Søgeresultater: 124

Hvad handler det om, når mænd – lige før gæsterne kommer – begynder at rydde op i garagen eller klippe hæk i baghaven? Hvorfor køber mænd kun det, som står på indkøbssedlen, når nu enhver kvinde ved, det er bare det man skal have, men så er der jo også alt det andet.

Hjernen har en stor del af ansvaret for de mange forskelle, der er på mænd og kvinder, men det er en "drilsk" affære, som kan drive både mænd og kvinder til vanvid.

Få en forklaring på hvorfor mænd og kvinder opfatter samme budskab og en given situation på hver deres måde – og få en mulighed for at forstå det andet køn bedre.

• Hvad betyder det for vores samarbejde på jobbet; at vi tænker; opfatter ognbsp; nbsp; agerer forskelligt.

• Kvinder multitasker og mænd er specialister - bliv bevidst om; hvordan vi med fordel kan supplere hinanden.

• Hvad skal man tage hensyn til; når man skal motivere en mand henholdsvis en kvinde?

• Hvad betyder kønshormonerne for hjernens funktion og udvikling?

• Hvordan får vi mænd og kvinder til at samarbejde?

• Hvor meget er kliché og hvad er fakta?

Få svarene; bliv klogere på hjerner og kønsforskelle; og få et godt grin undervejs i læsningen.

Denne bog er en guide til dig, der vil søge optagelse på din drømmeuddannelse igennem kvote 2 - og som dermed skal vurderes på helt andre parametre end dine gymnasiekarakterer.

Bogen giver matematiklæreren redskaber til at udvikle sin undervisning og identitet som lærer samt at indgå i øget samarbejde med fagkollegaerne. Den diskuterer matematikfagets udvikling i grundskolen og på ungdomsuddannelserne med udgangspunkt i både undervisningspraksis og den eksisterende forskning. Forfatteren viser, hvordan man kan komme ud af den stampe, som faget af og til er præget af. I stedet for at falde tilbage på 'plejer' giver bogen nye ideer og input til undervisningen. Det handler om at gøre sig de nødvendige didaktiske overvejelser i forhold til samspillet i den enkelte klasse og de enkelte elever og herfra udvikle en ny praksis, der på bedst mulige vis støtter op om og fremmer matematiklæringen. Målet med bogen er at give underviseren mere autonomi og øge mulighederne for forskningsbaseret udvikling af matematik i praksis.

Denne bog handler om forholdet mellem psykiatriske diagnoser og læring i dagtilbud og skole. Der er forskellige opfattelser af, hvad læring er, og hvordan læring foregår, og i bogen diskuteres diagnosernes plads i nogle af disse perspektiver. Forfatteren diskuterer på baggrund af den eksisterende forskning på området, i hvor høj grad diagnoser fremmer eller hæmmer læring, og han forklarer sammenhænge af betydning for planlægning og gennemførelse af undervisning i dagtilbud og skole. Til dette præsenteres en arbejdsmodel til inspiration. Terje Overland Læreruddannet, psykolog og tidligere førsteamanuensis, arbejder nu som vejleder for skoler og kommunale støttetjenester. Serien 'Det ved vi om' består af en række praksisrettede og konkrete publikationer, der bibringer viden om aktuelle udfordringer for dagens skole. Serien præsenterer aktuelle pædagogiske temaer med det formål at gøre forskningsbaseret viden om forbedringer af skolen lettere tilgængelig for pædagoger, lærere og ledere. Seriens mål er at øge sandsynligheden for, at denne viden anvendes.

Sociale og institutionelle fællesskaber er afgørende for, at børn og unge føler sig trygge og inkluderede i skolen. Hvordan de oplever sig som deltagere, og hvordan de føler sig hørt og involveret er centralt for deres engagement i skolens praksis. Denne bog præsenterer seks konkrete metoder, der har til formål at inddrage og håndtere deltagelsesperspektivet i den pædagogiske praksis: spørgeskema, elevinterview, post-it, ufærdige sætninger, fotorefleksion og diamanten. Bogens formål er at give inspiration til, hvordan der i praksis kan arbejdes handleorienteret med inklusion gennem fokus på elevers deltagelse og engagement. Det er en vigtig pointe i bogen, at det ikke er tilstrækkeligt blot at lytte til elevers synspunkter, tanker, erfaringer og følelser. Derimod er det, hvad skolens medarbejdere efterfølgende gør ved den indsamlede information, der gør en egentlig forskel. Bogen henvender sig til studerende og undervisere, som søger metoder til at arbejde med at udvikle inkluderende praksis samt andre, der er optaget af arbejdet med deltagerperspektivet, elevers engagement og deltagelse. Bogen inspirerer til professionelle refleksioner, diskussioner og handling både i normalområdet og i arbejdet med udsatte børn og unge. Hilde Ulvseth er cand.pæd. i pædagogisk sociologi og ph.d.-studerende ved DPU og UCC. Christina Jørgensen er cand. phil. i pædagogik og lektor ved læreruddannelsen UCC samt tilknyttet forskningsprogrammet Diversitet og social innovation. Susan Tetler er ph.d., professor MSO i inkluderende specialpædagogik samt leder af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv ved DPU.

Dybdelæring i skolen definerer, hvad dybdelæring er, og hvordan man kan arbejde med dybdestrategier for at øge elevers kompetencer og læringsudbytte. Bogen indeholder konkrete tips til, hvordan man som lærer kan forstå og arbejde med dybdelæring, grundlæggende færdigheder og faglige kompetencer.

