Søgeresultater: 25

Danske piger vender i ekstrem grad ryggen til de ”hårde” fag, hvor kimen til store opfindelser og mange samfundsændringer ellers ligger. Lykkelig i Nørdland tager et nærmere kig på årsagerne dertil, men især på konsekvenserne - for kvinder, forskning, erhvervsliv og velfærd.

Tag for eksempel robotterne, der om 15-20 år vil være lige så uundværlige for mange af os, som pc’en er det i dag. Måske bliver slutresultatet lidt bedre, hvis kvinderne får lyst til at blande sig helt fra starten og ikke kun bagefter på sidelinjen. Det hævder i hvert fald en af de 12 kvinder, som også portrætteres i bogen – en ung mor til et handicappet barn. Hun er ingeniør og professor i robotik.

Alt tyder på, at det er pigernes mødre, der påvirker stærkest, hvad angår valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de ”hårde” fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser. I bogen får pigernes mødre og andre voksne, der påvirker pigerne, imidlertid spændende stof til eftertanke.

Tidsåndens mantra er jo smukt, for det lyder således: ”Du skal blot vælge med hjertet”. Men hjernen er nu heller ikke at kimse af i den sammenhæng, så måske bør mantraet suppleres med et par ord.

Faktum er, at pigerne udgør 60 procent af dem, der tager en studentereksamen, og at der i Danmark er en skævvridning af uddannelsesønsker. Der udklækkes relativt set for mange kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab, og alt for få inden for naturvidenskab og teknik. Samtidig markerer Danmark sig ved at have et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder blandt sammenlignelige lande.

Fordelene er svære at få øje på, især nu hvor den langvarigt høje vækst er afløst af nedskæringer og  eksporttab. Der er sat et punktum for en periode med så utrolig lav arbejdsløshed, at stort set alle kunne få et job, uanset om de havde de faglige forudsætninger derfor eller ej.’

De ”hårde” fag er mere recessionssikre end de bløde, men det er blot én af mange faktorer, der tæller for dem, der udtaler sig i bogen. Kvinderne er simpelthen glade for et arbejdsliv med kreative udfordringer, mange privilegier og ikke mindst en vid udstrækning af selvbestemmelse. Og så påpeger alle de gode muligheder, som de har for at påvirke fremtiden.

NÅR MOR DØR er beretningen om otte kvinders tab af deres mor. Kvinderne fortæller om angst, sorg, smerte og af- magt. Om at få sagt de rigtige ting og om ikke at få sagt dem. Om at planlægge den bedste begravelse i verden for den kvinde, der betyder allermest. Om at forstå og tilgive, at hun ikke længere lever. Om at tilgive sig selv. Kvinderne er 15, 19, 26, 34, 42, 52, 59 og 74 år, da de mister deres mor. Deres fortællinger er individuelle, særlige og vidt forskellige, men de er også fælles. De svære ting er svære, uanset om man er 15 eller 74. Og mor vil altid mangle, også selvom man inderst inde godt kan se, at det er bedre for hende at få fred. Selv mange år efter kan en tanke, en duft, en sang, en samtale få tårerne frem i øjenkrogen, og savnet bliver pludseligt nærværende igen.

Hvad er fordybelse og hvordan fordyber man sig? I skole og uddannelse er fordybelse en faglig, teoretisk og en didaktisk udfordring. Temanummeret belyser denne udfordring - både som en utopi for den gode undervisning og som praktiske og teoretiske bud på, hvordan fordybelse kan realiseres.

I dette hæfte præsenteres vigtige former for motivation, forskningsresultater om hvad der motiverer elever, teorier om motivation og de pædagogiske følger, forskningen og teorierne har for skolen. Målet er at bruge LP-modellen til at give lærere, ledere og pædagoger indsigt i, hvad der opretholder lav motivation hos eleverne. Denne indsigt bruges til at give råd om, hvordan mangel på motivation kan reduceres eller elimineres hos de enkelte elever og i klassen.

Bogen giver inspiration til, hvorfor og hvordan hvordan pædagoger ud fra konkrete tiltag og etiske overvejelser kan arbejde med trivsel. Den peger på den magt og det ansvar, der ligger i at få børn til at fungere og trives i det fællesskab, som daginstitutionen er. Bogen indeholder både en teoretisk og en praktisk dimension.

