ligeværdighed og autoritet fra læreren, men hvordan er man en autoritet på en ikke-autoritær måde? De lærerstuderende ved, at autoritet er nødvendig for en lærer, men opgaven er kompleks. I temanummeret stilles der skarpt på lærerens autoritet i skolen, og det undersøges, hvordan denne autoritet kan udvikles og vedligeholdes.

I temanummeret behandles en række af de udfordringer, der knytter sig til skole-hjem-samarbejdet, og der gives bud på, hvordan der kan udvikles nye former for samarbejde, som imødekommer de ændrede vilkår i skolen.

Hvad er fordybelse og hvordan fordyber man sig? I skole og uddannelse er fordybelse en faglig, teoretisk og en didaktisk udfordring. Temanummeret belyser denne udfordring - både som en utopi for den gode undervisning og som praktiske og teoretiske bud på, hvordan fordybelse kan realiseres.

I vores samfund deles mennesket traditionelt op i to grupper, henholdsvis mænd og kvinder. Denne binære kønsforståelse udfordres i disse år, og flere vælger at se på køn ud fra flere perspektiver. Temanummeret belyser begreberne køn og identitet i et skoleperspektiv.

Bogen introducerer til mange forskellige måder at arbejde med bevægelse på. Til disse måders pædagogiske baggrund, samt til hvilke handlemuligheder lærere har for at inddrage bevægelse i skolen.

Spil skaber engagement gennem leg, hvor alle kan være deltagere. Spil har klare mål og regler, hvor man kan fejle – og prøve igen. Det er kendetegn, som også kan genfindes i den gode undervisning. Temanummeret introducerer til feltet i både et alment- og fagdidaktisk perspektiv.

Selvom mange ønsker at bidrage til fællesskab og sammenhængskraft, kan det være svært at afgrænse og definere dette fællesskab. Temanummeret belyser, hvor folkeskolen står i dag i forhold til fællesskabets skole og kommer med bud på muligheder og begrænsninger i tilrettelæggelse af fællesskaber i undervisningen og i klassen.

Bogen er en introduktion til begrebet ’empiri’ og til en række centrale metodiske og kildekritiske indgange, som en studerende skal kende og kunne anvende. Kravet om empiri gælder i mange forskellige uddannelser. Artiklerne belyser empiriens hvad, hvordan og hvorfor.

En lærebog og en inspirationsbog, som handler om, hvad kreativitet er, og om hvordan man kan gøre undervisning mere kreativ. 14 artikler om kreativitet i teori og praksis. Inddelt i tre hovedafsnit med hver sit grundspørgsmål, det første med hovedvægt på ’hvorfor’: Hvorfor fokusere på kreativitet? Det andet på ’hvad’: Hvad er kreativitet, og kan kreativitet læres? Og det tredje med vægten på ’hvordan’: Eksempler på at arbejde kreativt i skolen.

Temanummeret giver et bud på et basalt indhold om it og medier. Der er didaktiske overvejelser over ’hvorfor’ og ’hvordan’? Der er både overordnede teoretiske overvejelser og konkrete eksempler fra den helt jordnære undervisning.

Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi fremmer børns lyst og motivation til at lære, deres evne til at finde på idéer og tænke i alternativer? I dette temanummer bliver fantasibegrebet forbundet med både æstetik, faglighed, medbestemmelse – og ikke mindst med det legende element i børns udvikling og læring.

Formålet med feedback er at forbedre kvaliteten af undervisningen ved, at læreren og eleven reflekterer over undervisningen og finder ud af, hvor der er behov for forandring. Hvad er feedback? Og hvordan giver man konstruktiv og anerkendende feedback, som fremmer gode læreprocesser?