Søgeresultater: 14

Dette hæfte er bygget op omkring seks nøglespørgsmål vedrørende læseproblemer: 1. Hvor udbredte er læseproblemer? 2. Hvordan kan man iagttage og indhente information om læseproblemer? 3. Hvilke tiltag er egnet til at afhjælpe læseproblemer? 4. Hvordan kan man organisere undervisningen? 5. Hvordan kan man indrette skolens læringsmiljø? 6. Hvordan kan man evaluere undervisningen og elevernes læringsudbytte? Med de seks spørgsmål fungerer hæftet som inspirationsmateriale i forbindelse med analyse af pædagogisk praksis og skolens læringsmiljø. Fokus er dermed på læseproblemer i et socialt eller systemisk perspektiv - og ikke på læseproblemer som et individuelt problem.

Data i dagtilbud kan anvendes til at forbedre både den pædagogiske praksis og børns læringsudbytte og trivsel. Disse data kan for eksempel komme fra redskaber som sprogvurderinger, forældretilfredshedsundersøgelser, trivselsmålinger eller andre vurderingsværktøjer. Der findes ofte tilgængelige data i dagtilbud, men disse bliver ikke nødvendigvis analyseret systematisk og anvendt til at forbedre praksis. I bogen vises det, hvordan sådanne analyser kan gennemføres på forskellige niveauer i det enkelte dagtilbud, og der lægges vægt på vigtigheden af at drøfte og anvende data i fællesskab mellem pædagoger i for eksempel professionelle læringsfællesskaber.

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Denne bog giver eksempler på, hvordan lærere og skoleledere kan analysere og aktivt implementere data i skolens undervisningspraksis til forbedring af den pædagogiske praksis og elevernes læringsudbytte. Dette er konkretiseret i eksempler på skole-, klasse og elevniveau.

I denne bog præsenteres en forskningsbaseret pædagogisk analysemodel, hvis hovedformål er at etablere gode læringsmiljøer i skolerne, hvor der skal være hensigtsmæssige betingelser for både skolefaglig og social læring hos eleverne. En væsentlig del af denne hovedmålsætning er at bidrage til, at skolerne og lærerne udvikler kompetence i at forebygge og reducere lærings- og adfærdsproblematikker.

Denne publikation henvender sig til lærere, pædagoger, LP-tovholdere og andre professionelle, der arbejder med udvikling og ledelse af målrettet kommunikation i team og grupper. Formålet med udgivelsen er at styrke læserens viden, indsigt og praktiske kompetence i at håndtere de udfordringer i kommunikationsprocessen, som man i forskellig grad kan møde i det konkrete arbejde med LP-modellen. Kommunikationsmønstrene drøftes ved hjælp af Luhmanns teori om sociale systemer.

Relationen mellem elev og lærer kan betragtes som en af de mest undervurderede variabler inden for undervisning og læring. Elever, som oplever, at de har lærere, der anerkender, værdsætter og kan lide dem, har et klart bedre fagligt og socialt læringsudbytte i skolen, end de elever, som ikke har et godt relationelt forhold til deres lærere. Elever, som har en positiv relation til læreren, bliver motiveret til at yde en god arbejdsindsats, ligesom de vil have bedre forudsætninger for at udvikle en god selvopfattelse i skolen. Denne publikation viser dels, hvor betydningsfulde disse relationer er, og dels gives der gode anvisninger på, hvordan læreren kan videreudvikle sine relationer til eleverne.

I denne publikation sætter Thomas Nordahl fokus på, at det er lærerens ansvar at lede klasser og undervisningsforløb på en hensigtsmæssig måde, som giver eleverne et godt læringsudbytte. Lærere, som formår dette, fremstår som tydelige voksne, der samtidig er interesserede i og har et nært og godt forhold til eleverne, så de oplever at blive holdt af og anerkendt. Sådanne lærere motiverer eleverne til en arbejdsindsats, holder ro og skaber forudsigelighed i undervisningen, er engagerede og støttende for eleverne, og der er for eleverne ingen tvivl om, hvem der har ansvar eller bestemmer.

denne publikation dokumenteres det, at begrebet ?social arv? er upræcist og ofte forbundet med misvisende opfattelser af årsagen til børns sociale problemer. Læreres og pædagogers anvendelse af begrebet behandles udførligt, fordi anvendelsen viser, hvordan begrebet får mulighed for både at påvirke praktikernes relation til børn og forældre og den måde, de forstår og forklarer deres problemer på. ?Aflivningen? af begrebet kan dermed give rum for refleksioner, nye handletendenser og tiltag i det pædagogiske arbejde med LP-modellen.

For at børn skal have det godt i dagtilbud, er samarbejdet mellem hjem og dagtilbud af uvurderlig betydning. Alle børn i et dagtilbud vil lettere finde sig til rette og trives, hvis de oplever, at forældrene og de ansatte har en god kontakt og et godt samarbejde. Det er et dagtilbuds ansatte, som har ansvaret for at arrangere og aktivt invitere alle forældre ind i et positivt samarbejdsforhold. Denne bog har til hensigt at støtte denne vigtige opgave. Bogen er skrevet af May Britt Drugli, der er professor i pædagogik ved Regionalt kunnskapssenter for barn og unge ved NTNU og professor II ved Høgskolen Innlandet, og Thomas Nordahl, som er professor i pædagogik ved Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) på Høgskolen i Innlandet samt professor II i uddannelsesledelse ved Handelshøyskolen BI.

Det ved vi om - Skoleledelse er en praktisk anvendelig publikation: en bog der giver anvisninger på god skoleledelse, det vil sige på skoleledelse, der fremmer elevernes læring. Herudover præsenterer bogen det, vi med videnskabelig sikkerhed ved om skoleledelse. Og endelig diskuteres det, hvad det vil sige at 'vide' noget med sikkerhed om et så flydende begreb som ledelse. Den bagvedliggende antagelse er, at det vi ved om skoleledelse også er nyttigt for det, vi kan gøre som skoleledere. Kort sagt: Viden betaler sig - også viden om skoleledelse.

I denne publikation viser forfatterne gennem forskningsbaseret viden, hvordan skoler bedst muligt kan initiere og implementere skoleudvikling samt gøre denne og de tilknyttede innovationsprocesser til en del af dagligdagen. De viser blandt andet, hvordan en tydelig og støttende ledelse gennem legitimering og prioritering af processerne gennem sit arbejde både bør og skal holde fokus, efterspørge resultater og løbende følge op på arbejdet.