“Skal vi shake hands ...?” lød det fra fi nans-minister Bjarne Corydon, da han mødte lærernes formand ved Folketingets udgang. Anders Bondo Christensen svarede ikke. Han havde tårer i øjnene og en klump i halsen og var på vej ud på Christiansborg Slotsplads for at fortælle mere end tusind forsamlede skolelærere, at de havde tabt alt. Søren og Mette i benlås går helt tæt på den dramatiske konfl ikt og beskriver den kultur-kamp, der udspillede sig. For folkeskole reformen handlede om mere end lærernes arbejdstider og længere skoledage for de danske elever. Det handlede også om et helt nyt Danmark og om at effektivisere, styre og måle. Var lockouten af landets lærere og den efterføl-gende skolereform en hård fødsel på en smuk vision om at gøre folkeskolen til en skole i verdensklasse? Eller var den en ren spareøvelse og et dødstød til folkeskolen som en folkets skole?

Vi lever i et præstationssamfund, hvor det kan være svært at acceptere og håndtere skuffelse og følelsen af ikke at være perfekt. Imidlertid kan man lære at rumme egen sårbarhed – man kan med andre ord fremme en mere robust karakter, så man ikke bliver væltet omkuld af alle former for modgang. Hvis det dybe selvværd øges, vil det ofte medføre færre negative tanker og mere glæde. De fleste mennesker bliver i løbet af livet berørt af angst, depression, stress, sorg eller skam. Langt de fleste får det heldigvis godt igen. Og heldigvis kan man få hjælp til at opnå en højere grad af mental sundhed i sit hverdagsliv. Intet menneske er en ø – det gode liv handler om at kunne udfolde sig nogenlunde frit og hensigtsmæssigt i samspil med andre mennesker, også når livet gør ondt. Smerte og lidelse bliver vi aldrig foruden.

Syv essays der belyser incest, tabuer om incest og hvad ødipuskompleks gør og er.

Den danske filminstruktør og filmproducent Christian Braad Thomsen (f. 1940) debuterede som forfatter i 1971. Han er uddannet fra Den Danske Filmskole, har været direktør for Odense Film Festival og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab. I 1991 kom han på Kulturministeriets livsvarige ydelse.

"De forældre er kloge, som hvert år giver deres børn det samme sommerland, som de kan ture igennem til hver plet har fået stemmer."

Sådan siger Palle Lauring med en kærlig tanke til sin egen tid på feriekolonien i Nyborg i årene 1912-1929. Forfatteren deler gavmildt ud af sine barndomsminder, hvor de lykkeligste fandt sted i Nyborg, hvor forældrene drev lærernes feriekoloni.

Palle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.

"Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom" er en vedkommende og brugbar håndbog, der giver læseren forskellige redskaber til at skabe et mere harmonisk og tilfredsstillende liv. Forfatteren trækker på sin store terapeutiske erfaring fra bl.a. NLP og psykoterapi og henvender sig således til mennesker, der fungerer i hverdagen, men som alligevel ikke oplever, at deres liv er, som de gerne vil have det.

Kirsten Fauken går bag om symptomerne og bearbejder de mulige årsager til problemerne. Det kan være oplevelser fra en traumatisk barndom, en fastlåst opfattelse af verden, en offertankegang, begrænsende overbevisninger, en kraftig indre kritiker eller måske blot frygt for forandring, der gør, at man hænger fast i en triviel hverdag. Bogen giver praktiske anvisninger og løsningsforslag til, hvordan man kan komme op af ‘det sorte hul‘ eller lære at kommer overens med konfliktfyldte oplevelser. Læseren behøver ingen forkundskaber, men kan blot følge anvisningerne til øvelserne. "Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom" kan betragtes som en værktøjskasse, som man kan vende tilbage til igen og igen.

Kirsten Fauken (f. 1941) er uddannet på Skive Seminarium i 1964 og var i 25 år lærer i folkeskolen – afbrudt af nogle år som hjemmegående husmor med tre små børn. I 1992 begyndte hun at uddanne sig inden for NLP (Neurolingvistisk programmering) og modtog undervisning af blandt andre Ole Vadum Dahl. I 1996 blev hun som den første i Danmark certificeret som NLP Psykoterapeut fra Dansk NLP Institut i Silkeborg.

"Vi taler ofte om misundelse, men aldrig eller yderst sjældent om det vigtigste – om vores egen misundelse. Men det må være en følelse, som vi er kendt med, for vi ser den ofte brugt som et kraftfuldt våben mod andre. Den bruges i stort omfang til at affærdig andres mening med, og den ser ud til at lukke munden på dem. At man er misundelig, er et udsagn, det er utrolig svært at imødegå. For misundelige må vi ikke være, det er tabubelagt og skamfuldt."

Birgit Peterssons bog "Misundelse" tager fat på et emne, vi sjældent taler om, men som de fleste af os – om vi vil indrømme det for os selv eller ej – alle har oplevet. Hun fortæller ikke blot om de psykologiske mekanismer, der fører til den uønskværdige følelse, men også hvordan medier og reklamer med vilje fremprovokerer misundelse hos os til deres egne formål, ofte med uoverskuelige og ødelæggende konsekvenser for individet.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.