Denne bog præsenterer en konkret pædagogisk metode til forebyggelse af mobning hos de helt små børn. Det handler om fokus på en inkluderende daginstitutionskultur og opbyggelsen af gode relationer. Ved bevidst at arbejde med at opbygge børnenes gode fællesskab skaber man grundlaget for den tryghed, som er betingelsen for, at børnene kan udvikle sig positivt. De voksne skal i ord og handling vise, at hvert enkelt barn er værdifuldt i sig selv, og at det ikke accepteres, at nogen drilles, mobbes eller holdes udenfor.