Rådmandsgades Skole ligger på ydre Nørrebro, et af Københavns mest belastede kvarterer. Her har i dag over 60 procent af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, heriblandt ghettodannelsen Mjølnerparken med landets højeste koncentration af flygtninge og indvandrere. I dag er 79 procent af skolens elever tosprogede.

For Lise W. Egholm, skolens leder igennem de sidste elleve år og en af tidens mest markante profiler i den danske skoledebat, er hver eneste dag et kulturmøde mellem mange forskellige normer, religioner og måder at omgås på. Og dermed også en konstant udfordring til en lærerstand, hvoraf mange er uddannede til og har været vant til at arbejde i en helt anden slags skole.

Alligevel er det øjebliks- og fremtidsbillede fra den danske folkeskoles frontlinje, som Lise W. Egholm tegner i sin bog, alt andet end en klagesang. I stedet er det en beretning om, hvordan kulturmødet kan lykkes, hvis man er villig til at investere lige dele engagement, hårdt arbejde og respekt for fremmede værdier, samtidig med at man står fast på sine egne og tør stille krav. Og bevarer troen på de børn, det hele handler om.

Bog om undervisning i problemløsning i folkeskolen - med afsæt i 25 klassiske matematiske grublere

Temanummeret giver et bud på et basalt indhold om it og medier. Der er didaktiske overvejelser over ’hvorfor’ og ’hvordan’? Der er både overordnede teoretiske overvejelser og konkrete eksempler fra den helt jordnære undervisning.

»At blive et med sig selv« handler om at bruge sine medfødte potentialer, at kende sig selv, være glad for sig selv – i harmoni med sig selv og dermed også med vigtige voksne og andre børn. Det er det optimale for et barn. I vores forståelse af mindre børn må vi have fokus på barnets selvudvikling. Vi må vide hvordan vi skal være sammen med barnet på en måde, der hjælper det med at udvikle en klar, god og sikker fornemmelse af at være mig. Selv'et er kernen i barnets personlighedsudvikling, og det er dette denne bog – der er stærkt inspireret af Daniel Sterns tanker om barnet og dets udvikling – handler om. Bogen er henvendt til dem, der arbejder med børn og har et professionelt ansvar for deres udvikling, således at de kan blive mere bevidste om hvordan de bedst muligt bidrager til barnets selvudvikling og hvordan de udvikler barnets indre potentialer til et stærkt og harmonisk Selv. Lise Gullestrup (f. 1942) er cand. psych. og har fra 1980 arbejdet i Nordjyllands Amt og Aalborg Kommune. Siden 1990 desuden haft deltidspraksis, hvor krisebehandling, supervision og undervisning er de væsentligste områder.

Barnet bag diagnosen beskriver baggrund, indhold og ofte foreslåede behandlingstiltag for nogle af de hyppigst forekommende diagnoser og tager kritisk stilling til psykiaternes forståelse for og forklaring på børnenes vanskeligheder. Bogen er skrevet til lærere, pædagoger og medarbejdere i PPR - og til alle de studerende, som er ved at uddanne sig til disse hverv.

I denne publikation viser forfatterne gennem forskningsbaseret viden, hvordan skoler bedst muligt kan initiere og implementere skoleudvikling samt gøre denne og de tilknyttede innovationsprocesser til en del af dagligdagen. De viser blandt andet, hvordan en tydelig og støttende ledelse gennem legitimering og prioritering af processerne gennem sit arbejde både bør og skal holde fokus, efterspørge resultater og løbende følge op på arbejdet.

På trods af at danske børn generelt er glade for at gå i skole, er der stadig en del af dem, der oplever nederlag, fremmedhed og mangel på trivsel og udviklingsmuligheder. Den danske skole er nemlig stadig overvejende en boglig skole, som ikke vurderer praktisk og håndværksmæssig kunnen højt, og derfor har skolen tendens til at frasortere og nedvurdere de elever, der har deres interesserer og styrker i det håndværksmæssige. Hånd og hoved i skolen - værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever formidler en pædagogik, der imødekommer de praktisk orienterede elever. Denne bog bygger på erfaringer fra to skoler, Bavnebakkeskolen i Støvring, der er en almindelig folkeskole, og UNGAUC, der er en del af Aalborg Ungdomsskole. Begge har i en længere årrække arbejdet med at udvikle undervisning tilpasset de praktisk orienterede unge, og de to skoler har udviklet en pædagogik, som andre skoler kan blive inspireret af.