Søgeresultater: 11

Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.

Elever går i skole for at lære noget. Om livet og for livet. Skolen er bare ikke lig med livet. Den er et nødvendigt skridt på den vej, vi alle sammen skal gå for at blive rustede til verden uden for klasseværelset. Men ingen skole uden undervisning. Eller uden lærere. Det er nemlig dem, der kan forvandle undervisning til livslang dannelse.

Teamsamarbejdet i skolen har fået fornyet fokus med begrebet 'professionelle læringsfællesskaber', forkortet PLF. Denne bog omhandler det gode PLF, som ikke blot er en bestemt teamstruktur eller en metode, men nærmere en tænkning eller en kultur. I PLF er fokus på, at de professionelle lærer af og med hinanden og udvikler praksis sammen - med elevernes læring og trivsel som det endelige mål. Bogens første del præsenterer kort de primære fordele og grundlæggende kendetegn ved et godt PLF, hvorefter bogen kommer ind på, hvordan man kan arbejde med udviklingen af en god PLF-kultur på egen skole, herunder hvordan man bedst muligt etablerer en god PLF-mødekultur. Undervejs gives mange eksempler på redskaber, der kan understøtte arbejdet. Samlet set er bogen en håndsrækning til ledere, vejledere, teamkoordinatorer, lærere, pædagoger og andre med interesse for emnet, som søger viden om og konkrete værktøjer til, hvordan der kan arbejdes med det gode PLF i skolen. Bogens redskaber findes digitalt på www.dafolo.dk/dengode, hvorfra de kan downloades, redigeres og printes. Lene Skovbo Heckmann har arbejdet som lærer i flere år. I dag er hun indehaver af Kompetencehuset Heckmann, som hovedsagelig laver større procesforløb kommunalt eller lokalt, for eksempel på den enkelte skole, med fokus på læring og ledelse. Thomas Nybo er uddannet lærer og har arbejdet som lærer i flere år. I dag er han konsulent i Kompetencehuset Heckmann, hvor han afholder kurser og faciliterer udviklingsforløb på skoler over hele landet.

Køn er ikke bare biologi, men også kultur og vaner, som vi selv skaber. Ikke mindst i skolen. Derfor må vi undgå at komme børn og deres køn i kasser og i stedet udfordre påstande om, at skolen er for piger, eller at drengene er problemet. Det kan lærere gøre i undervisningen ved hjælp af kønsbevidst pædagogik.

Forfatter Henning Fonsmark har med bogen "Kampen mod kundskaber" skrevet et personligt og kritisk essay om det danske skolesystem ud fra spørgsmålet om, hvorvidt skolesystemet lider under en kvalitetskrise.



Dette spørgsmål søger Fonsmark at besvare ved at kigge på blandt andet debatten om de danske skoler, kulturen, politikken og idealismen. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Nyankomne elever har krav på basisundervisning i dansk som andetsprog. I bogen præsenteres aktuelle sprogpædagogiske perspektiver på arbejdet med nyankomne elever. Bogen klæder lærerstuderende og lærere på til at varetage basisundervisning på et kvalificeret sprogpædagogisk grundlag.

Hvad er "det gode liv", og hvordan opnår man det? Ud fra hvordan samfundet er skruet sammen, skulle man tro, at "det gode liv" opnås ved at arbejde så meget som muligt på bekostning af familieliv, fritidsinteresser og alt, hvad der ikke hører til på arbejdspladsen. Men kan det virkelig passe? Forfatter og debattør Bente Schwartz argumenterer for, at det gode liv i høj grad omfatter det, der bliver nedprioriteret til fordel for arbejdet, og at der trænger til at ske en forandring, for at der kan blive plads til livet uden for arbejdsmarkedet.

Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Tid, overskud og kompetencer. Det er ofte kravene til skoleforældre i dag. De skal involvere sig i deres barn skolegang og tage ansvar for alt fra legegrupper og læsetræning til læringsplatforme. Det er det bare ikke alle forældre, der kan. Derfor er det op til skoler og lærere at skabe et afbalanceret samspil mellem skole og hjem.

Bogen introducerer til mange forskellige måder at arbejde med bevægelse på. Til disse måders pædagogiske baggrund, samt til hvilke handlemuligheder lærere har for at inddrage bevægelse i skolen.

I teori og praksis viser bogen nogle af de faglige muligheder, danskfaget kan tilbyde, når læreren arbejder på at differentiere undervisningen? Og hvordan læreren kan lægge undervisningen til rette på en sådan måde, at disse resurser udnyttes bedst muligt.