Søgeresultater: 5

Må lærere og pædagoger blande sig i forældres skilsmisser? Hvad gør man f.eks. som lærer eller pædagog, når man kan se, at en 7-7-ordning skader barnet mere, end den gavner? Denne letlæste guide samler eksisterende viden om emnet børn og skilsmisser og viser, hvordan de professionelle i barnets hverdag kan støtte barnet og dets forældre. For nogle børn giver forældrenes skilsmisse anledning til lige så alvorlig en krise, som hvis der var tale om dødsfald i familien. Den krise bringer barnet med sig i dagtilbud og skole, og derfor er det vigtigt, at pædagoger og lærere er klædt på til at håndtere og rumme barnets sorg. At leve op til det ansvar forudsætter en tæt tilknytning til børnene, men også tillid og åbenhed i relationen til forældrene. Bogen gennemgår tilgange til det pædagogiske arbejde med familier i skilsmisse og opridser den psykologiske baggrund for børnenes reaktioner. De vigtigste regler i familieansvarsloven præsenteres, og en række eksempler peger på de mange dilemmaer, der kan opstå i samarbejdet med skilte forældre, når deres ønsker og rettigheder støder sammen med børnenes behov.

Rutinesituationer i dagtilbud, for eksempel måltider, påklædning og afklædning, bleskift, middagshvil eller aflevering og afhentning, er situationer, hvor personalet skal gennemføre en bestemt, praktisk opgave, men hvor der ud over den praktiske udførelse er plads til kontakt og samspil mellem børn og voksne og mellem børnene indbyrdes. Personalet kan i rutinesituationerne understøtte børnenes emotionelle, sociale, relationelle og sproglige udvikling, hvis personalet har fokus på samspil samtidig med det rent praktiske. Samspilskvaliteten i rutinesituationer er dog ikke nødvendigvis så god, som man kunne ønske, og det kan derfor være en idé at rette større opmærksomhed mod det, der foregår i rutinesituationerne, og reflektere over, om samspilskvaliteten er tilstrækkeligt god, eller om den kan forbedres. Denne bog er ment som en inspiration til at gennemgå de forskellige rutinesituationer i løbet af dagen i et dagtilbud og vurdere, om de har plads til mere og eventuelt bedre samspil.

Børnene er det råstof, Danmarks fremtid skabes af. Derfor er det helt afgørende, at vi som samfund hele tiden gør os klogere på, hvordan vi giver alle vores børn den bedst mulige trivsel, tryghed, læring og udvikling. Det er et rigtig stærkt afsæt for at forske i, hvordan vi som samfund skaber den bedste kvalitet for alle vores børn i deres dagtilbud. Samtidig giver det os en særlig forpligtelse til, at vi som samfund bruger den viden, forskningen stiller til vores rådighed, når vi træffer de afgørende beslutninger om, hvordan dagtilbuddenes indhold og rammer skal være. Bogen her er en revideret og udvidet udgave af "Barndom og pædagogisk kvalitet i dagtilbud 2", der udkom sidste år. Der er nye kapitler om sociale relationer i og omkring skolestart, overgange mellem dagtilbud, skole og SFO, tidlig indsats og sundhed og sundhedsfremme. Endelig er der et nyt metodeafsnit med præsentation af konceptuel ramme og et nyt dialogværktøj, KVALid.

Denne bog handler om ressourceorientering som udgangspunkt for pædagogisk praksis. I bogen møder læseren en række metoder og konkrete tilgange, der på forskellig vis tager udgangspunkt i et ressourcesyn som princip og afsæt for praksis. Ud fra forskellige teoretiske tilgange giver bogen en række bud på, hvordan man som pædagog kan arbejde med ressourcer i daginstitutioner. Ressourceorientering handler om, at man under udvikling og gennemførelse af pædagogiske tiltag aktivt leder efter, bygger på og forsøger at udvikle individuelle styrker og styrker i individets omgivelser. Bogen samler og formidler viden og erfaringer fra udvalgte teoriretninger og tilgange på området, og gør denne viden tilgængelig i en overskuelig form. Det er formålet med bogen, at den skal bidrage til praksisudvikling og til konkret problemløsning i hverdagen. Bogen henvender sig til pædagoger, pædagogstuderende, daginstitutionsledere, studerende i efter- og videreuddannelsesforløb og andre, der interesserer sig for pædagogik og konkret pædagogisk praksis. Forfattere: Trine Ankerstjerne, Anne Vibeke Fleischer, Christian Horst, Carina Brøndum Leed, Alex Madsen, Lene Metner, Margit Mikkelsen, Anne Maj Nielsen, Kaj Struve, Jytte Birk Sørensen, Üzeyir Tireli og Tom Ritchie,.

Børn er nysgerrige på verden fra det øjeblik, de bliver født. De indsamler information, udforsker, danner sig ideer og holdninger og drager konklusioner på grundlag af deres egne unikke erfaringer. Kimen til udviklingen af tænkefærdigheder er således lagt ganske tidligt. Denne bog ser nærmere på, hvordan fagprofessionelle kan støtte denne naturlige tendens og arbejde på at skabe gode læringsmiljøer, hvor tænkefærdighederne kan blomstre. Bogens DEL 1 handler om, hvad tænkefærdigheder er, og præsenterer metoder til at hjælpe børn til at udvikle disse færdigheder. Her introduceres også begrebet 'vedvarende fælles tænkning' som en måde at tænke og interagere med børn. DEL 1 sætter også fokus på den voksnes rolle i at støtte udviklingen af tænkefærdigheder, samt hvordan man skaber et miljø for tænkning i dagtilbuddet. DEL 2 giver konkrete eksempler på undersøgelser og udfordringer, der kan få små og større børn til at tænke, og som kan bidrage til at udvikle deres tænkefærdigheder. Hver aktivitet er beskrevet trin for trin med forslag til nyttigt ordforråd og tips til at fastholde tænkningen undervejs. Bogen er skrevet af Jenni Clarke, der har arbejdet med børn i almene dagtilbud og med børn med omfattende læringsvanskeligheder på specialinstitutioner. Hun har en stor interesse for kreativ tænkning hos små børn og ønsker at dele disse givende tilgange med så mange mennesker, hun kan.