Søgeresultater: 18

Kvalitet i dagtilbud har afgørende betydning for børns udvikling og læring både på kort og på lang sigt. I denne bog opsummeres den eksisterende viden om de elementer, som har vist sig at kendetegne daginstitutioner med henholdsvis høj og lav kvalitet. På baggrund heraf fremhæves hensigtsmæssige pædagogiske praksisser i dagtilbud, og der sættes fokus på den forebyggende betydning, som dagtilbud med høj kvalitet kan have for børns udvikling og psykiske helbred.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Begrebet 'sociale kompetencer' bruges i dag i stadig flere sammenhænge og er et af temaerne i den pædagogiske læreplan. Begrebet dækker evnen til at mestre samspil med andre - at lykkes i at være sammen med andre. Gode sociale kompetencer udvikles imidlertid ikke af sig selv. Denne bog handler om, hvordan ansatte i dagtilbud kan understøtte alle børns sociale kompetenceudvikling.

Mere end nogensinde har medarbejdere i skoler og pædagogiske dagtilbud behov for kompetencer i forbindelse med praksisudviklingen i institutionerne. I denne publikation præsenteres resultater af forskning om kompetenceudvikling, hvor pædagogiske medarbejdere udvikler deres personlighed og horisont sideløbende med, at de udvikler deres professionelle praksis. Hensigten er således at præsentere viden om, hvordan man kan skabe synergi gennem sideløbende kompetence- og praksisudvikling.

Relationen mellem elev og lærer kan betragtes som en af de mest undervurderede variabler inden for undervisning og læring. Elever, som oplever, at de har lærere, der anerkender, værdsætter og kan lide dem, har et klart bedre fagligt og socialt læringsudbytte i skolen, end de elever, som ikke har et godt relationelt forhold til deres lærere. Elever, som har en positiv relation til læreren, bliver motiveret til at yde en god arbejdsindsats, ligesom de vil have bedre forudsætninger for at udvikle en god selvopfattelse i skolen. Denne publikation viser dels, hvor betydningsfulde disse relationer er, og dels gives der gode anvisninger på, hvordan læreren kan videreudvikle sine relationer til eleverne.

Denne publikation henvender sig til lærere, pædagoger, LP-tovholdere og andre professionelle, der arbejder med udvikling og ledelse af målrettet kommunikation i team og grupper. Formålet med udgivelsen er at styrke læserens viden, indsigt og praktiske kompetence i at håndtere de udfordringer i kommunikationsprocessen, som man i forskellig grad kan møde i det konkrete arbejde med LP-modellen. Kommunikationsmønstrene drøftes ved hjælp af Luhmanns teori om sociale systemer.

I denne bog beskrives betydningen af det lille barns tilknytning til dets omsorgsperson og denne tilknytnings betydning for barnets udvikling og tilblivelse som et kulturbærende individ. Bogen beskriver faglige elementer som tilknytning, fælles opmærksomhed og sammenhængen mellem barnets biologi, den kulturelle stimulering/læring og det sociale rum. Bogen afsluttes med et kapitel om omsorg, der tænkes som en væsentlig del af den pædagogiske ramme, i hvilken de udviklende interaktioner kan finde sted. Gennem hele bogen understreges den voksne omsorgsgivers væsentlige rolle.

Der er gode grunde til at beskæftige sig med science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed i dagtilbud. Temaet har nok været underbelyst i en periode, men nu ser vi en stigende (politisk og pædagogisk) interesse for både science-begrebet, bæredygtighed og børnenes tidlige matematiske opmærksomhed i dagtilbud. I bogen belyses især science-begrebet i relation til det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Hermed tegnes et billede af en science-pædagogik, hvormed vi forstår en reflekteret pædagogisk praksis, der bidrager til børns interesse og langsomt voksende forståelse for natur, teknik, sundhed, matematik, biologi, kemi og fysik (emergent science). Science i dagtilbud betyder en aktiv inddragelse af naturen med henblik på, at børn får kendskab til dyre- og planteliv, naturens kredsløb, naturfænomener og andre af naturens lovmæssigheder. Stig Broström er pædagog, cand.pæd. og ph.d. i småbørnsdidaktik, professor emeritus ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet. Thorleif Frøkjær er psykolog, lektor ved Københavns Professionshøjskole, Program for daginstitutions-, social- og specialpædagogik. Det ved vi om - dagtilbud er en bogserie, som består af en række praksisnære og praksisrettede bøger, der bibringer viden om aktuelle udfordringer i den pædagogiske praksis i dagtilbud. Serien præsenterer aktuelle temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af kvaliteten i det pædagogiske arbejde lettere tilgængelig for pædagoger og institutionernes ledelser. Seriens mål er at øge sandsynlighedenfor, at denne viden også anvendes i den pædagogiske hverdag.

Specialundervisningselever har typisk været betragtet fra et meget individcentreret perspektiv, som en gruppe elever, der var noget galt med, og som derfor skulle have et anderledes tilbud – helst uden for den almindelige klasse. Der er imidlertid sket et frugtbart skift i retning af, at eleverne skal betragtes i en relationel kontekst. Det har vist sig, at det læringsmiljø, eleverne indgår i, har stor betydning for elevernes udbytte af skolen. Denne publikation ser på, hvad læringsmiljøet betyder for den specialpædagogiske indsats.

Rutinesituationer i dagtilbud, for eksempel måltider, påklædning og afklædning, bleskift, middagshvil eller aflevering og afhentning, er situationer, hvor personalet skal gennemføre en bestemt, praktisk opgave, men hvor der ud over den praktiske udførelse er plads til kontakt og samspil mellem børn og voksne og mellem børnene indbyrdes. Personalet kan i rutinesituationerne understøtte børnenes emotionelle, sociale, relationelle og sproglige udvikling, hvis personalet har fokus på samspil samtidig med det rent praktiske. Samspilskvaliteten i rutinesituationer er dog ikke nødvendigvis så god, som man kunne ønske, og det kan derfor være en idé at rette større opmærksomhed mod det, der foregår i rutinesituationerne, og reflektere over, om samspilskvaliteten er tilstrækkeligt god, eller om den kan forbedres. Denne bog er ment som en inspiration til at gennemgå de forskellige rutinesituationer i løbet af dagen i et dagtilbud og vurdere, om de har plads til mere og eventuelt bedre samspil.

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.