Søgeresultater: 15

Dette er en vigtig håndbog for såvel nye som garvede skolebestyrelsesmedlemmer. Håndbogen gennemgår systematisk alle de vigtigste arbejdsområder og nøglebegreber og belyser dem med mange konkrete og aktuelle eksempler, der er lige til at gå til. I denne 2. og stærkt reviderede udgave af bogen tager mange af eksemplerne naturligt afsæt i Folkeskolereformen fra 2014.

I denne bog rettes fokus på de gode læringsmål. Med læringsmål menes de mål, som reelt beskriver, hvad det er, eleverne skal lære. At læringsmål er gode betyder, at de har stor effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række digitale redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.

Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

Bedre beslutninger i skolen er en kompasbog – et værktøj, som hjælper skoleledere, tillidsrepræsentanter, andre af skolens ansatte samt rådgivere i organisationer til at navigere sikkert gennem hverdagens beslutninger. Love og andre regler stiller en række krav til disse beslutninger – som skal tilgodeses i samspil med psykologiske relationer og sund fornuft.

»Det er som om der er tivoli i min hjerne hele tiden.« Antallet af børn og unge, som får diagnosen ADHD bliver større. Men hvad er ADHD, og hvordan kommer det til udtryk? For at få diagnosen skal man have betydeligt større vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og evne til at regulere sit eget aktivitetsniveau end andre på samme udviklingsniveau. Vanskelighederne skal have fundet sted i længere tid og skal være tydelige i flere miljøer f.eks både i hjemmet og i skolen. Denne bog behandler emnet på en konkret og enkel måde. Der er idéer til strategier, der kan lette hverdagen, og forslag til, hvordan man kan arbejde med de problemer, der kan opstå. Der er ingen enkle løsninger, som fungerer for alle, men der er en masse gode forslag og idéer, som kan være en stor hjælp for mange. Både arbejdslivet og skolen har forandret sig meget gennem de seneste årtier, med øgede krav til fleksibilitet og evne til at organisere sig. For at et barn eller ung med ADHD skal kunne klare sig så godt som muligt i dette system, skal de have hjælp med de strategier, som alle andre selv ville udvikle. Mange børn og unge med ADHD præsterer ikke på niveau med det, de kan. Det er ikke nødvendigvis materialets sværhedsgrad, som er problemet, men snarere at komme i gang med opgaverne. Børn og unge med ADHD kan ikke fremtvinge motivation, så præstationerne kan variere fra opgave til opgave, emne til emne eller lærer til lærer. En nyttig lille håndbog til forældre og lærere. Den kommer omkring mange sider af ADHD som f.eks viljestyrede funktioner, manglende tidsfornemmelse, faste rutiner, arbejdshukommelse, selvkontrol, positiv opmærksomhed, planlægning og koordinering. 1. udgave 2014 Forfatter(e): Gunilla Carlsson Kendall, dansk udgave af Line Thuesen

Når det gælder børns skolegang og unges uddannelse, siger vi ét og gør noget andet. Som når forældre siger, at skolen er vigtig, men alligevel tager deres børn ud, hvis de kan få en billigere skiferie. Eller lærere, der siger, at de gerne vil være sammen med børnene, men skynder sig ind på lærerværelset i frikvarteret. Skoleledere, som taler højstemt om faglighed, men aflyser timer. Eller kommuner som siger, at de prioriterer skole og undervisning højt, mens udgifterne per elev falder. Den store løgn om uddannelse skal være en opfordring til selvransagelse for forældre, lærere, ledere, politikere og administratorer. Og en opfordring til at lade handling følge ord.

Hensigten med denne publikation er i kort form at præsentere og sammenfatte, hvad vi ved om den form for ledelse af uddannelsesinstitutioner, som fokuserer på højest muligt læringsudbytte. Den evidensinformerede lærer og leder er ikke slave af regneark, men udøver professionel dømmekraft. Forudsætningen for at kunne gøre det er, at man har den størst mulige viden om, hvilke pædagogiske indsatser der har størst mulighed for at virke efter hensigten, hvordan forholdene er i skolen og i den enkelte klasse, hvilke muligheder den enkelte elev skal bygge på, og hvilke udfordringer han eller hun skal håndtere. Denne viden kan ikke direkte eller mekanisk oversættes til handlinger, for hertil er undervisning og ledelse alt for komplekse opgaver. Men den kan bruges til at træffe velinformerede beslutninger og til efterfølgende at sikre sig, at de indsatser, der blev valgt, faktisk også havde den tilsigtede effekt.

Læreren må for at kunne løse sin opgave have vejledningskompetencer, og bogen belyser praktiske områder, som denne vejledningsopgave omfatter. Nogle af artiklerne har vægten på afklaring af teori, mens andre sigter mod mere konkrete vejledningsopgaver.

Inklusion er en varm kartoffel. For det lyder unægteligt som en smuk tanke, at hvis bare alle børn bliver behandlet ens, så skal de nok også kunne fungere på de samme betingelser. Men sådan er realiterne ikke, og det giver kun problemer på sigt, hvis man forsøger at lade, som om det forholder sig anderledes, fordi man har forelsket sig i idealet om opnåelig lighed. Med udspring i sin store erfaring på området argumenterer Pia Hardenberg for, at vi skal genoverveje, hvordan vi hjælper skolebørnene – de stærke såvel som de svage. Gennem grundig research, saglig perspektivering og eksempler taget fra virkelige undervisningssituationer demonstrerer hun, hvorfor inklusion ikke alene ikke virker efter hensigten, men direkte modarbejder den. Det drejer sig om vores børns fremtid, og det er for vigtigt et emne til, vi blot kan stå til, mens politikerne scorer billige points på deres flotte ord og indholdsløse gestusser. ”I en tid med udgivelser, der i stort omfang servicerer beslutningstagernes dagsordner, er det forfriskende at se en kritisk bog med rod i den barske virkelighed. Bogen er baseret på personlige oplevelser fra et langt liv i marken, hvorfor den kan ses som en nuancering af mere teoretisk og/eller evidensbaserede udgivelser. Pia Hardenberg lægger ingen fingre imellem, når hun kritisk tager folkeskolen anno 2015 i betragtning. Man kan være enig eller ej med bogens konklusioner, men den skaber helt sikkert debat – hvilket også er bogens mission.” – Rasmus Alenkær, ph.d.

I nutidens skole er der forventninger om, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børns udvikling og læring. Bogen belyser de udfordringer, der opstår i samarbejdsrelationen mellem de to personalegrupper og giver eksempler på konkrete problemer og muligheder i det daglige samarbejde i skolen.

Folkeskolen er i gang med at indføre et omfattende inklusionsparadigme, som betyder, at flere elever skal ind i normalundervisningen. Bogen handler om både inklusions- og eksklusionsprocesser i skolen – og belyser mulige sammenhænge og eventuelle modsætninger mellem de to fænomener.

Dette vejledningshæfte hører tæt sammen med fire feedbackplakater (Dafolo 2014). Hæftet giver konkrete forslag til brugen af feedbackplakaterne i klasserummet og i teamsamarbejdet. Det giver en grundig indføring i John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel og de tre feedbackspørgsmål, som er rygraden i en god feedbackkultur. God feedback gives bedst på baggrund af gode læringsmål med klare succeskriterier. Derfor giver hæftet undervejs konkrete eksempler på, hvordan læringsmål og succeskriterier kan formuleres på flere niveauer. Her inddrages forskellige taksonomier som en hjælp til at differentiere både læringsmål og succeskriterier.