Søgeresultater: 8

I denne bog rettes fokus på de gode læringsmål. Med læringsmål menes de mål, som reelt beskriver, hvad det er, eleverne skal lære. At læringsmål er gode betyder, at de har stor effekt i forhold til elevernes læringsudbytte. Til bogen hører hjemmesiden www.dafolo.dk/dengode. Her kan man hente en række digitale redskaber, der kan bruges, som de er, eller tilpasses til den enkeltes undervisning.

Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

»Det er som om der er tivoli i min hjerne hele tiden.« Antallet af børn og unge, som får diagnosen ADHD bliver større. Men hvad er ADHD, og hvordan kommer det til udtryk? For at få diagnosen skal man have betydeligt større vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og evne til at regulere sit eget aktivitetsniveau end andre på samme udviklingsniveau. Vanskelighederne skal have fundet sted i længere tid og skal være tydelige i flere miljøer f.eks både i hjemmet og i skolen. Denne bog behandler emnet på en konkret og enkel måde. Der er idéer til strategier, der kan lette hverdagen, og forslag til, hvordan man kan arbejde med de problemer, der kan opstå. Der er ingen enkle løsninger, som fungerer for alle, men der er en masse gode forslag og idéer, som kan være en stor hjælp for mange. Både arbejdslivet og skolen har forandret sig meget gennem de seneste årtier, med øgede krav til fleksibilitet og evne til at organisere sig. For at et barn eller ung med ADHD skal kunne klare sig så godt som muligt i dette system, skal de have hjælp med de strategier, som alle andre selv ville udvikle. Mange børn og unge med ADHD præsterer ikke på niveau med det, de kan. Det er ikke nødvendigvis materialets sværhedsgrad, som er problemet, men snarere at komme i gang med opgaverne. Børn og unge med ADHD kan ikke fremtvinge motivation, så præstationerne kan variere fra opgave til opgave, emne til emne eller lærer til lærer. En nyttig lille håndbog til forældre og lærere. Den kommer omkring mange sider af ADHD som f.eks viljestyrede funktioner, manglende tidsfornemmelse, faste rutiner, arbejdshukommelse, selvkontrol, positiv opmærksomhed, planlægning og koordinering. 1. udgave 2014 Forfatter(e): Gunilla Carlsson Kendall, dansk udgave af Line Thuesen

Ungdom og uddannelse. Hvad er vigtigt for de unge, og hvordan ser relationerne mellem samfund, uddannelse, læreprocesser og læreroller ud?

Inklusion er en varm kartoffel. For det lyder unægteligt som en smuk tanke, at hvis bare alle børn bliver behandlet ens, så skal de nok også kunne fungere på de samme betingelser. Men sådan er realiterne ikke, og det giver kun problemer på sigt, hvis man forsøger at lade, som om det forholder sig anderledes, fordi man har forelsket sig i idealet om opnåelig lighed. Med udspring i sin store erfaring på området argumenterer Pia Hardenberg for, at vi skal genoverveje, hvordan vi hjælper skolebørnene – de stærke såvel som de svage. Gennem grundig research, saglig perspektivering og eksempler taget fra virkelige undervisningssituationer demonstrerer hun, hvorfor inklusion ikke alene ikke virker efter hensigten, men direkte modarbejder den. Det drejer sig om vores børns fremtid, og det er for vigtigt et emne til, vi blot kan stå til, mens politikerne scorer billige points på deres flotte ord og indholdsløse gestusser. ”I en tid med udgivelser, der i stort omfang servicerer beslutningstagernes dagsordner, er det forfriskende at se en kritisk bog med rod i den barske virkelighed. Bogen er baseret på personlige oplevelser fra et langt liv i marken, hvorfor den kan ses som en nuancering af mere teoretisk og/eller evidensbaserede udgivelser. Pia Hardenberg lægger ingen fingre imellem, når hun kritisk tager folkeskolen anno 2015 i betragtning. Man kan være enig eller ej med bogens konklusioner, men den skaber helt sikkert debat – hvilket også er bogens mission.” – Rasmus Alenkær, ph.d.

Dette vejledningshæfte hører tæt sammen med fire feedbackplakater (Dafolo 2014). Hæftet giver konkrete forslag til brugen af feedbackplakaterne i klasserummet og i teamsamarbejdet. Det giver en grundig indføring i John Hattie og Helen Timperleys feedbackmodel og de tre feedbackspørgsmål, som er rygraden i en god feedbackkultur. God feedback gives bedst på baggrund af gode læringsmål med klare succeskriterier. Derfor giver hæftet undervejs konkrete eksempler på, hvordan læringsmål og succeskriterier kan formuleres på flere niveauer. Her inddrages forskellige taksonomier som en hjælp til at differentiere både læringsmål og succeskriterier.

Den voksende elevmangfoldighed i klasserummet udfordrer lærere til en stadig refleksion over, hvordan de bedst muligt kan understøtte alle elever i deres læringsprocesser. Denne bog ønsker at sætte fokus på lærerens inkluderende klasseledelse for på den måde at åbne for nye og konkrete veje til en mere inkluderende skole.

Henvender sig til alle, som har et ansvar for børns opdragelse og dannelse, privat eller professionelt.