Søgeresultater: 4

Specialundervisningen har været i fokus siden midten af 1980'erne, hvor der blev registreret en stor stigning i antallet af elever, der modtog specialundervisning. Nye tal viser, at specialundervisning i dag lægger beslag på omkring en femtedel af folkeskolens samlede ressourcer. Det er derfor naturligt at stille spørgsmålet, om specialundervisningen har nogen effekt. Denne bog bringer resultaterne fra den første danske effektundersøgelse af specialundervisningen siden 1960. Resultaterne viser, at der er en ganske god effekt af folkeskolens specialundervisning: Specialundervisningseleverne gør for de allerflestes vedkommende fremskridt, både fagligt, personligt og socialt. Fremskridt viser sig først og fremmest at have forbindelse med den professionalisme, der udvises af personalet, mens det ikke er nær så afgørende, hvilken organisationsform der anvendes. Der er dog stadig rum for forbedringer. En af bogens konklusioner lyder, at specialundervisningen er nødvendig for at bibeholde en skole, hvor så mange elever som muligt når de mål, der er sat for skolen.

Denne bog rummer den første egentlige dybtgående undersøgelse af specialundervisningen i Danmark. Undersøgelsen peger på mange paradokser, men det vigtigste fund er, at en række skoler faktisk er i stand til at være meget rummelige. Det kræver imidlertid en fleksibilitet i den almindelige undervisning. Det betyder ikke, at specialpædagogik som et begreb overflødiggøres, tværtimod. Den moderne definition på specialpædagogik bliver, at det er betegnelsen for en pædagogisk virksomhed, der sættes ind for at forhindre en udgrænsning af individer eller grupper af individer på grund af disses forskelligheder. Målet er at tage hensyn til eller ligefrem udnytte menneskelige forskelligheder, og så har vi den rummelige, inkluderende skole - skolen for alle.Bogen kan med udbytte læses af lærere, forældre, skolebestyrelser, kommunale og amtslige forvaltninger og skolepolitiske beslutningstagere.

Modersmålsundervisningen er et kontroversielt emne i den aktuelle politiske og pædagogiske debat. Beslutninger om at tilbyde modersmålsundervisning skal fremover være et kommunalt anliggende. Det bestemte man i foråret 2002 fra centralt hold. Følgen blev, at et flertal af kommuner - ikke mindst af økonomiske grunde - bestemte sig for ikke længere at tilbyde denne undervisning. Samtidig blev det dog også udmeldt, at regeringen ville støtte en indsats inden for modersmålsundervisningen i førskolealderen med ét år. De analyser, der gennemføres i denne bog, hvor der også sammenlignes med Sverige, peger på, at der er en række områder, hvor vi i Danmark ikke er gode nok, og den lægger dermed op til debat om en ændret indsats.

Dagplejere og dagplejepædagoger møder socialt udsatte børn allerede ved begyndelsen af deres livsforløb og har derfor enestående chancer for at give disse børn indgående støtte emotionelt, socialt og intellektuelt. Denne bog belyser gennem både kvantitative og kvalitative analyser dagplejens muligheder for at hjælpe de udsatte børn bedre på vej videre i livet, ind i børnehaven, skolen og videre frem.Undersøgelsen har sit udspring i en serie af forskningsprojekt om udsatte børn i dagtilbud og er den første af sin art, som fokuserer på dagplejeinstitutionen som del af samfundets samlede satsning i forsøget på at modvirke negativ social arv.Ved hjælp af spørgeskemaer og interview kortlægges dagplejernes syn på udsathed, generelle mål og pædagogiske principper samt arbejdet med læring og læreplaner. Samtidig spørges der til dagplejernes egne opfattelser af muligheder og barrierer for at gennemføre den optimale indsats. Derved synliggør bogen en central, men ofte overset faggruppes egne visioner og ideer til forbedringer inden for arbejdet med socialt udsatte børn.